Charlie Watts død slår hårdt – også selvom hans musik døde for længe siden

Kommentar: Rolling Stones repræsenterer en æra, hvor rockmusikken var synonym med en bevægelse i samfundet, der aldrig vil kunne rulles tilbage. Det er dog ikke derfor, at trommeslager Charlie Watts' død gør ondt.

I aftes døde Charlie Watts, Rolling Stones’ 80-årige trommeslager.

Med min fornuft har jeg selvfølgelig vidst, at det var sandsynligt, at en af de aldrende rullesten indenfor en håndfuld år kunne dø, men jeg havde alligevel aldrig turdet føle, at det var muligt. Jeg har med andre ord halvvejs troet på de velkendte halvflove internetmemes om bandets kæderygende, Jack Daniels-drikkende, men uhyre sejlivede guitarist: