Brutalistisk »øjebæ« genopstår som smart advokatkontor: »Det er en bygning, der er elsket og hadet«

DSBs gamle godsterminal på Kalvebod Brygge er fra en æra, hvor beton blev hyldet. Nu bliver bygningen renoveret og genopstår i 2021 som kontor for kammeradvokaten og Rigsarkivet. Stedet rummer også en hemmelig have, som københavnerne kan bruge.

Den gamle DSB-godsterminal på Kalvebod Brygge er 180 meter lang og ganske forfalden. Netop nu er renoveringen i gang, og næste år rykker Kammeradvokaten ind.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Rasmus Hjortshøj
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da DSB i 1967 opførte sin godsterminal på Kalvebod Brygge, var tiden til mastodontiske bygninger med betonfacader.

Anderledes ser det ud i dag, hvor samme bygning har fået selskab af Tivoli Hotel til den ene side og SEB-bank til den anden.

»Der er mange holdninger til denne bygning. Den har en sjælden gennemført brutalistisk stil. Det er en bygning, der er elsket og hadet,« siger Simon Svensson, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter, som står for at transformere bygningen, som blandt andet er blevet kaldt en »øjebæ« på grund af sin slidte og dominerende facade, der måler ikke færre end 180 meter.

Mellem Tivoli Hotel og SEB-bank på Islands Brygge har DSBs gamle godsterminal ligget siden 1967. Nu skal den brutalistiske bygning have en overhaling. Her før og efter.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Rasmus Hjortshøj/Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Ikke på tale at rive den ned

Det er arkitekten Ole Hagen, der i sin tid slog stregerne til det gamle godsbanehotel. Det har i efterhånden mange år har ligget øde hen og er godt medtaget. Dog har Rigsarkivet i en længere periode holdt til nederst i bygningen.

DSB har nu frasolgt ejendommen, og transformationen er i fuld gang. Formen og størrelsen på bygningen bliver der dog ikke rørt ved, blandt andet fordi det ikke er tilladt ifølge lokalplanen.

»Huset er skabt som en meget lang og enkel bygning, og det er det oprindelige udtryk, vi arbejder videre med. Da Ole Hagen tegnede den, var den faktisk 40 meter længere,« siger Simon Svensson og peger på facaden, hvor det nye moderne udtryk er ved at overtage det oprindelige og noget forsømte.

»På facaden har vi valgt at arbejde med forskellige rammevirkninger og relieffer i grå aluminium med en speciel mat overfladebehandling. Det forstærker skyggespillet, der ændrer sig i takt med lyset,« siger han.

Som bygningen (i midten) kommer til at fremstå, når den er renoveret. Til højre ses SEB-bank. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Kammeradvokatens kontor

Rigsarkivet skal fortsat bo nederst i bygningen. I den øvrige del af den seks etager høje bygning rykker kammeradvokaten rykker ind i de fire en halv meter høje lokaler. Her arbejder arkitekterne videre med det brutalistiske udtryk, fortæller Simon Svensson.

Renoveringen er i fuld gang - nederst er det færdige resultat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

»Vi arbejder med kontrasten i nye materialer, så de understreger de oprindelige. Blandt andet kombinerer vi rå beton og varmvalset stål med egetræsgulve. Det giver en varm, rå, og nordisk stemning,« siger han fra lokalerne, hvorfra der til den ene side er udsigt til vandet ved Kalvebod Brygge.

Han understreger, at det ikke har været på tale at rive bygningen ned.

»Bygningen har en masse unikke kvaliteter, og det vil være et ressourcespild ikke at arbejde videre med den. Derfor har det aldrig været på tale at rive den ned,« siger han.

Haven bag den gamle godsterminal bliver åben for alle københavnere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Have åben for københavnere

På bagsiden er der kig til Rigsarkivets have. Og mens selve bygningen kun bliver tilgængelig for advokatkunder og folk med et ærinde i Rigsarkivet, kan alle interesserede slå sig ned i den lille grønne oase.

I forbindelse med renoveringen bliver der etableret en trappe i gavlen på nabobygningen SEB-bank, som man kan bruge til at nå det lille grønne areal.

»Der er næsten ingen, som kender Rigsarkivets have, og det er i grunden en skam, for den er faktisk åben for alle,« siger Simon Svensson.

En trappe fører om til haven bag bygningen. Den kan bruges af alle københavnere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Til gengæld bliver tagterrassen ikke offentlig. Her må man stadig ty til restauranten på Tivoli Hotel, hvis man vil have udsigt over byen.

Mange ville nok ønske, at tagterrassen blev offentlig tilgængelig. I stedet kan man henlægge solnedgangen til nabobygningen Tivoli Hotel, som kan ses i baggrunden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rasmus Hjortshøj/Vilhelm Lauritzen Arkitekter.