Når man taler om historiske genstande, der ønskes leveret tilbage til tidligere besiddelser, er det oftest noget med antikke genstande, der befinder sig i Storbritannien eller Benin-bronzerne fra det nuværende Nigeria, som befinder sig i Tyskland, Storbritannien, USA og andre steder.

Danmark har på sin side gennem længere tid haft sine egne forhandlinger med et land, der tidligere var i union med Danmark, nemlig Norge. Norges kulturminister, Abid Q. Raja, anmodede nemlig i foråret den danske kulturminister om at få en række norske dokumenter fra middelalderen tilbage fra Danmark.

Dokumenterne tilhører Det Kongelige Bibliotek i København.

Det mest prominente af dokumenterne er en »pragtudgave« af Magnus Lagabøtes Landslov fra 1274, der allerede har været udlånt til Norge siden 2018. Landsloven er at sammenligne med Jyske Lov og et centralt dokument for den norske nationale historie. Derudover drejer det sig om en anden udgave af landsloven samt andre manuskripter, der også bliver langtidsudlånt.

Aslak Myhre, der er nationalbibliotekar i Norge, siger til Berlingske, at han ikke er skuffet over, dokumenterne kun er til låns.

»Jeg er først og fremmest vældig, vældig glad for, at dokumenterne kommer hjem til Norge. Ingen bestrider, at de er norske, og at interessen for dem derfor er langt større blandt nordmænd end danskere. Derfor er vi godt tilfredse med, de kan blive vist frem i Oslo,« siger Aslak Myhre.

Magnus Lagabøtes landslov dannede grundlag for de næste 400 års retssystem og lovgivning. Derudover er dokumenterne vigtige, fordi de fortæller en anden historie end den om vikingernes Norge.

»Vi har relativt få dokumenter, som viser, at Norge også var et oplyst land i højmiddelalderen. Den fortælling drukner i vikingetidens historie, fordi vi har så mange skibe og artefakter fra den tid. Men det er mindre kendt, at der efter vikingetiden skete en intellektuel og litterær opblomstring,« siger Aslak Myhre.

Nationalbibliotekaren siger, at han håber, at langtidslånet bliver forlænget efter de første fem år, det lige nu er sat til. Norge har nemlig  investeret omtrent 20 millioner danske kroner til lokalerne, hvor Lagabøtes Landslov opbevares og udstilles, og de står over for en lignende investering i lokalerne til de andre dokumenter.

»Det vigtigste er, at vi kan bruge dokumenterne til formidling og forskning, og ikke, hvem der ejer dem. Men jeg ønsker da, at de skal blive i Norge så længe som overhovedet muligt,« siger Aslak Myhre.