Dansemyg løser oldgammelt mysterium

Ved at undersøge 12.000 år gamle dansemyg har forskerne fundet forklaringen på et af klimaforskningens største mysterier.

Dansemyggens 12.000 år gamle forfædre er populære i klimaforskningen for tiden. Fold sammen
Læs mere

I takt med, at Jorden undveg den sidste istids kolde greb, afbrød kortvarige - men ekstreme - klimaforandringer opvarmningen af den nordlige halvkugle.

For 12.800 år siden, under den Yngre Dryastid, blev Europa pludselig kastet tilbage til istidens vejrforhold. Kulden ramte Europa og Rusland hurtigt og voldsomt, men hvordan og hvorfor har længe været en gåde.

Nu har et nyt studie leveret svaret. Smeltende gletsjere i Skandinavien satte gang i miljømæssige forandringer og påbegyndte den 1.000 år lange kuldeperiode. Det skriver Videnskab.dk.

Læs hele artiklen på Videnskab.dk:

»Isskjoldet ved Den Fennoskandiske Randzone er altid blevet betragtet som en underhund i forhold til den grønlandske indlandsis og de nordamerikanske isskjolde,« fortæller undersøgelsens hovedforfatter Francesco Muschitiello, der er ph.d.-studerende ved Stockholms Universitet, i en mail til ScienceNordic.

Men Muschitiellos nye forskning sætter det skandinaviske isskjold i centrum af mysteriet. Ifølge ham er isskjoldet et 'missing link' i forståelsen af den store klimatiske hændelse, som igen er udgangspunktet for en forståelse af, hvordan klimaet kan ændre sig så hurtigt.

Forskningsresultaterne er udgivet i tidsskriftet Nature Communications.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor er sommer-temperaturer så behagelige?

Mange forskere formodede, at afsmeltningen af de kæmpestore isskjolde i Nordamerika og Grønland mod slutningen af den sidste istid var ansvarlig.

De troede, at isskjoldene pumpede enorme mængder fersk smeltevand ud i Nordatlanten, som forstyrrede havstrømmene og afskar Nordeuropas tilførsel af varmt vand og luftstrømme fra troperne via Golfstrømmen.

Men tidspunktet for afsmeltningen passer ikke helt med tidspunktet for kuldeperioden registreret i grønlandske iskerner.

Nogle forskere foreslog, at årsagen skulle findes tættere på, og at afsmeltningen af gletsjere i Skandinavien kunne have været den udløsende faktor. Men de har ikke fundet evidens, der viser nøjagtigt, hvordan det kunne være sket.

Det har det nye studie til gengæld.

Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor fryser nogle mennesker mere end andre?

Mischitiello og hans kollegaer foretog analyser af kemien indeholdt i fossile dansemyg fundet i sedimentaflejringer i bunden af en forhistorisk sø i det sydlige Sverige.

Dansemyggene indeholder informationer om sommertemperaturerne i tiden før og hele vejen igennem Yngre Dryastids kuldeperiode.

»De fossile rester efter dansemyggene efterladt i sedimentet i søen afslører meget om det forgangne klima,«

forklarer Steve Brooks, som er medforfatter til undersøgelsen, fra Natural History Museum i London i en pressemeddelelse. Han tilføjer:

»Samlingen af arter gør det muligt at spore, hvorfor sommertemperaturen i Skandinavien styrtdykkede med fem grader celsius over de følgende 400 år efter den første opvarmning på op til fem graders celsius, der fandt sted i slutningen af den sidste istid.«

Læs også på Videnskab.dk: Bliver man forkølet af at fryse?

Forskerne analyserede også voks fra blade bevaret i sedimentet, som indeholdt registreringer af signaler for nedbør og is-afsmeltningen i Nordsøen.

Forandringerne matchede, hvad forskerne havde fundet i grønlandske iskerner fra den samme tidsperiode. Men der var en overraskende omstændighed: I takt med at Skandinavien blev kold og tør, blev Grønland varmere og mere våd.

Så hvad forgik der helt nøjagtigt? Muschitiello og hans team fandt svar i klimamodellerne.

De testede, om en klimamodel nøjagtigt kunne forudsige forandringer registeret i både Grønlands iskerner og sedimentet fra den svenske sø.

Læs også på Videnskab.dk: Psykologer: Sådan får vi folk til at interessere sig for klimaet

De udtænkte et scenarium, hvor opvarmning i Skandinavien udløste en afsmeltning af isskjoldene og et enormt ferskvandsinput af smeltevand i Nordsøen.

Og da det var på plads, forudså klimamodellen ikke alene præcist de varme og våde vejrforhold på Grønland og de kolde og tørre forhold i Skandinavien - den fortalte dem også, hvorfor klimaet reagerede på den måde.

Ifølge Muschitiello var de enorme mængder koldt ferskvand, der endte i de nordiske have, skyld i at sommerisen spredte sig.

Det havde en dramatisk effekt på det lokale klima og sendte kold og tør luft ud over Skandinavien, mens Grønland oplevede relativt varme og våde forhold.

Tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her for at få flere artikler om den nyeste forskning