Dagens hotte navne

Supermodellen Naomi Campbell har nu fundet en måde til at tjene penge på sit iltre temperament. Campbell, der for kort tid siden afsluttede sin samfundstjeneste efter at have smidt en mobiltelefon efter en af sine ansatte, optræder i en reklamefilm for den amerikanske kæde Dunkin Donuts.

Her prøver hun at plante et træ i aftenkjole og stilletter, men ender med fuldstændig at miste besindelsen, gennemtæske planten og smadre en rude med sine sko. Campbell er åbenbart mere eftertragtet end nogensinde efter sit famøse mobil-stunt, hvilket bekræfter påstanden om, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale.

Alle tiders bedste britiske film er ingen ringere end Monty Pythons »Life of Brian« fra 1979, der fortæller historien om Brian Cohen, der fødes samme nat og i den samme gade som Jesus. Det er i hvert fald resultatet af en meningsmåling foretaget af TV-bladet Radio Times. Tredje og fjerde-pladsen indtages af »Det bare mænd« og »Fire bryllupper og en begravelse«. Først på fjerdepladsen kommer Danny Boyles socialrealistiske »Train­spotting« med Ewan Mc­Gregor, som portrætterer en gruppe ynkelige junkier fra Edinburgh.

Matthew Perry alias Chandler fra TV-serien »Friends« har store problemer med at få sin natlige søvn og er efterhånden en kende desperat. Han lider af angst for at sove, og mener selv at han har prøvet alt. »Jeg har købt en virkelig komfortabel seng. Jeg tænder stearinlys og sætter beroligende musik på, mens jeg børster tænder, men ingen af disse ritualer hjælper. Der er noget, der gør mig urolig. Jeg tror, det er en lille frygt«, siger en træt Matthew Perry ifølge tv2.dk.