Dagens hotte navne

Hun har aflyst den ene koncert efter den anden de seneste uger p.g.a. et massivt alkoholmisbrug, og da hun skulle spille på Eden Project i Cornwall i tirsdags, kunne man få pengene to gange igen hos den britiske bookmakerkæde William Hill, hvis hun udeblev.

Foto: Jeff Pachoud/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Men popsensation Amy Winehouse dukkede rent faktisk op. Det kunne dog have været det samme, for ifølge engelske medier var Winehouse så påvirket, at hun glemte teksten til sine egne sange, og efter et par numre løb hun ud fra scenen og efterlod et forvirret publikum og band. »Hun opførte sig, som om hun var totalt ligeglad og var virkelig sær. Vi betalte en masse penge, fordi jeg er stor fan, men det er jeg ikke mere,« udtaler et vidne ifølge TV 2-Gossip. Til august spiller Amy Winehouse måske på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg.

Hvis man ikke rigtig kan finde ud af noget, der fanger massernes opmærksomhed, men gerne vil være kendt, så findes der et trick, som aldrig helt slår fejl.

Det lykkedes for Paris Hilton, og nu sker det også for den latinamerikanske sangerinde Noelia. En amatørpornofilm med den unge sanger i hovedrollen er pludselig blevet tilgængelig på internettet. Den har spredt sig som ringe i vandet gennem spanske og nu også udenlandske blogs på rekordtid og har sat den unge stjerne på verdenskortet. Videoen skulle være distribueret af hendes ekskæreste, men ifølge TV 2-Gossip går der rygter om, at den unge sangerinde selv skulle have lækket amatørpornofilmen, fordi hun manglede succes som popstjerne.