Dårlig stil på cykelstierne

Svinske tilråb, chikane og meget lidt tålmodighed. Den tidligere professionelle cykelrytter Jens Veggerby er rystet over københavnernes adfærd på cykelstierne, hvor der er mere og mere trængsel. Også Cyklistforbundet kritiserer vores adfærd i trafikken.

Cykelister i Københavns gader. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix/Iris
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Bagfraaa...«

Ingen kan være i tvivl om, at råbet er en advarsel. Med en forventning om, at alle andre på cykelstien øjeblikkeligt trækker ind til siden, for her kommer »Alberto Contador« på sit lyn af en racer. Og han skal forbi.

Tempoet skal holdes, hans »flow« går i smadder, hvis han skal ned i kadence. Nu kører det lige så godt. Så det er... bagfraaa.

En morgen i myldretiden et sted i København. Kassevogne med børn i bundter. Unge kvinder med cykelkurve på størrelse med brændekurve, dekoreret med farvestrålende blomsterranker. Mountainbikere, sportscykler, bedstemorcykler og cykelanhængere.

Der er blevet mere uorden i rækkerne på den smalle sti mellem vejen og fortovet. Og balancen mellem den gode tone og »fuckfingeren« noget sværere at finde.

Ikke bare internt blandt cyklister i morgenmylderet, men også mellem bilister og motionscyklister.

Det mener den tidligere professionelle cykelrytter, Jens Veggerby, der står bag flere motionsløb i Danmark, blandt andet Sjælsø Rundt, som fandt sted sidste weekend.

Han understreger, at han selv er »almindelig« cyklist i København, at han også er bilist og derudover et par gange om ugen træner med grupper af motionscyklister ude på landevejene i Nordsjælland.

»Det er blevet værre med vores cykelkultur og adfærd i trafikken, meget værre de senere år. Jeg oplever det værste komme op i nogle mennesker,« siger Jens Veggerby.

Flere hverdagscykelister i København

At der desuden er kommet mere trængsel på de københavnske cykelstier, er et faktum.

Antallet af såkaldte hverdagscyklister i København er steget fra 36 procent i 2012 til 41 procent i 2013. Det viser tal fra Transportvaneundersøgelsen (DTU).

Ifølge ph.d. i trafiksociologi, Anette Jerup Jørgensen, Cyklistforbundet, er det en meget markant stigning på bare et enkelt år.

Det er mange timer om ugen, at Jens Veggerby befinder sig på en cykel. Og i de mange år, han efterhånden har cyklet, har han aldrig oplevet en dårligere adfærd.

Derfor arbejder han i øjeblikket på det, han indtil videre kalder for en »Emma Gad« for bilister og cyklister. Nogle anvisninger og idéer til, hvordan vores adfærd på både de tohjulede og i den firehjulede kan blive bedre.

»Der er meget lidt tålmodighed, det er nok dér, det allerstørste problem er. Lunten er utrolig kort,« mener Jens Veggerby.

»Oftest drejer det sig om få sekunder, nogle gange et enkelt minut i bestemte situationer. Det er helt uforståeligt, at mange reagerer så voldsomt.«

Han kan, siger han, nævne en lang række konkrete eksempler på de oplevelser, han har haft med dårlig cykeladfærd. De kommer hele tiden. Og det er ikke kun de onde bilister mod de stakkels cyklister.

»Det er nok fifty-fifty, cyklisterne kan være mindst lige provokerende og have en adfærd, man tror er løgn.«

Det er alt fra motionscyklisten, som for nylig blev så rasende på en bilist, at han ifølge Jens Veggerby hev nøglen ud af bilens tænding og smed den ned gennem en rist i vejen.

Til bilisten, der forleden råbte »fucking svin« og gav »fingeren« til holdet med de 20 cyklende erhvervsfolk, som Veggerby var ude på landevejen med.

»Vi var jo ikke en rockerbande med rygmærker. Bilisten skulle dreje til højre, vi var på vej ligeud, men han kunne ikke vente det øjeblik, indtil vi var kørt forbi.«

Blandt de mange andre eksempler hører også bilisten, der smadrede en cykel ned i køleren på sin egen bil. Han blev bare vred på en cyklist.

Noget af det, der kan provokere bilister mest, mener Veggeby, er motionsryttere, der ikke trækker hurtigt nok ind til siden, når de kører flere på linje.

»Det kan motionsryttere blive betydeligt bedre til. At køre lidt mere smidigt. Gør man det, er det muligt for en gruppe på ti ryttere at trække ind på en lige række efter hinanden på få sekunder.«

Vis mere hensyn over for medtrafikanterne

Også hos Cyklistforbundet er der en erkendelse af, at danskerne i højere grad kunne være opmærksomme på hinanden og vise omtanke over for medtrafikanterne.

»Der er en uendeligt meget godt at sige om den cykelkultur, vi har i Danmark, og som sammen med Holland er helt unik,« konstaterer direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam.

Men når vi »overfalder« hinanden, verbalt og indmellem også fysisk i trafikken, stikker det dybt i vores kultur og begrænser sig ikke kun til vores opførsel i trafikken, mener han.

»Vi har meget med at holde på vores RET. Jeg har RET til at køre 95 kilometer i overhalingsbanen på motorvejen. Og jeg har RET til at cykle ved siden af ham, jeg følges med, så andre ikke kan komme forbi på cykelstien. Det, tror jeg, er et meget dansk fænomen.«

Forleden blev Klaus Bondam selv provokeret, da han på cykel var på vej gennem Indre By i København.

»En kvinde kørte på en ladcykel med et barn, mens hun talte i mobiltelefon. Der var trafikeret, og mobiltelefonen fratog hende den opmærksomhed, som er afgørende i trafikken. Jeg sagde til hende, endda med et smil: »Måske skulle du droppe telefonen, mens du cykler?«

Svaret til mig var en »fuckfinger«, hvilket for mig er en meget voldsom reaktion. Og så kørte hun ellers videre, mens hun snakkede i telefonen.«

Adfærden i trafikken er anderledes andre steder i Europa, mener Klaus Bondam og nævner Belgien som et eksempel.

Her har han for nyligt boet i tre år, og selv om belgierne kører »frisk til«, er de ifølge Bondam betydelig mere opmærksomme på andre trafikanter. Bløde som hårde.

»De er mere smidige og holder ikke så hårdnakket på deres ret. Belgierne siger altid ordentligt goddag og farvel, når de er i butikker. De hilser på postbudet, og de slår ikke blikket ned, hvis de står i en elevator sammen med andre. Man nikker og hilser.

Det smitter af i hele deres måde at omgås hinanden på, også i trafikken, hvor de er ekstremt gode til at give plads og vise overskud. Deres lunte er ikke nær så kort.«

Én ting er færdselsregler, som skal overholdes, selvfølgelig, understreger Klaus Bondam.

Også selv om undersøgelser viser, at især yngre cyklister synes, de godt lige kan trille cyklen op på fortorvet og tage den i modsat retning. Hvis det nu kun er et lille stykke, og man ikke rammer nogen.

Eller lige sende en sms, især hvis den er hurtig, imens man snupper den over for gult.

Noget andet er vores adfærd overfor hinanden, siger Bondam.

Den kan der ikke altid lovgives om. Eller forbedres ved at bygge bredere cykelstier, som det er sket for nyligt på Dronning Louises Bro i København. Her har formålet været at give den voldsomme cykeltrængsel bedre vilkår over den befærdede bro.

»Når det gælder adfærd, er det lidt mere diffust, men selvfølgelig kan det lade sig gøre. Vi har set det med alkohol, og i høj grad også med rygning. Det er muligt, og endda nogenlunde hurtigt at påvirke i positiv retning.«

Konkret foreslår Klaus Bondam, at udviklingen om bedre trafikal adfærd kunne begynde på de sociale medier og nævner Facebook.

»Hver gang, man har en positiv oplevelse på cykel eller i bil, hvor andre viser overskud og giver plads, kunne man skrive om det i den gruppe, der hedder »Fucking flink«. Det ville være en begyndelse,« lyder hans opfordring.

Ifølge Bondam kunne vi også beslutte at være betydeligt mere opmærksomme. At træffe en beslutning om at skærpe vores opmærksomhed, når vi pendler på cyklen frem og tilbage til jobbet.

Eller kører i bil, også steder hvor trafikken ikke er nær så tæt som i København.

Cyklen knækkede midt over

Havde bilisten været opmærksom for halvanden måned siden, var den ene ud af fem motionsryttere ikke fløjet henover køleren, havde ramt hovedet mod bilens forrude, der smadrede og landet på kørebanen.

Med tre brækkede ribben, blodansamlinger i det ene lår og en forstuvet fod. Cyklen knækkede midt over.

»Klokken er ti om formiddagen, vejret er klart og vi kører fem motionsryttere sammen på en landeveje ved Gundsømagle i nærheden af Roskilde Fjord,« forklarer IT-konsulent Flemming Bjerre, der har været, hvad han betegner som seriøs motionscyklist de seneste tre år.

»Jeg ligger forrest og lægger godt mærke til en bil henne ved et T-kryds. Der er adskillige meter derhen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at bilisten har set os og selvfølgelig stopper ved hajtænderne som han skal.

Da han er fem-otte meter fra hajtænderne, ser han også ud til at stoppe. Men pludselig slipper han bremsen og rammer ind i os. Vi har ikke en chance for at undgå ham.«

Flemming Bjerre, der ligger forrest, forsøger at dreje skråt væk, men hans forhjul rammer ind i bilen. En af de andre motionsryttere kommer også til skade og tager turen henover taget, lander på vejen og kurer hen ad asfalten. Hans knæ bliver ødelagt og har får masser af hudafskrabninger.

Den tredje rytter bliver ramt af Flemming Bjerres cykel, der kommer retur, så også han styrter. De to bagerste ryttere når at dreje væk.

»Bilisten har fortalt til politiet, at han ikke så os. Det er, hvad han har sagt.«

Flemming Bjerre er så småt begyndte at cykle igen, men er blevet mere opmærksom på farlige situationer.

»Jeg kan bedst lide at køre alene på steder, hvor der er en cykelsti, og hvor jeg har fornemmelse af hele tiden at have styr på situationen.«