Dagens hotte navne

Smukke Scarlett Johansson har gang i karrieren og er klar til at indspille ikke færre end tre film på stribe, skriver Hollywood Reporter.

Foto: Eloy Alonso Fold sammen
Læs mere

I komedien »Into You« skal Johansson portrættere en pilates-instruktør, der har en affære med en gift mand, som hun håber vil forlade sin kone til fordel for hende. Herefter følger filmatiseringen af Will Eisner-tegneserien »The Spirit«, hvor Scarlett giver den gas som femme fatale. Endelig hopper hun om bord i kostumedramaet »Mary Queen of Scots«, hvor hun har hovedrollen.

Helena Christensen drømmer om at blive Bond-babe, skriver eb.dk, der citerer den amerikanske gratisavis Metro, som bringer et interview med den danske supermodel. Helena Christensen har allerede hyret en agent, der skal skaffe hende filmopgaver »over there«.

Og så har skuespilleren Edward Norton kastet sig ud i rollen som manuskriptforfatter. I forbindelse med en kommende filmatisering af »Hulken«, hvor Norton spiller »grønskollingens« alter ego Bruce Banner, har Norton ifølge The Guardian fortalt, at han også har revideret filmmanuskriptet. I samme åndedræt kunne Norton fortælle, at han er lidt af en tegneserie-nørd, men at det ikke er noget, han ellers praler med.