Da Gadd kom til byen

Nogle mener, Steve Gadd er verdens bedste trommeslager – en af dem er den danske saxofonist Michael Blicher, der har turneret og nu udgiver plade med den 69-årige amerikaner. Vi mødte legenden på et dansk jazzværtshus.

Foto: Bente Jæger  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Hvad kalder man en fyr, der går og mænger sig med musikere? En trommeslager.«

Kynisk newyorkerhumor fra Lou Reed, som måske ikke kan være længere væk fra sandheden end i tilfældet Steve Gadd. Den amerikanske trommeslager er en levende legende og har medvirket på hundredevis af indspilninger med prominente musikere fra Steely Dan, Chet Baker og Frank Sinatra til Michael McDonald, Bee Gees og Paul McCartney.

Steve Gadds tighte og originale spil har i flere tilfælde været nærmest definerende for en sang – mest berømt er hans intro til Paul Simons »50 Ways To Leave Your Lover« – og mange regner den 69-årige newyorker for verdens bedste trommeslager.

En af dem er den danske saxofonist Michael Blicher, der for få år siden fik kontakt til Gadd og i foråret turnerede med ham og den danske hammondorgelspiller Dan Hemmer under navnet Blicher Hemmer Gadd.

»Jeg mødte Steve til en workshop, hvor vi spillede nogle af mine numre. Jeg gav Steve en cd, som Dan og jeg havde indspillet. Han kunne lide den, og jeg tog chancen og spurgte, om han havde lyst til at tage på turné med os, når han havde plads i sin kalender. Han sagde ja!,« fortalte Michael Blicher.

Hvordan så du på Steve dengang?
»Jeg syntes, han var verdens bedste trommeslager. Og det gør jeg stadig.«

De bedste indspilninger fra turneen, der førte trioen rundt til 16 spillesteder i Skandinavien, er nu samlet på udgivelsen »Blicher Hemmer Gadd«, som tidligere på måneden blev præsenteret ved en pladereception på den københavnske jazzklub La Fontaine.

»En god trommeslager får dig til at lyde bedre. Han får alle andre på scenen til at lyde bedre. Nogle trommeslagere har den evne,« forklarede Dan Hemmer og blev bakket op en venlig og meget beskeden Steve Gadd:

»Sådan er det med alle gode musikere, ikke kun trommeslagere. Hvis jeg får dem til at lyde bedre, så lyder jeg også selv bedre. Det er en ting, der udvikler sig, og sådan er musikkens væsen. Det handler ikke om en fyr, men om os alle.«

Gadd skulle dagen efter give koncert med James Taylor i Falconer Salen i København og havde indvilliget i at komme en dag før og bruge sin friaften på at promovere pladen.

Du taler taler entusiastisk om bands med orgel. Hvad er det, de bands kan?
»Jeg gik på klubber og hørte orgelbands, og jeg sad ind med forskellige folk – Jack McDuff, Richard »Groove« Holmes, Hank Marr, Gene Ludwig. Måske kom George Benson til byen og hookede up med en orgelspiller – det elskede jeg. Jeg har altid elsket lyden af en B3 (Hammondorgel, red.), det er et meget magtfuld og intenst instrument, som er spændende at lytte til.«

Efter så mange år i branchen, hvad tænder dig så, hvordan vælger du dine jobs?
»Du ved, man er altid på udkig efter god musik. Og så skal det passe med ens kalender. Det er en kombination af at finde god musik, få økonomien til at hænge sammen og så også få tid til at se de mennesker, der betyder noget for dig. Man er meget væk hjemmefra, så det er vigtigt at hooke up med nogle, man godt kan lide, og som man kan have det rart med. Og forhåbentlig komme hjem med nogle penge, så man kan betale huslejen.«

Hvor mange jobs har du på et år?
»Det skifter fra år til år. Jeg er freelance musiker, så det afhænger af, hvor meget telefonen ringer. Og hvis ikke den ringer så meget, arbejder jeg med musik, jeg selv er involveret i. Vi freelance musikere lægger alle det samme puslespil hvert år.«

Kan du vælge tre højdepunkter fra din karriere?
»Nej, hele min karriere har været et højdepunkt. Lige nu er højdepunktet. Musikalsk set er det, jeg foretager mig lige nu, altid det bedste, jeg har spillet. Det er min tilgang til musikken. Når jeg spiller med de her to fyre, tænker jeg ikke på noget andet, så er dét det bedste musik, jeg nogensinde har spillet, og jeg arbejder hårdt på at gøre det bedre hver aften. Og når jeg spiller med James Taylor, har jeg det på samme måde. Det handler om at være i nuet.«

Så spørger jeg lidt mere specifikt. Kan du fortælle om Steely Dans perfektionisme og deres legendariske album "Aja" fra 1977?
"Jeg kan huske, at bandet spillede live i studiet, men de var ikke tilfredse og havde efter noget tid stadig ikke opnået det, de ville med sangene. Men bandet var godt sammenspillet, for de havde spillet med mange forskellige, så det var et godt udgangspunkt for mig. Og de kunne lide det, jeg lavede. Men bortset fra det tænker jeg ikke så meget over det, med mindre nogle spørger mig. Jeg har for travlt med at være i nuet end at gå tilbage til fortiden."

Hvad tænker du så om Paul Simons "50 Ways To Leave To Lover"?
"Den repræsenterer en periode i min karriere, hvor jeg var involveret i mange gode sessions, og det her var en af dem. Men i samme periode indspillede vi "Friends" med Chick Corea, "Aja" med Steely Dan – der var rigtig meget arbejde i 1970erne. Men den er en af de ting, jeg er glad for og stolt af at have været en del af."

Hvad har den berømte intro gjort for dig som trommeslager?
"Mange trommeslagere kan lide den og er blevet inspireret af den, så det er godt. Men det er også det… Nej, nu skal jeg fortælle dig, hvad jeg kan huske. Sangen vandt en grammy, men jeg kunne ikke komme til L.A. og spille til grammyuddelingen, for jeg spillede koncert med Tom Scott på Bottom Line i New York. Så det var Jeff Porcaro, der spillede den til grammyuddelingen."

God vikar!
"Ja, det var fint," siger Steve Gadd om den afdøde Toto-trommeslager, der var den en af de eneste, der kunne måle sig med ham i 1970erne.

Interviewet foregik udenfor La Fontaine, og Steve Gadd giktilbage til kødranden af folk, der ventede på ham. Selv en kedelig mandag skortede det ikke på fans, der stod i kø for at få signerede eksemplarer af pladen og for at trykke berømtheden i hånden. For udeforstående kan det måske lyde bizart, men de to signerede bækkener, man kunne vinde ved lodtrækning, fik granvoksne mænd til at opføre sig som børn juleaften.

Albummet "Blicher Hemmer Gadd" er ude nu og kan købes på michaelblicher.dk