Danskere i luftkamp mod nazister

En ny bog skildrer danskerne, der kæmpede mod nazister i de allieredes luftvåben. Det er ikke en bog om magtkampe i Royal Air Force eller danske intriger, men om de modige mænd og kvinder, der fløj Spitfire-maskiner og nede på jorden arbejdede for de allieredes luftvåben.

Vera Strodl i cockpittet i en Mustang-jager under forberedelse til transportflyvning. Illustration fra bogen Fold sammen
Læs mere

262 danskere, heraf 37 kvinder, gjorde tjeneste i de allieredes luftvåben under Anden Verdenskrig, og det var ikke kun i Storbritannien, de var aktive, for nogle gjorde tjeneste i andre verdensdele. Ud af de frivillige gjorde 128 tjeneste i luften, mens resten gjorde tjeneste som mekanikere, chauffører, vagtpersonale og andet.

I Mikkel Plannthins bog »For Danmarks frihed. Danskere i de allierede luftvåben under 2. Verdenskrig« får vi beretningen om de danskere – mænd og kvinder – der var aktive under Anden Verdenskrig. De fleste, der blev aktive, befandt sig i udlandet, da krigen brød ud, mens andre flygtede fra Danmark og blev aktive i luftvåbenet efter uddannelse i Canada.

Mikkel Plannthins bog handler først og fremmest om disse mænd og kvinders indsats krydret med beretninger om luftkampe og dramatiske skæbner. Bogen er tænkt som en minde over de danskere, der var parat til at ofre alt i kampen mod den nazistiske magt. Og sikken en indsats. Mikkel Plannthin beskriver en række af de danskere, der var parat til at ofre deres liv i dødsensfarlige dueller oppe i luften.

Mens nogle slap fra krigen med livet i behold, gik det værre med andre, der enten blev skudt ned eller taget til fange.

Kaj Birksted spillede en stor rolle i RAF. Han nedskød ca. 20 tyske fly og blev en del af RAFs centrale planlægningsenhed. Her er han fotograferet i København i 1945 sammen med en kusine. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

En af de mest berømte danske piloter

Kaj Birksted, der var en af de mest berømte af de danske piloter i RAF, flygtede sammen med vennen Charles M. Sundby fra Danmark allerede i april 1940 til Sverige og efter store besværligheder, der bragte dem verden rundt, kom de omsider ind i de allieredes luftvåben.

Man regner med, at Kaj Birksted nedskød ca. 20 tyske fly. Han blev senere en af RAFs vigtigste ledere som wing commander og oberstløjtnant og var bl.a. med til at planlægge D-dagens flyoperationer.

Han mødte i 1942 tyske jagermaskiner i luftrummet over kontinentet og blev angrebet af fire fjendtlige fly. Birksted beskriver selv luftkampen i sin kamprapport:

»Herefter blev jeg angrebet af et Fw 190 der dykkede lodret ned mod mig. Han ramte min ene vinge, og jeg bemærkede, at han også var blevet ramt.

Det sidste, jeg så til ham, var, at han dykkede næsten lodret under mig i ca. 300 fods højde (beskadiget). Under disse kampe så jeg et Fw 190 angribe mig bagfra og blive skudt ned af en anden Spitfire og ramme havoverfladen.

Efter dette var jeg alene og blev angrebet af seks fjendtlige fly. Hovedformationen lå foran mig og var nu på vej ud af kampzonen. I løbet af de næste 5-10 minutter kæmpede jeg en voldsom kamp for at undslippe, samtidig med at jeg prøvede at imødegå angrebene.

De fjendtlige fly syntes at forlade kamppladsen i et par, efterhånden som de løb tør for benzin. Jeg fløj for fuld kraft både fremad og opad, og de syntes at holde deres position, men det virkede ikke, som om de havde ekstra fart til at gennemføre et ordentligt angreb – selv om jeg foretog voldsomme undvigelsesmanøvrer, fløj de stort set ligeud og i samme højde.

De sidste fire fly forsvandt, da jeg begyndte at foretage disse manøvrer, hvilket var overraskende, for jeg regnede ikke med at undslippe.«

Nedskudt og i tysk fangelejr

Arne Bøge var født i København i 1917 og blev elev på skoleskibet »Danmark«. Da Danmark blev besat, rejste han til USA, men kom i 1941 til Toronto, hvor han blev uddannet som pilot.

Han blev derefter overført til England, hvor han gennemgik yderligere træning. I midten af 1942 fik han sine første missioner i en Spitfire. På et af togterne senere i 1942, hvor Kaj Birksted anførte eskadrillen, fløj Arne Bøge og hans venner over fransk territorium som ledsagere til bombefly.  Eskadrillen blev angrebet af tyske jagerfly og Bøges fly blev ramt.

Fra eskadrillens kampjournal stammer følgende beskrivelse:

»Fenrik K. Rønhof siger, at han så et andet Fw 190 beskyde sergeant A. Bøges fly, og at Bøges Spitfire IX blev ramt over det hele. Derefter meddelte sergeant A. Bøge over radioen, at hans fly var brudt i brand. Han fik besked på at flyve så langt mod syd som muligt og dernæst springe ud. Til dette svarede han »OK, adjø«.

E. Westly siger, at da han sidst så sergeant A. Bøges fly, var det på vej sydpå mod en skov og blev forfulgt af adskillige (ca. fem) Fw 190-fly«.

Det lykkedes A. Bøge at springe uskadt ud af flyet, hvorefter han blev taget til fange af tyskerne og bragt til forhør i Lille i Frankrig. Dernæst blev han interneret i fangelejr Stalag Luft III 27. august 1943.

Det var fra den berygtede Stalag Luft III, at 76 fanger flygtede gennem tunneller 24. marts 1944, men kun tre slap væk. Tyskerne skød som gengældelse 50 fanger, men Bøge var ikke blandt dem.

Bøge blev befriet af britiske tropper 2. maj 1945.

Forfatteren Jens Gielstrup, der blev skudt ned ved den hollandske kyst. Hans lig blev aldrig fundet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Elfelt/Ritzau Scanpix.

Gielstrup lig blev aldrig fundet

Men det kunne også gå helt galt for de unge danskere. Jens Henning Gielstrup var en ung fremadstormende forfatter, der med sin succesroman »Kys til højre og venstre« (1939) var det unge Danmarks store litterære håb.

Han drog til England og lod sig hverve til RAF. I 1942 var han i Canada for at få sin uddannelse som pilot, og i februar 1943 var han tilbage som uddannet pilot i England. I juli 1943 blev han sendt med sin Spitfire for at ledsage bombefly, der skulle bombe den hollandske lufthavn Schiphol.

Derefter fulgte flere farlige missioner som ledsager til bombefly.

23. august 1943 lettede otte Spitfire-maskiner for at angribe minestrygere og fjendtlige fly. Ud for den hollandske kyst fik de øje på otte-ti tyske fartøjer. Gielstrup og hans kollegaer angreb nu fartøjerne, mens tyskerne skød efter dem.

Eskadrillelederen blev ramt og sprang ud med faldskærm, og nu deltog de tyske batterier fra kysten i beskydningen, så de britiske fly kom under dobbeltild.

Gielstrups bagbordsvinge var blevet ramt, og flyet styrtede i havet med så høj hastighed, at den brækkede midt over. Gielstrups kollega Smith cirklede over stedet for at se, om Gielstrup var at se, men ingen kom op til overfladen.

Gielstrups lig blev aldrig fundet.

Den danske pilot Jørgen Preben Herner Petersen foran sin Spitfire. Fold sammen
Læs mere

Kvinder i allieret tjeneste

Piloterne kunne kun komme op i luften, fordi en stor stab stod bag dem, der sørgede for teknik, strategi og meget andet. Der var blandt andet en vejrtjeneste, hvor adskillige danske kvinder arbejdede.

Inger Kristine Pragholm var født på Frederiksberg i 1909 og kom ud i den store verden.

Hun søgte ind i South African Air Force i 1941 og blev officer i vejrtjenesten i Sydafrika. I 1944 blev hun forflyttet til RAF i Alexandria i Ægypten og skulle beregne vejrforhold til operationel brug. I krigens sidste fase blev hun forflyttet til London, nu som kaptajn.

En anden vigtig enhed var Air Transport Auxiliary (ATA), der skulle sørge for transport af fly fra den ene lufthavn til den anden og endda over Atlanten.

Vera Strodl i cockpittet i en Mustang-jager under forberedelse til transportflyvning. Illustration fra bogen Fold sammen
Læs mere

Vera Strodl var den ene af to danske kvinder, der kom i aktiv tjeneste i denne enhed. Hun var født i England i 1918 af danske forældre, men i 1930erne flyttede hun til Danmark og boede i Bogense. I 1934 kom hun tilbage til England og fik flycertifikat. I 1941 blev hun en del af ATA og blev snart en betroet medarbejder, der både fløj britiske og amerikanske fly.

Efter krigen kom hun til Canada og fortsatte som flyinstruktør og  pilot. I 2000 blev hun optaget i Canada's Aviation Hall of Fame.

32 danske kvinder i strategisk afdeling

En anden enhed var Women's Auxiliary Air Force (WAAF), der tog sig af forskellige administrative og strategiske opgaver. I alt arbejdede 32 danske kvinder i denne afdeling. Kvinderne skulle sørge for pakning af faldskærme, mad, vejrinformation, radar, flyvedligeholdelse, transport, kommunikation, koder, fotoidentifikation og meget andet.

Mikkel Plannthins bog er den første samlede beskrivelse af danskernes indsats i de allieredes luftvåben. Man kan indvende, at soldater fra Afrika, Canada, Australien og b.la. Indien numerisk udgjorde langt større grupper, og at den danske indsats jo blegner lidt i forhold til indsatsen fra disse fjerne lande, der strengt taget havde mindre med krigen at gøre end Danmark. Men det tager jo ikke hæderen fra de 262 danskere, der gjorde en fantastisk vigtig og heltemodig indsats.

Mikkel Plannthin: »For Danmarks frihed. Danskere i de allierede luftvåben under 2. Verdenskrig«

352 sider, 300 kr. Turbine Forlag