Danmark ejer norske kulturskatte. Nu vil nordmændene have forlænget lånene

Danmark er i besiddelse af en række historiske dokumenter, som den norske kulturminister gerne vil kunne vise i Norge. Museumsordfører mener, at Danmark har pligt til at aflevere effekterne.

Magnus Lagabøtes landslov fra 1274 er en af de genstande, Norge er meget interesseret i. Fold sammen
Læs mere
Foto: Det Kongelige Bibliotek
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

I danske arkiver ligger »12 centrale middelalderdokumenter«, som måske tilhører Norge. Det skriver den norske avis Klassekampen.

Den norske kulturminister, Abid Q. Raja, har i februar anmodet kulturminister Joy Mogensen (S) om, at dokumenterne på en eller anden måde kan komme retur til Norge, og at lånet af en udgave af Magnus Lagabøtes Landslov fra 1274 kan forlænges.

At Norge blot vil »låne« dokumenterne, skyldes, at det historisk ikke er blevet vel modtaget, når der er nogle,  beder om at få deres effekter tilbage, siger den norske nationalbibliotekar, Aslak Sira Myhre, til Klassekampen:

 

»Kampen om ejerskab af disse udgaver opfattes hurtigt som et forsøg på at ‛dekolonisere’ danske institutioner. Erfaringsmæssigt modtages det ikke så godt,« siger Aslak Sira Myhre til avisen.

Historien bringer mindelser om den verdensomspændende diskussion om, hvorvidt andre landes kulturskatte skal tilbageleveres. For eksempel har Tyskland for nylig sagt, at landet vil levere de såkaldte Benin-bronzer tilbage til det nuværende Nigeria.

Dokumenterne, som nordmændene vil have tilbage, er breve, bøger og manuskripter, der anses for at være af stor betydning for norsk sprog og kulturhistorie, skriver Klassekampen  – herunder altså Magnus Lagabøtes Landslov, der ifølge norgeshistorie.no samlede Norge under én lov – som et af de første kongeriger i Europa.

Et diplomatisk mesterværk

Asle Toje, der er tidligere forskningsdirektør i Det Norske Nobelinstitut, og som har en doktorgrad i internationale relationer fra universitetet i Cambridge, siger til Klassekampen, at forespørgslen fra Norge er et »diplomatisk mesterværk«.

»Hvad der er fantastisk ved disse dokumenter, er, at de introducerer os til vores egen historie, og hvorfor vi er blevet dem, vi er, i Norge. Samlet set repræsenterer manuskripterne en historie om Norge og opbygningen af ​​retsstatsprincippet i de tidlige stadier og giver indsigt i, hvordan vi styrede os selv,« siger Asle Toje til avisen.

»Det er vigtigt, at vi sikrer, at vores tidligere kolonier og besiddelser får deres historiske arkivalier tilbage,« siger Enhedslistens Christian Juhl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

Enhedslistens museumsordfører, Christian Juhl, siger til Berlingske, at han er forundret over, at  Joy Mogensen endnu ikke har svaret på den norske anmodning fra Abid Raja, der er valgt ind for det socialliberale parti Venstre.

»Vi har en pligt til at aflevere effekterne tilbage, efter i hundredvis af år at have raget til os. Det er vigtigt, at vi sikrer, at vores tidligere kolonier og besiddelser får deres historiske arkivalier tilbage, ligesom vi har sikret med både Færøerne og Island,« siger Christian Juhl, der også sidder i Nordisk Råd.

Christian Juhl har nu stillet et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til kulturministeren om, hvorvidt hun vil sikre, at dokumenterne bliver tilbageleveret.

Det er ikke første gang, nordmændene forsøger at få dokumenterne tilbage fra Danmark, siger nationalbibliotekar Aslak Sira Myhre til Klassekampen.

»I årenes løb er der gjort mange forskellige forsøg på at få disse dokumenter tilbage i norsk ejerskab, hvilket har vist sig at være meget vanskeligt at komme igennem. Vi har valgt en anden tilgang. Det vigtige er ikke ejerskabet til dokumenterne, men den betydning, de kan have for historieinteresse og formidling af historie i Norge,« siger Myhre.

Og det er derfor, Norge nu vil låne dokumenterne til en udstilling i forbindelse med 750-året for Landsloven i 2024.

Kulturministeriet oplyser, at det er i dialog med de norske myndigheder, men at der endnu ikke er kommet en konklusion.