Coronastress rammer skævt – og det er ikke boomerne, der bliver hårdest ramt

Størst risiko for at dø af corona fører ikke til mest coronastress. Køn, uddannelsesniveau og alder fortæller langt mere om risikoen for stress over pandemien, viser ny undersøgelse.

»Når man er yngre, har man et større socialt behov og lever med en større eksistentiel usikkerhed. Når man er ung og måske langt væk hjemmefra og er i gang med et studie, udgør venner ofte familie. Derfor er den unges liv ude i byen, som de nu er afskåret fra,« siger Andreas Lieberoth. Billedet er fra gadefesten Distortion i København og taget lang tid før, coronapandemien meldte sin ankomst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Betina Garcia

Din alder har noget at sige i forhold til, hvor slemt du bliver ramt af stress over covid-19-pandemien. Det samme har dit uddannelsesniveau, dit køn, om du er single eller ej, og hvor mange børn der befinder sig i dit hjem.

Det viser undersøgelsen »Who is the Most Stressed During the COVID‐19 Pandemic? Data From 26 Countries and Areas«, hvis resultater er publiceret i det videnskabelige tidsskrift »Applied Psychology«. Undersøgelsen er et samarbejde mellem 50 universiteter verden over.

Kogt helt ned viser tallene, at unge singlekvinder med et lavt uddannelsesniveau har oplevet langt mere stress end ældre mænd i parforhold med et højere uddannelsesniveau. Afkom i større mængder og i bestemte aldersgrupper kan dog mudre billedet noget – det vender vi tilbage til.

»Vi har fundet, at der er mange ting, der påvirker, om man er stresset eller ej. Men det er tydeligt, at yngre mennesker er mere stressede end ældre, at kvinder er en smule mere stressede end mænd, og at folk med et lavere uddannelsesniveau er mere stressede,« siger Andreas Lieberoth, der er adfærdsforsker og adjunkt på Aarhus Universitet og forskningsleder af det internationale projekt.

»Det kan være, at det i højere grad er kvindens opgave at passe job eller studie, samtidig med at hun skal hjælpe hjemsendte børn med skoleopgaver,« siger Andreas Lieberoth om en mulig forklaring på, at kvinder har følt sig mere stressede end mænd under coronakrisen. Billedet er af en familie i Herlev, der arbejder hjemmefra med hjemsendte børn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

»Det er også mere stressende at være single. De mindre stressede har en kæreste eller en at bo sammen med,« siger Andreas Lieberoth og understreger, at her er tale om statistisk materiale, der bygger på data fra 53.524 mennesker, og derfor kan der sagtens være for eksempel yngre singlekvinder, der slet ikke føler sig stressede, og ældre mænd i parforhold, der omvendt er hårdt pressede af situationen.

#boomer-remover

Coronavirussen fik tidligt i forløbet det kyniske tilnavn #boomer-remover, fordi smitte som udgangspunkt rammer ældre mennesker hårdere end yngre. Men stressen over pandemiens konsekvenser rammer altså ikke boomerne (født mellem 1946 og 1964) og de endnu ældre hårdest. Undersøgelsen viser, at stressniveauet falder støt, jo ældre folk er.

»Det er lidt overraskende, at stressen ikke er højest blandt dem, der har størst risiko for at blive alvorligt syge eller dø. Men vi ved, at den gruppe til gengæld er meget bekymrede for at blive smittet med corona,« siger Andreas Lieberoth og tilføjer, at stress knytter sig til følelsen af ikke at kunne magte sin hverdag. Og her viser det sig altså, at det er sværest at være ung.

»Mit bud – baseret på andre studier – er, at der sker et skift fra, at folk er under uddannelse, og til de er færdiguddannede, har et job og en familie,« siger Andreas Lieberoth og tilføjer:

»Når man er yngre, har man et større socialt behov og lever med en større eksistentiel usikkerhed. Når man er ung og måske langt væk hjemmefra og er i gang med et studie, udgør venner ofte familie. Derfor er den unges liv ude i byen, som de nu er afskåret fra. Det er noget andet, hvis man er midaldrende, og familien allerede befinder sig i ens hus.«

Unge har typisk et mere udadvendt liv end ældre. Derfor kan de opleve mere stress end ældre, når de bliver bedt om at lukke sig inde og have stærkt begrænset kontakt med andre mennesker. Billedet er fra i sommer, hvor Friheden på Nørrebro blev et tilholdssted for mange mennesker grundet nedlukningen af barer og diskoteker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg.

Undersøgelsen er international, og der er naturligvis forskel på at bo i Holland og i Bangladesh – stressniveauet er også højere blandt mennesker, der bor i lande hårdt ramt af covid-19. Men generelt set vurderer Andreas Lieberoth, at danskernes data passer godt ind i det samlede mønster.

Hvorfor bliver kvinder mere stressede end mænd?

»Det har vi ikke nogen superklar forklaring på. Det kan være, at kvinden generelt set har et større ansvar for, at familien hænger sammen, mens manden går på arbejde. Det kan være, at det i højere grad er kvindens opgave at passe job eller studie samtidig med, at hun skal hjælpe hjemsendte børn med skoleopgaver.«

Ingen partnere i sigte

Hvorfor bliver singler mere stressede end folk i forhold?

»Det kan skyldes, at hvis man er single, og gerne vil lade være med at være single, så kan det være vanskeligt at komme det til livs under coronaepidemien. Det liv, man har lyst til at leve, bliver altså besværliggjort af, at man ikke må møde mennesker. Samtidig kan en følelse af ensomhed spille ind.«

Hvorfor betyder uddannelse noget i forhold til stressniveau?

»Det handler ikke om uddannelse i sig selv, men om ens socioøkonomiske status. Folk med lavere uddannelse vil typisk have job, som der er en større risiko for at miste, når samfundet er lukket. De vil typisk heller ikke kunne arbejde hjemme, men skal møde op i en butik eller på en fabrik eller for at gøre rent eller noget lignende. Dermed udsætter de også i højere grad sig selv for smitte,« siger Andreas Lieberoth og forklarer, at det er en af forklaringerne på, at smitten har været høj på Vestegnen, hvor mange har klassiske service- og arbejderjob.

Andreas Lieberoth, adfærdsforsker og adjunkt på Aarhus Universitet

»Jo mere stressede folk er, jo mere går de på kompromis.«


Selvom manglen på mennesker omkring sig kan være et problem, når pandemien raser udenfor dørene, så kan mennesker omkring sig også være et problem. Familier med mange små børn har også et højt stressniveau.

»Dem, der ligger i smørhullet, er par eller små familier med få børn,« siger Andreas Lieberoth.

Inden for den kommende måned bliver resultaterne fra endnu en undersøgelse, som Andreas Lieberoth og hans forskerkolleger har arbejdet med, publiceret i artiklen »Stress and Compliance« i det videnskabelige tidsskrift »Royal Society Open Science«.

»Vores store nye fund er, at stress udmønter sig i, at man ikke er så god til at overholde retningslinjerne. Jo mere stressede folk er, jo mere går de på kompromis.«