Dagens hotte navne

Nicole Kidman har krop som en teenager. Det mener den hawaiianskfødte filmstjerne i hvert fald selv.

»Jeg har altid haft den her lange, spinkle krop«, siger hun til Closer Magazine »og den har ikke ændret sig siden jeg var 15.« I øvrigt synes hun også, hun ligner en dreng. Faktisk ville hun »rigtig gerne have haft bryster og bagdel som Jennifer Lopez. Men jeg nægter at blive opereret, så det kan ikke være anderledes,« fortæller hun. Sin gode form opnår hun ved en masse svømning og yoga. Og spiser hun i øvrigt kage tre til fire gange om ugen.

Copacabana lukker. Den legendariske natklub på Manhattans festglade West Side er opkaldt efter Brasiliens mest berømte strand og samlingspunkt for både millionærer og almindeligt musikinteresserede. Klubben har i tidens løb ligget på adskillige adresser og lagt vægge til lige så mange skandaler bl.a. blev sangeren Harry Belafonte engang bortvist fordi han var neger, ligesom to boldklubber for et halvt århundrede siden endte i et meget omtalt slagsmål. Huset var også inspiration for sangeren Barry Manilows største hit og spillede en vigtig rolle i film som »Goodfellas« og »Tootsie«. Når hele herligheden skal lukkes, er det fordi bystyret vil lægge en udvidelse af den vigtige Subway på stedet. Men rolig nu: Ejeren vil efter alt at dømme lade den genopstå et andet sted påøen.

Paris Hiltons tre uger i skyggen var frygtelige, bl.a. fordi hun lider af klaustrofobi. Det fortalte den hovedrige hotelarving til talkshowværten Larry King forleden aften. Men hun afslørede også mere overraskende sider af sig selv. For eksempel fik hun efter eget udsagn læst biblen. Værten stillede så det klassiske spørgsmål hvilket sted i den store bog, hun bedst kunne lide. »Jeg tror ikke, jeg har et yndlingsafsnit,« svarede hun. Blitz ville ellers gerne have hørt hendes udlægning af De Ti Bud.