Byens nye lærred

Ikoniske bygninger verden over lyser op i stor skala. Det sker for oplevelsens skyld, for truede dyrearter, når terroren rammer eller når mangfoldigheden skal fejres. Også i København.

Tolkien-fortolkning på Nationalmuseet ved Kulturnatten 2015. Foto: Sattrup & Høst Fold sammen
Læs mere

Verden lyste op i trikolorens farver efter terrorangrebet i Paris. Brandenburger Tor i Berlin strålede blå, hvid og rød. Det samme gjorde One World Trade Center i New York, Operahuset i Sydney, National Gallery på Trafalgar Square i London, Mexico Citys ikoniske engel og Kristus-statuen i Rio.

I juni var Det Hvide Hus i Washington oplyst i regnbuens farver for at hylde homoseksuelles nyvundne ret til at gifte sig i samtlige amerikanske stater, mens Empire State Building i august blev forvandlet til et lysende kunstværk på 381 meter, da bygningen lagde facade til 3D-projektioner af alverdens truede dyrearter. Og intet er tilsyneladende for helligt. I denne uge, hvor klimatopmødet i Paris løb mod sin ende, rykkede budskabet til Peterskirken i Rom, der også blev oplyst med animationer af verdens rige dyreliv for at minde os alle om, hvorfor vi skal passe godt på planeten.

Operahuset i Sydney var sammen med bygninger over resten af verden badet i blå, hvid og rød natten efter terrorangrebet i Paris i november. Foto: AFP/William West. Fold sammen
Læs mere

Herhjemme lyser vi ikke bygninger op i lige så stor skala, men »mapping«, som det kaldes, vinder mere og mere frem. Den franske ambassade på Kongens Nytorv var eksempelvis lyst op som det franske flag den aften i november. På valgnatten i juni blev Christiansborg lærred for et farverigt lysshow, der blandt andet viste valgets resultater. Og da København under Kulturnatten foldede sig ud fra sin mere eksperimenterede side, var det med flere lys-events end nogensinde før. Blandt andet fik Rundetårn en palet af farvede skyer projiceret op langs siden, mens Nationalmuseets front blev oplyst af eventyrlige bakker og en stjernehimmel inspireret af Tolkiens Ringenes Herre-univers.

Lys kaster lys

Spørger man kulturnattens projektleder, Marie Myschetzky, er det dog ikke kun en trend, der viser sig på særlige datoer.

»Vi har set oplysning af bygninger eskalere i gadebilledet gennem de seneste år. Lyset er et godt lokkemiddel, der tiltrækker folk. Og jeg er glad for, at det er en facet, som Kulturnatten også er ved at få, for jeg vil enormt gerne være med til at belyse hvor smuk en by, vi rent faktisk bor i. Lys kaster lys, som man siger. Der står så mange gamle, flotte bygninger i København, og »mapping« er jo fuldstændig fænomenalt til at understrege detaljer i bygninger eller få os til at kigge på nogle andre facetter, end vi normalt ser,« siger hun.

Det Hvide Hus lyste op i LGBT-flagets farver, da den amerikanske højesteret i juni godkendte ægteskab mellem homoseksuelle. Foto: EPA/Michael Reynolds. Fold sammen
Læs mere

Dansk Industri tog for alvor lyset med til Rådhuspladsen, da de rykkede ind bag deres nye glasfacade i 2013. Her bruger man den store platform meget bevidst til at blande sig i debatten og signalere, hvad danske virksomheder står for. I dag er det nærmest blevet en tradition, at Dansk Industris bygning oplyses i regnbuefarver, med flag eller politiske kampagner alt efter om Copenhagen Pride, Det Internationale Melodi Grand Prix eller en folkeafstemning er over København.

»Vi betragter i virkeligheden vores facade som en ekstra kommunikationskanal, og vi bestræber os på, at lyset er noget, der skal glæde folk, men også signalere et bestemt budskab, hvis en dagsorden giver mening for os,« siger kommunikationsdirektør i Dansk Industri, Marion Hannerup, der ærgrer sig over, at lysfacaden var under reparation efter terrorangrebet i Paris.

»Vi ville også have lyst bygningen op i trikolorens farver den aften. Det ville have været et udtryk for, at vi lever i Europa og i en global verden, og at det angreb betyder noget, også for vores virksomheder, som handler med Frankrig og de øvrige europæiske lande. Der var så mange, der sørgede, og der har man brug for at stå sammen og vise sin sympati,« siger hun.

Amerikanske Obscura Digital oplyste i denne uge Peterskirken i Rom med planetens truede dyrearter. Showet er lavet i samarbejde med folkene bag TV-dokumentaren »Racing Extiction« og havde Pavens velsignelse. Foto: Reuters/Stefano Rellandini. Fold sammen
Læs mere

Hverdagskunst

De opsigtsvækkende lyssætninger er oftest knyttet til særlige begivenheder. Både i udlandet og herhjemme. Men lyset vinder i nogle tilfælde også permanent indpas i København. Lyskunstner Jesper Kongshaug har gjort søjlerne under Langebro til en lysoplevelse, der skifter farve, som tiden og dagene går, mens forfatteren Morten Søndergaard har forvandlet en grå betongavl i Valby til en lysende »drømmegavl« ved at formidle beboernes store og små drømme om fremtiden på husmuren.

Det er resultater af, at Københavns Kommune sidste år udformede en »belysningsmasterplan« for nyt lys til København. Her er der for første gang detaljerede afsnit om, hvordan kommunen vil arbejde med København som en formidlende og levende by.

»Vi er blevet mere fokuseret på at skabe unikke steder og unikke kvarterer, og her bliver belysningen tit et redskab til at skabe lokal identitet eller fremhæve et særligt sted. Det kan også være med til at skabe en dynamisk by, som forandrer sig,« siger stadsarkitekt i Københavns Kommune, Tina Saaby. Dertil kommer, at lyset kan skabe tryghed – så man for eksempel slipper for at skulle cykle under en mørk bro.

Lyset under Langebro er koblet til broens lyd og bølger i takt med lyden fra trafikken. Foto: Københavns Kommune Fold sammen
Læs mere

På den måde tyder noget på, at København er ved at bevæge sig væk fra at være så mørk, som vi i mange år er blevet skudt i skoene. Tilbage i 2004 kritiserede forfatteren Peter Olesen eksempelvis lyssætningen i København med sin bog »Lys eller ej – København og Paris når mørket falder på«.

»København gør nærmest en dyd ud af at gå i sort, når mørket falder på, mens Paris går den modsatte vej og illuminerer ikke færre end 250 af sine væsentligste bygninger, monumenter, statuer og broer,« lød konklusionen dengang. Og Peter Olesen mener stadig ikke, at vi fremhæver byens tårne, kirker og monumenter, som vi burde. Men alligevel er der dog sket noget.

»Hvis man kører under Langebro, som ikke er nogen stor oplevelse i sig selv, så vil man se, at kommunen leger med lyset. Og man leger med lys mange steder ved nyetableringer, men man belyser ikke de eksisterende bygninger, for det er man ikke vant til,« siger han.

Stilrene danskere

Kristine Samson, der forsker i bystudier og urbanitet ved RUC, kalder forandringerne i byrummet et brud med en stilren tradition i dansk byplanlægning, hvor lys typisk er blevet betragtet som et overfladisk supplement til arkitekturen.

Rundetårn under Kulturnatten 2015. Foto: Sattrup & Høst Fold sammen
Læs mere

»Vi har helst villet lade arkitekturen tale for sig selv. Men nu er vores by ikke bare en arkitektonisk, fysisk by længere. Det er også blevet en oplevelsesby, hvor vi begynder at tænke nogle sanselige kvaliteter ind i den måde, vi planlægger byen på. Og her bruger vi mange forskellige æstetiske udtryksformer, hvor lys absolut er en af dem. Lyset er med til at skabe en særlig byidentitet,« siger hun.

Til trods for fremgangen af de lysende tiltag er vi dog stadig mere tilbageholdende med vores belysning af byen, end de er i New York, Las Vegas, Paris, Rom eller Budapest. Og det skyldes, at vores traditioner værner om enkelheden og den nøgterne, funktionelle arkitektur, mener Kristine Samson. Og det viser sig også på lysfronten.

»Den modernistiske, rene stil ligger i den arkitektoniske praksis, men også som en kulturel norm hos os skandinaver. Vi bryder os ikke om alt for mange symboler og bling bling. Vi skal gerne være ensfarvede og stilrene. Og det gør også, at vi sidder med nogle lidt mørkere byer i forhold til, hvad vi ser i udlandet.«

Mikkel Bille, der har forsket i lyskultur ved RUC, er enig. Vi er hjemmemennesker, der sætter større pris på at tænde stearinlys indenfor, frem for at gå på restaurant og spadsere forbi en sprælsk lysfacade på gaden på vej derhen.

»Der er en modvilje mod den slags lys i Danmark. For mange vil der være en idé om, at det er en form for tivolisering, der er alt for amerikansk og kitsch,« siger han og påpeger, at vi også har en tendens til hellere at ville oplyse store arealer til gavn for mange mennesker frem for at fokusere på enkelte æstetiske bygninger.

En lille storby

Kasper Rasmussen, der er en af lyskunstnerne i det danske lysfirma Obscura, som stod bag belysningen af Christiansborg på valgnatten og den franske ambassade, mener heller ikke, at »mapping« har særligt gunstige leveforhold i Danmark, selv om der er en løbende interesse for lysprojekter.

»København er stadig en lille storby. Folk vil gerne have både det provinsielle, og noget af det, storbyen kan tilbyde. Og det er en balancegang. Så er der lejere i Nyhavn, der brokker sig over larmen, eller beboere i Indre By, der ikke vil have, at man eventuelt kan kigge ind i deres lejligheder, fordi der kører et pariserhjul forbi. Og de klager vejer nogle gange tungere end det, man eventuelt ville kunne få ud af at sætte et lysshow op,« siger han og påpeger, at der også skal meget store begivenheder til, før vi danskere er villige til at bruge flere hundrede tusinde kroner på at lyse en facade op én nat.

Mapping på Christiansborg på valgaftenen 19. juni. Ifølge Obscura ligger energiforbruget i at oplyse en facade som Christiansborg en hel aften på 8 kWh. En moderne LED-løsning til oplysning af stadion til 1. divisionskampe bruger cirka 40 gange mere. Foto: Obscura  Fold sammen
Læs mere

For kommunen er klagerne et grundvilkår, hvis byens facader belyses kraftigt. Men stadsarkitekt Tina Saaby understreger dog også, at mørket har en særlig betydning i København.

»Mørket kan være med til at skabe nogle kontraster til noget særligt, man skal se. I nogle byer bliver det hele lyst op, og så bliver det nærmest en kulisse, man går i, hvor man mister fornemmelsen af, hvad der er virkeligt og ikke er virkeligt, og hvor man har svært ved at se den ene bygning frem for den anden, fordi de alle sammen bliver lyst op på samme måde,« siger hun.

Stadsarkitekten mener dog, at vi kommer til at se mere eksperimenterende lys i København, når bare det giver mening og passer ind i byrummet.

Spørger man Kristine Samson, er der heller ingen tvivl om, at lyset kommer til at fylde endnu mere i København fremover.

»Jeg tror i den grad, vi kommer til at arbejde meget mere med lys i byrummet, men jeg tror også, der er grænser for, hvor langt vi nogensinde kommer til at gå i en dansk kontekst,« siger RUC-forskeren og konkluderer, at vi nok aldrig vil se en totalt teatralsk lys-æstetik i Danmark.

»Men jeg kan også godt se pointer i at holde fast i vores stilrene tankegang. For hvis man begynder at gøre det, man gør i alle andre byer, kommer vi jo også til at ligne hinanden alle sammen«.

Valby har fået en gavl med lysende drømme. Foto: Torben Eskerod Fold sammen
Læs mere