Dansk rocks største romantiker skriver omkvæd, der lyder som digte

Når tekst og musik går op i en højere enhed, er Carl Emil Petersen blandt sin generations bedste sangskrivere.

På Carl Emil Petersens andet soloalbum »Amager Forbrænding« foldes det poetiske tekstunivers ud med sange om storbylængsel, boblende forelskelser og flygtig talentshow-berømmelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau/Scanpix/ Malene Anthony Nielsen

Carl Emil Petersen slog igennem over night, da musikvideoen til storbyhymnen »København« med hans daværende band Ulige Numre ramte nettet i 2011.

Sammenligningen med ærkekøbenhavnske sangskrivere som Jens Unmack og mentoren Nikolaj Nørlund lå lige for. På grund af Carl Emil Petersens sødmefyldte vokal. Og på grund af tekstuniversets nostalgiske stemning, der leder tankerne hen på det hedengangne radioprogram Det elektriske barometer og på dengang, det var rocken og ikke hiphoppen og poppen, der dominerede hitlisterne.

»Han har et skarpt øre for omkvæd, der lyder som digte, men hvis simple melodier brænder sig fast i hukommelsen: Sommeren kom blæsende ind/ Og forsvandt igen som en hvirvelvind/ altid husker jeg/ Sankthans med dig«


Solodebuten, »Natradio« fra 2017, understregede, at Carl Emil Petersen mere end popsanger er sangskriver med et stærkt fokus på lyriske tekster og træfsikre melodier.

Sankthans med dig

På opfølgeren, »Amager forbrænding«, foldes det poetiske tekstunivers ud med sange om storbylængsel, boblende forelskelser og flygtig talentshowberømmelse. Carl Emil Petersen er dansk rocks største romantiker, og det har ikke ændret sig på hans andet soloalbum.

Som man kunne høre i seneste sæson af »Toppen af poppen«, har han et skarpt øre for omkvæd, der lyder som digte, og simple melodier, der brænder sig fast i hukommelsen: Sommeren kom blæsende ind/ Og forsvandt igen som en hvirvelvind/ altid husker jeg/ Sankthans med dig

Coveret til »Amager Forbrænding« er et billede af det nye forbrændingsanlæg, der er ombygget til skibakke. Fold sammen
Læs mere

Albummet afslører dog også Carl Emil Petersens kunstneriske akilleshæl: At kompositionerne indimellem bliver for sikre og strømlinede. Når det sker, falder teksterne til jorden og fremstår banale i stedet for følelsesladede.
Som på »Lagner i vinden«, der mest af alt minder lyder som en parodi på dagbogspoesi af den ømmeste skuffe: Der drikkes vin/ og snakkes om smalle film/ en håbløs poet på sin yndlingscafé/ bestiller ingenting

Der er mange følelser på spil, men de poetiske tekster er bedst, når de får modspil i arrangementerne. Som fx. på »Kommunikation«, der drives frem af længselsfulde strygere, vrængende guitarer og Joy Division-referencer.

På »Roligt gennem natten« leder både melodien og teksten om kvalerne med at forstå det modsatte køn tankerne hen på Kim Larsens iørefaldende popsange: Hvisker i et øre jeg ikke kender/ Vågner i en drøm som ikke er min/ Måske jeg bare aldrig ku’ med kvinder/ Glemmer du så husker de igen

Det er trods alt ikke den værste at blive sat i bås med. Og når Carl Emil Petersens er bedst, er han blandt sin generations bedste sangskrivere.

Carl Emil Petersen
»Amager Forbrænding«
Universal Music