Dagens hotte navne

Først var hun inde, så var hun ude, og nu er nu vist på vej ind igen. Britiske Amy Winehouse, der vist noget tidligere skulle have overvejet rehab, er ifølge britiske medier igen på afvænning.

Hun blev indlagt første gang i begyndelsen af ugen, tjekkede så ud efter få dage under stor mediebevågenhed, men udgangen viste sig være planlagt, og hun fortsætter dermed behandlingen af problemer med kokain. Det betyder, at den engelske stjernes turne er blev aflyst fuldstændig, ligesom hun tidligere på måneden aflyste en koncert på Skanderborg Festival. Amy Winehouse brød igennem tidligere på året med sangen Rehab, der ironisk nok handler om, at hun sagde »no, no, no,« da pladeselskabet foreslog afvænning.

Og så er der alligevel lidt den amerikanske præsident, George Bush, kan glæde sig over. Hans datter Jenny Bush er nemlig blevet forlovet med sin kæreste Henry Hager. Først anså man nyheden som noget af et scoop, men nu er det kommet frem, at forlovelsen har varet i tre måneder. Kæresten er et ret ubeskrevet blad, men en af hans største bedrifter er, at han har været i praktik hos den netop afgåede spindoktor, Karl Rove.

Beyonce kan være ret godt tilfreds med sin kæreste rapperen Jay-Z. For udover at han altid leverer street credibility til hendes singler, er han også den rigeste rapper i verden. Det viser en ny opgørelse fra magasinet Forbes. Alene sidste år indtjente han således 34 millioner dollar i underkanten af 200 mio. kr. De penge har han tjent på sin egen musik, men i lige så høj grad som præsident for pladeselskabet Def Jam, ejer af egen tøjkollektion og sportsklub og gode sponsorater fra blandt andre Hewlett-Packard, Budweiser og General Motors. Til gengæld er det et stykke tid siden, Hova, som han også kaldes, har haft et gedigent hit.