Cartier galore: Nu kommer kulturhistoriens største panter til København

Når Cartier åbner butik i København til december, medbringer luksushuset ikke kun diamanter, ure og ædelstene, men også en kulørt kulturhistorisk bagage. Her er et portræt af divaernes foretrukne smykkepusher.

I Hollywood-filmen »Ocean's 8« får Cartiers smykker mere opmærksomhed end alle filmens superstjerner tilsammen. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

Glem alt om underspillet parisisk æstetik, europæisk minimalisme eller diskret luksus. Når Cartier til december åbner butik på Kongens Nytorv, er det ikke borgerskabets diskrete charme, men derimod juvelbesat ekstravagance, som københavnerne kan forvente.

Cartier blev grundlagt i 1847 af Louis-Francois Cartier, og han satte en ny håndværksmæssig dagsorden, længe før nogen tænkte i logoer, branding og limited editions.

Monsieur Cartier var en håndværker med flair for markedsføring. Han gik uden blusel efter de store ordrer, overdådige behov og de mest prominente kunder i verden. Han orienterede sig mod ethvert kundesegment, der lugtede af blåt blod eller lignede en indisk maharaja, og han satte en dyd i at gøre overflødig luksus til en nødvendig social markør.

Klassisk Cartier-armbånd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andrew Winning.

Han kendte ikke til underspillet lækkerhed eller diskret luksus. Smykkerne skulle indikere bærerens sociale og monetære værdi på lang afstand – og håndværket skulle være så kompliceret udtænkt og kreeret, at kopister ikke havde en chance for at gøre ham kunsten efter.

Den logik fortsatte, efter at hans søn, Alfred Cartier, og siden børnebørnene, Louis, Pierre og Jacques, overtog virksomheden. Positioneringen af diamanterne på dronning Elizabeths tiara, der siden blev båret af Kate Middleton til hendes bryllup, tog mere end to uger. Konstruktionen af den færdige tiara løb op i 650 arbejdstimer.

Og den voksmodel, der blev til et panterarmbånd på Wallis Simpsons håndled, blev modelleret i over en måned, for dyrene i Cartiers juvelbesatte zoo, skulle alle have individuelle udtryk – præcis som de kvinder, der bærer dem.

Panterdamen – den oversete »flapper girl«

Spørger man i dag, hvem der designer smykkerne, når man besøger de historiske arkiver hos Cartier i Paris, opstår der en mærkelig tavshed i det franske hovedkvarter. For her er der ingen designer, som skal navngives, og ingen må være stjerner ud over smykkerne selv. En klog strategi i en tid, hvor stjernedesignere i modeverdenen som Hedi Slimane hos Saint Laurent, Karl Lagerfeld hos Chanel og Fendi, og Phoebe Philo hos Céline har været mere omdiskuterede »brands« end modehuset selv.

I smykkeverdenen hersker der ikke samme transparens, og det skal sikre, at smykkerne fastholder en vedvarende relevans og værdi og ikke bare bliver genstand for en momentan hype.

Jeanne Toussaint var Cartier-husets flamboyante flapper girl, der både blev kreativ direktør til trods for sit køn og elskerinde til den ene af de tre Cartier-brødre. Fold sammen
Læs mere

Alligevel er der én kvinde, som gennemsyrer husets DNA, og en skjult kærlighedshistorie, der stadig vibrerer i panter-armbåndene, slange-ringene og krokodille-brocherne.

Det er Jeanne Toussaint, der var veninde med Coco Chanel, muse for illustratoren Louis Barbier og elskerinde med den ene af de tre Cartier-brødre, Louis, som overtog Cartier-imperiet efter bedstefaderen.

Smykkehuset havde altid været domineret af familien Cartiers sans for forretning og flirt med de rette forbindelser. Når der var træf mellem asiatiske stormoguler, eller når de indiske maharajaer mødtes i festligt lag, aflagde familien fransk visit for at vise deres sten og tage imod ordrer. Og når den vestlige verdens royale familier skulle krones, giftes eller hædres, var familien Cartier på pletten for at sætte deres diamantbesatte præg på begivenheden.

Men selv om smykkerne skulle imponere, var de også tunge og imposante. Alt det ændrede sig, da den belgiskfødte juveler Jeanne Toussaint entrerede på den parisiske luksusscene. Hun var den franske modeverdens mest oversete flapper girl, der iført en gulvlang frakke i ægte panterpels, garcon-frisure og cigaret i den rødmalede mund med en selvbevidst »catwalk« blev jetsettets foretrukne smykkepusher.

Hun inkarnerede det franske »je ne sais qoui«, modsatte sig småborgerlige dyder som at blive gift og få børn og foretrak at sælge sin egen sikre smag til amerikanske tilrejsende, der ikke kunne stå for hendes nonchalante forhold til bling i millionklassen.

I 1925 bad maharaja Bhupinder Singh Cartier om at redesigne et smykke med mange sten. Det tog Cartier tre år, og resultatet var overvældende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Shaun Curry/Ritzau Scanpix.

Louis Cartier, der ellers aldrig havde afgivet kreativ magt til en kvinde, var solgt. I hans reklamekampagne fra 1913 optrådte en tegnet Jeanne Toussaint med en panter ved sine fødder. Han gav hende tilnavnet »Petite Panthére« og gjorde hende til musen for det i dag ikoniske panterarmbånd, der er et af de mest eftertragtede art deco-smykker i verden.

Wallis Simpson, hertuginde af Windsor, fik et panterarmbånd specielt fremstillet til sine mål i 1952. Det indgik siden i den mest værdifulde smykkesamling fra en enkelt sælger, der nogensinde har været på auktion. Armbåndet blev solgt for 4,5 millioner pund i 2010, og den anonyme køber skulle være ingen ringere end den moderne diva Madonna.

Smykkefetichen fortsætter

Men det er ikke kun royale rigmænd og falmende soapstjerner i Alexis Colby-kaliberen, der er har en blødende guldåre for Cartiers ekstreme smykker. Gennem filmhistorien har Catherine Deneuve, Monica Belluci og Elizabeth Taylor været Cartier-fans.

Det er kvinder, der bevidst vælger de mest voluminøse (nogle ville mene vulgære) smykker for at demonstrere, at selv et brillantbesat krokodillehalsbånd eller et tigerarmbånd med 15 forskellige nuancer af diamanter ikke kan fjerne fokus fra deres egen status og skønhed.

»Elizabeth Taylor nåede næsten at komme i nærkamp med den franske juveler i 1969, da den enorme, pæreformede diamantring, som Richard Burton havde udset sig til Taylor – på uhørte 69,42 karat – kom på auktion.«


Elizabeth Taylor nåede dog næsten at komme i nærkamp med den franske juveler i 1969, da den enorme, pæreformede diamantring, som Richard Burton havde udset sig til Taylor – på uhørte 69,42 karat – kom på auktion.

Cartiers mand i marken overbød Burtons udsendte og derfor løb det franske juvelhus i første omgang med diamanten for eksorbitante 1.050.000 dollar. Allerede dagen efter købte Richard Burton den af Cartier, der kvitterede med at designe den kæde, stenen kom til at sidde i – og som Elizabeth Taylor bar til Oscar-uddelingen året efter.

Mandsopdækket smykke

Men også i nyere tid har Cartier indtaget en hovedrolle i den mere kulørte del af popkulturen. Senest i filmen »Ocean's 8« hvor sexede tricktyve anført af Cate Blanchett og Sandra Bullock skal stjæle den legendariske Jeanne Toussaint-kæde fra Anne Hathaway under Met Gala i New York.

I Hollywood-filmen »Ocean's 8« får Cartiers smykker mere opmærksomhed end alle filmens superstjerner til sammen. Fold sammen
Læs mere

Filmens smykke var resultatet af otte ugers intensivt arbejde i Cartier-værkstedet for at skabe en en-til-en-kopi af originalen, der blev designet i 1931 til maharajaen af Nawanagar, og som var en indirekte hyldest til Cartiers markante muse.

Under indspilningerne til filmen fik smykket da også større opmærksomhed end skuespillerinderne, fordi det skulle mandsopdækkes 24 timer i døgnet af bevæbnede vagter i de fem dage, indspilningerne på The Metropolitan Museum fandt sted.

Samme diamantfeber vil næppe ramme København, når Cartier lige om lidt åbner sine guldrandede døre for divaer og playboys, kattekvinder og deres velhavende elskere. Men Hotel d'Angleterres julelys får uden tvivl en opmærksomhedskrævende konkurrent.