Covid-19 ændrer tøjvanerne: Komfort er det nye cool

Har du også har været iført yogabuks og joggingtøj på dage, hvor du ikke har forladt matriklen? Og ser du nu sutskoen, striksokken og fleecetrøjen som helt tilforladeligt kontortøj? Så er du ikke alene. For når vi ikke skal performe i et mødelokale eller ved frokostbordet i kantinen, så vinder taktilitet og komfort over silkeskjorter, suits og stiletter.

Jørnæs på Østerbro, der sælger basistøj, har oplevet en stigende efterspørgsel. Særligt fra unge gymnasiepiger. For 150 kroner kan de komme til at ligne Kim Kardashian iklædt 50 shades of grey farvet joggingbukser. Et ønske så stort, at mange er villige til at stå i kø i 45 minutter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Der gik ikke bare surdej og højbede i den, da statsministeren sidste forår sendte os hjem. Hverdagens dresscodes og hele vores opfattelse af, hvad der er god stil, kontordekorum og en autoritets uniform, ændrede sig også. Vi iførte os ikke bare håndsprit og mundbind. Vi lod også kroppen – uanset om den var prydet med atletlommer eller kærlighedshåndtag – fylde de bløde bukser ud og flyde ud af beklædningens konventioner.

»Før Corona var det, vi iklædte os, ofte tøj, der manipulerede med kroppen, og som viste den frem. For kvinder var det for eksempel højhælede sko og støvler, der ikke bare ændrer hele vores kropsholdning, men også måden, vi bærer kroppen på, og hvordan det lyder, når vi går. Sko, der sender højlydte signaler til omverdenen, men som vi jo ikke har rørt under lockdown,« siger Else Skjold, der er lektor i design og bæredygtighed på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

»Før covid-19 brugte vi også mere energi på det, vi havde på inderst inde. Men når man har zoommøder en hel dag, hvorfor så iføre sig hele seletøjet i form af bh, nylonstrømper og bælte? Hvad skal det til for? Lockdown-livet har på mange måder skærpet vores opmærksomhed på tøjets fysiske aspekter. Når vi ikke skal vise, »hvem« vi er, til omverdenen, bliver vi mere bevidste om, hvornår vi føler os bedst tilpas. Den tidligere problematik om, at alt, hvad vi iførte os, var et »look«, er forsvundet. Nu er tøj en følelse, og derfor bliver pasform, tekstur og materialer afgørende som aldrig før. Det, vi har på, skal være blødt og give plads til en hverdag, hvor grænserne mellem arbejdsliv, skoletid, fritid og familietid flyder sammen.«

Barbara Gullstein, moderedaktør hos Eurowoman

»Modens opgave er ikke at være fornuftig. Den vil altid søge et dramatisk, kulørt formsprog. Men moden kommer i fremtiden til at handle om at klæde sig efter anledningen - ikke at klæde sig ud.«


Derfor mener Else Skjold også, at vi vil opleve et opgør med den produktionsmodel og modecyklus, vi har set herhjemme.

»Vores tekniske kunnen er blevet udliciteret, og vi har næsten ingen teknisk produktion i Danmark. I stedet bliver meget af tøjet tegnet på en computer, og det todimensionelle design sendes så til Kina eller Taiwan. Modeskaberne har været alt for fokuserede på influencer-idealet, hvor tøj skal kunne styles visuelt flot, men hvor der er alt for lidt omtanke i forhold til, hvordan det er at have tøjet på.«

Eksperten nævner influencernes såkaldte »try-on-haul«, hvor unge kvinder viser det ene nye sæt tøj efter det andet på deres Instagram stories, med det formål at stimulere følgernes købelyst, så de køber mere tøj online via reklamelinks.

»Det taktile element er sat ud af spil. Og når vi samtidig ikke kan gå i butikker og røre ved tøjet eller prøve det på, forbruger vi ganske enkelt dårligere. Vores forskning i tøjforbrug viser, at når du køber ud fra et billede, får du ofte tøj, der passer dårligt, og som bliver passive elementer i garderoben, der i sidste ende ryger ud som tekstilaffald. I karantænetiden har mange nu opdaget, hvor få ting, de rent faktisk bruger fra deres skab, og hvor mange overflødige stykker tøj, de har købt til en tilværelse, de hverken har eller får.«

Skoene bløder først

Covid-19 har accelereret mange af de trends, der allerede var på vej. Fra gig-økonomi og den mobile arbejdsplads, til onlinetræning og staycations. Og på modefronten er det, der tidligere blev kaldt athleisure, (når vi brugte sneakers sammen med et jakkesæt, eller når yogabuksen blev brugt under kjolen i stedet for strømpebukser) gået skridtet videre. Nu er komfort det nye cool, og convenience en decideret hygiejnefaktor. Vil du være relevant som tøjproducent, skal du være tilgængelig 24-7, og du skal producere tøj, der ikke bare passer ind i en drømmeverden, men som du får lyst til at bruge omgående.

Det var fodformede mærker som Crocs (billedet), UGG og Birckenstock, der blev coronatidens overraskende anti-helte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tim Scrivener/Shutterstock.

Ifølge det toneangivende branchemedie Business of Fashion, så er det skomarkedet, der bløder først under en krise. Det skete i 2008 og igen i 2020 hvor det globale salg af sko faldt med 20 procent. Og selvom en analyse fra Euromonitor International peger på, at salget vil rette sig i 2021, så vil der går flere år, før markedet er tilbage på 2019-niveau. Men bare fordi stiletten er sendt i skammekrogen, er der visse mærker, der tidligere blev forbundet med decideret anti-mode, som nu nyder kronede dage. Det var fodformede mærker som Crocs, UGG og Birckenstock, der blev coronatidens overraskende antihelte. Sidstnævnte står over for et potentielt opkøb af luksusgiganten LVMH.

Spejderen er chik, hjemmestrik er sejt

Og det er ikke bare det komfortable fodtøj, der har haft exceptionelt gunstige vilkår i 2020 og nu 2021. Den såkaldte Gorpcore-trend, der spirede inden corona, er blevet den dominerende karantænetendens.

Betegnelsen Gorpcore kommer af sammenskrivningen af Good Ol’ Raisin & Peanuts – den klassiske, amerikanske snack til vandrefugle og friluftsentusiaster. I takt med, at covid-19 lukkede barer, restauranter og dansegulvene ned,  fik vi øje på naturen som stedet, vi kunne meditere, motionere og socialisere.

Og derfor køber vi friluftsgear i stedet for tøj til den urbane jungle, og streetwear-mærker og luksushuse har lavet samarbejder med spejdernes foretrukne mærker: Arc’tyrex med Palace, New Balance med Snow Peak og, måske mest opsigtsvækkende, Gucci med The North Face. Parallelt med det spor har garnfirmaer som det spanske We Are Knitters oplevet en tilvækst i salg af garn i USA på hele 270 procent alene i marts sidste år, mens danske mærker som Skall Studio, Petite Knit og Deima Knitwear sprøjter strikkeopskrifter og garnnøgler ud som aldrig før.

»Det føles som en evighed siden, at vi havde et modebillede, der ikke var mærket af covid-19,« siger Barbara Gullstein, der er moderedaktør på Eurowoman og Euroman. »I 2019 bar moden i høj grad præg af kvinden, der lånte mandens beklædning. Der blev især dyrket en æstetik a la 80ernes Wall Street med højtaljede bukser og blazere med markante skulderpuder. Farverne var professionelle. Masser af beige, sort og grå. Og så var hele verden stadig optaget af skandi-minimalismen, hvor enkelheden var så afgørende.«

Hun bekræfter, at siden pandemien ramte, er det praktiske og hyggelige tøj rykket ud af vores hjem og ind i modemagasinerne.

»Vi er jo alle nærmest paniske for at skulle tage jeans på igen efter så lang tid i eftergivende tøj. Jeg var selv ret sen til at komme med på hele joggingtøjtendensen, men nu er det jo blevet en hel accepteret uniform på zoommøder og Instagram at være iført hættetrøje, gamachebuks eller en stor hyggelig strik. Sokken har fået lov til at blive i sandalen, fordi det er så rart, og den hyggelige strikvest fortsætter også i efterårets modebillede.«

Der er en hårfin grænse mellem at være helt yt og med på noderne. Fold sammen
Læs mere
Foto: A_mikos/Bigstock..

Barbara Gullstein mener, at hvor der tidligere var stor diskrepans mellem modens idealer og »ægte menneskers« beklædning, så er yderpolerne rykket tætter på hinanden – og overlapper endda hinanden nu.

»Vi søger det hjemmegjorte og behagelige, så der, hvor designerne nu kan udmærke sig, er på kvaliteten i håndværket. De kollektioner, der bliver vist nu, og som kommer i butikkerne til efteråret, er anvendelige og brugbare. Alt er oversize. Tøjet giver plads til ekstra coronakilo og er praktisk nok til en tur i skoven. Så moden er blevet mere demokratisk, men med det forbehold, at modefolket nok sætter en Chanel-taske til deres hjemmestrik eller Balenciaga-sneakers til de bløde joggingbukser. Der i øvrigt er fra Pangaia og ikke Føtex.«

Men selvom vi snart har tilbragt et år i trygt og hyggeligt tøj, så er Else Skjold og Barbara Gullstein enige om, at en modreaktion lurer lige under den bløde bomuldsbuks.

»Vi er møre nu og pissetrætte af det bløde tøj. Jeg lavede selv en miniundersøgelse for nylig af, hvad folk glæder sig til at have på efter corona, og alle drømmer om festfyrværkeri, det høje hår, koloritten og stiletten. Jeg forestiller mig, at vi bliver som køerne, der danser ud på marken i glimmer og pailletter, når karantænen ophører,« siger Else Skjold og suppleres af Barbara Gullstein:

»Modens opgave er ikke at være fornuftig. Den vil altid søge et dramatisk, kulørt formsprog. Men moden kommer i fremtiden til at handle om at klæde sig efter anledningen – ikke om at klæde sig ud.«