Cecilie Frøkjær: »Man bliver gang på gang totalt lamslået over, hvor fuldstændig ubehøvlet betjening man får i København«

Mit København: Cecilie Frøkjær flyttede til København i 1996 og har nok ikke tænkt sig at flytte derfra igen. Heller ikke selvom serviceniveauet i byen ifølge tv-værten ofte rammer et lavpunkt, hvor man som kunde føler sig mere til besvær end velkommen.

 
Cecilie Frøkjær bor tæt på Frederiksberg Have og bruger den ofte til at få ladet naturbatterierne op. Video: Asger Ladefoged Fold sammen
Læs mere

Hvor går du ud i København, når du skal spise?

»Ikke nogen bestemte steder. Jeg har heldigvis venner, som er opdateret på, hvor der er lækkert at spise. Og generelt må man jo sige, at København har et tårnhøjt niveau, når det kommer til mad. Du kan få den skønneste bøfsandwich med brun sovs, og du kan få mad i verdensklasse med michelinstjerner. Men jeg har ikke noget favoritspisested, som jeg altid vender tilbage til. Det vigtige for mig er, at restauranten er hyggelig, og at man ikke sidder og bliver stiv i nakken, fordi tjeneren ånder dig i baghovedet og holder øje med, om du spilder rødvin på dugen.«

Hvad er en skamplet på København?

»Der er jo selvfølgelig en del byggerier, der er mindre heldige. Men jeg vil ikke sige, at jeg tænker over deciderede skampletter. Men cykelstierne … Dem bryder jeg mig ikke om. Cyklisterne i København kører som død og helvede. Det er imponerede, hvor stor tillid de har til, at deres kørsel ikke medfører død. Det er tydeligt, at mange cyklister ikke selv er bilister eller nogensinde har været det. De aner ikke, hvor lidt man kan se som bilist, når det er mørkt og vådt, og de kommer bragende afsted uden lys. De er usynlige, indtil det går galt.«

»Så ja, jeg vil gerne rose Københavns cyklister for deres store selvtillid og tro på egen udødelighed.«

Hvor i byen har du haft dit lykkeligste øjeblik? Og hvorfor?

»Ét af de lykkeligste var i sommeren 2008, hvor der var hedebølge i to måneder. Der var lange gåture på Kastellet, Reffen og Nyhavn i bagende sol. Alle var så glade den sommer, og det var København på den mest fantastiske måde. Helt bekymringsfrit. Og det var genialt at opleve København på en måde, hvor du mikroobserverer enhver bro eller ejendom, du går forbi, og får byen helt ind under huden.«

»Man får træer, man får græs, man får himmel – og et totalt pusterum fra byen. Det er virkelig fedt,« siger Cecilie Frøkjær om Frederiksberg Have. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvordan vil du beskrive Københavns udvikling i den tid, du har boet i byen?

»Siden jeg flyttede hertil i 1996, har der været en kæmpe udvikling. Jeg siger tit til folk omkring mig, at København er blevet så fantastisk. Vi kan bade i havnebassinerne. Metroen er kommet, og den er genial. De nye kvarterer og byggerierne ved holmene er jo international standard. København er blevet et sted for mennesker. Den gør noget for, at de, der bor i byen, er glade for at bo her og kan udfolde sig. Der er parker, legepladser og smukke og storladne bygninger.«

Kommer du til at flytte fra byen på et tidspunkt?

»Nej.«

Du skal aldrig have en trelænget gård på landet?

»Det tror jeg ikke.«

Men kan man godt blive gammel i København?

»Det vil vise sig. For tiden og livet nu passer byen fremragende til mig. Men hvem ved, om jeg en dag bare må have eget mit eget hus med have for enden af en grusvej.«

Hvilket sted i København holder du mest af?

»Der er så mange dejlige steder. Men hvis jeg skal fremhæve et bestemt sted, vil jeg sige Kastellet. Det der med at gå på voldene – det kan virkelig noget. Udsigten til himlen, til Øresund, til det gamle fæstningsværk, Gefionspringvandet. Det er et område, som på trods af dets beskedne størrelse rummer storheden i både fortiden og nutiden. Ser man for eksempel ud i horisonten, får man jo øje på skibakken Copenhill, hvilket blot er endnu et indtryk i den lange række.«

Hvis du skulle en købe en ny lejlighed i morgen, hvor skulle den så ligge?

»På Christianshavn. Der er så charmerende. Livet om kanalerne gør noget særligt for bydelen, byhusene er i alskens farver. Det er et stykke gammelt København, som blender sammen med nyt. Der er noget topmoderne Danmark over det, men samtidig er det også meget gammeldags.«

Har covid-19 ændret dit syn på det, København kan – og i så fald hvordan?

»Når byen er lukket, finder man ud af, hvor meget den kan, når den er åben. Hvor meget man savner at spise, hænge ud, drikke vin og gå til koncerter. At opleve hele kulturlivet, som er stendødt. Foråret sidste år var præget af timelange gåture, hvor du nærmest var »Palle alene i verden«. Min kæreste og jeg gik rundt i timevis, og vi mødte ikke et øje. Det var once in a lifetime, og ingen vidste, hvor længe det stod på. Det var mærkeligt at kunne gå gaderne tynde i København uden at møde nogen.«

Hvordan havde du det med det?

»Det var skræmmende og forunderligt. Jeg tænker, at det kommer vi aldrig til at opleve igen, og gudskelov for det. Oplevelsen kom jo på en skidt baggrund, men isoleret set var det en vild ting at bevæge sig rundt alene i de københavnske gader.«

»Hvis du som virksomhed giver en god betjening, bliver kunderne lykkelige, fordi de ikke er vant til det. Det er en ganske gratis optimering for virksomhederne, og tricket er hermed givet videre.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Hvad har du savnet mest under covid-19-nedlukningen?

»Det er simpelthen at komme ud. Jeg har billetter til forskellige arrangementer, som bliver rykket for tredje gange, og jeg vil gerne snart smøre mig ind i kultur. Jeg vil gerne i biffen, i teatret, gå ud og spise og sidde på café uden mundbind og stå tæt i en bar. Jeg vil, som mange andre helt sikkert også savner, bare gøre det, vi har kunnet indtil nedlukningen.«

Hvad håber du, at covid-19 kommer til at betyde for København i fremtiden?

»Jeg håber, at det, der er gået op for os alle sammen, er, hvor meget vi har brug for andre mennesker. Vi har brug for at være bevidste om, hvor dejligt det er for os at gå ud og være sammen. På teatre, vinbarer og restauranter. Jeg håber, at København bliver et sted, hvor man husker, hvor meget vi savnede at være en del af et urbant fællesskab. At der i fremtiden bliver smilet noget mere, at betjeningen bliver mere hjertelig, at vi færdes mere hensynsfuldt på cykelstierne, og at vi glæder os over det og træder til side, så alle kan være her.«

Du siger, at du håber, betjeningen bliver mere hjertelig. Hvad mener du med det?

»Man bliver gang på gang totalt lamslået over, hvor fuldstændig ubehøvlet betjening, man får i København. Hvis du som virksomhed giver en god betjening, bliver kunderne lykkelige, fordi de ikke er vant til det. Det er en ganske gratis optimering for virksomhederne, og tricket er hermed givet videre.«

»Man får ofte en oplevelse af, at man som kunde er til besvær. Der skal lige snakkes færdig bag disken, før nogen gider vende sig om mod kunden. Det er, som om det ville være federe for personalet, hvis man som kunde ikke var dukket op i butikken. Personalet bag disken er simpelthen for optaget af egne dagsordener til at ekspedere dem, der kommer og vil lægge penge i kassen.«

Er du så typen, der i sådan en situation siger noget til personalet?

»Nej, det gør jeg ikke. Jeg kommer bare ikke igen. Når man får god service hæver det oplevelsen med mange procent. Det ville være en win-win for alle, hvis man instruerede personalet i, at de skal være venlige og smilende, for betjeningen har stor magt. Og det bør de være bevidste om.«

»For tiden og livet nu passer byen fremragende til mig. Men hvem ved, om jeg en dag bare må have eget mit eget hus med have for enden af en grusvej.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.