Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ord om alt fra økologi og klima til ord om mad og sport er blandt 214 nye ord i Den Danske Ordbog.
Ordbogen er fredag blevet opdateret med både nye ord, 25 nye betydninger og 14 nye faste udtryk.
Denne gang er især brugerne af ordnet.dk blevet inddraget i udvælgelsen af de nye ord, og det afspejler tydeligt tidens tendenser.
Det siger Lars Trap-Jensen, der redigerer ordbogen som ordbogsredaktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.
»Vi udvælger ord, der bliver brugt af folk derude, og som vi kan se også bliver omtalt i tekstmaterialer.«
»Man kan godt se, at interessen for økologi og klima breder sig i samfundet. Derfor er ord som kabelskrot, affaldssortere, plastaffald og klimaangst eksempelvis kommet med,« siger han.
Også påvirkningen fra det engelske sprog kommer til udtryk i den nye opdatering. Således er ordene cringe, disrupte, snooze og gamechanger kommet med.
Af nye madord kan nævnes flagesalt, frysepizza og pølsemiks.
Sprogforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathje hæfter sig ved, at der i denne opdatering ikke er nogen coronaord.
I stedet fremhæver hun en del nye sexudtryk som interessante ved opdateringen – blandt andet slikke fisse og gå ned på om oralsex. Men også identitetspolitiske ord fylder.
»Der er en klar tendens om identitetspolitik. Det kommer til udtryk med ordene binær, nonbinær og næstforkvinde i stedet for -mand,« siger hun.
Lars Trap-Jensen siger, at denne opdatering af ordbogen er anderledes end tidligere opdateringer.
Det skyldes, at der denne gang er flere opdateringer og nye beskrivelser af gamle ord, end der er helt nye ord.
Mere end 300 ord har fået moderniserede betydninger eller tidssvarende citater.
Den Danske Ordbog finansieres lige nu delvist af midler fra Kulturministeriet og midler fra Carlsbergfonden. Sidstnævntes støtte udløber dog ved årsskiftet, og derfor mangler ordbogen penge, hvis den fortsat skal opdateres.
Ifølge direktør i Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Karen Skovgaard-Petersen er situationen »ved at være kritisk«.
Selskabet estimerer, at det koster omkring fire-fem millioner om året at drive ordbogen. Men lige nu er der kun sikret 1,5 millioner for 2022, og der er ikke sikret støtte derefter.
Den Danske Ordbog opdateres to-tre gange om året.
/ritzau/