Frieriet
»Det var 2003, to et halvt år efter vi mødtes til en stor fest i Nordvest. Jeg havde sagt til Do, at hun skulle møde mig om aftenen foran Politiken, hvor jeg arbejdede. Jeg havde gemt mig i en port, da hun kom gående ad Vester Voldgade. Da hun var gået forbi, løb jeg efter hende. Det styrtregnede. Jeg overhalede hende, stillede mig foran hende og rakte den mest fantastiske buket blomster frem og sagde: »Jeg elsker dig! Vil du gifte dig med mig?« Hun sagde ja!

Hun var meget smuk og gennemblødt. Jeg satte en forlovelsesring på hendes finger.  »Vi skal giftes i New York til sommer,« sagde jeg. Vi havde været der i november 2001 for at høre Bob Dylan i Madison Square Garden, for at få 9/11 ud af hovedet og kroppen. Vi elskede byen.«

Polterabend
»Polterabend er ikke os. Vi gik på »The Spotted Pig« i Greenwich Village aftenen inden brylluppet. Kyssede og drak champagne og glædede os til næste dag.«

Læs også:

Hemmeligt bryllup på Samsøs rockhotel
Gift på ægte thaimaner
Nikolaj Koppel viet til lyden af Mozart
Verdens mindst romantiske bryllup

Cermonien
»Først skulle vi giftes på rådhuset i København. Der var kun os og to vidner fra rådhuset. Det var en strålende solskinsdag. Vi gik lige fra rådhuset ned til en guldsmed på Strøget og købte vielsesringene. Vi var meget lykkelige, men vi fejrede det kun med to glas champagne på Café Europa, for det rigtige bryllup skulle være i New York. Vores billede er fra det første bryllup.

En uge efter fløj vi af sted. Vi boede på Chelsea Hotel, hvor Dylan, Madonna, Tom Waits og et hav af andre rockstjerner har boet. På bryllupsdagen tog Do den smukkeste cremefarvede kjole (hun havde fået den syet) med corsage. Jeg snørede den så stramt, at jeg troede, hun ville skyde ud af den som en raket og forsvinde over New Yorks skyline.

Da hotellets ejer, Stanley Beard, så hende, sagde han, at han ville giftes med hende, hvis jeg fortrød. Vi kørte i taxa op til kirken på Lexington Avenue. Præsten, der havde ejet en klub i Greenwich Village, hvor Dylan kom, kunne ikke få øjnene fra Do. Vi skulle med elevator ned til kirkerummet. Jeg kører ikke i elevator, så jeg tog trappen. Da præsten kom ud af elevatoren med Do, holdt han hende under armen, som om han havde viet dem på vejen ned.

Da ceremonien var forbi, var jeg svimmel af bevægelse, jeg hørte ham ikke sige: »You may kiss the bride«, men jeg hørte ham sige: »Hvis ikke du vil kysse hende, vil jeg.« Han skulle lige til det, da jeg vågnede og trådte ind foran ham. Bagefter kørte vi op til The Plaza ved Central Park, spiste østers og drak champagne, og om aftenen bar jeg min kone over dørtrinnet til vores hotelværelse.«

Festen
»Vi holdt fest for 100 mennesker på restaurant Spiseloppen på Christiania, da vi kom hjem fra New York. Det var en fest, som ingen, der var der, vil glemme. Jørgen Leth holdt en tale på tre kvarter, der handlede om ham selv. Han blev buh’et ud, men fortsatte ufortrødent op ad bjerget på den store klinge. Per Mikael Jensen, The Artist Formerly Known as TV2-Boss, var toastmaster, og han prøvede forgæves at standse Jørgen.

Journalist Lasse Jensen faldt døddrukken ned af stolen efter sin tale og slog hovedet til blods. En af Dos veninder stak hånden op under min skotske svigersøns kilt for at se, om rygtet talte sandt. »Det gør det!« jublede hun.

Det var en vild fest, den skulle have været anmeldt af en krigskorrespondent. Da Do og jeg gik trætte hjem i den lyse morgen, var det, som om vi havde gået 24 omgange mod bokserne Cassius Clay og George Foreman på én gang.«

Bryllupsrejsen
»Brylluppet i New York var også bryllupsrejsen. Vi rejser meget, både sammen og hver for sig med vores arbejde. Do med tv-arbejde, jeg for at skrive, så det, vi nyder mest, er at være på landet i Nordsjælland med Dos tre katte: Krudtfjæs, Humse og Lille-Krudt. Deroppe er verden større end noget sted på kloden.«

Mindet
»Jeg vil aldrig glemme Do i den cremefarvede kjole og de røde sko med de høje stilethæle, som gjorde hende ti centimeter højere end mig. Hun lignede en million. Jeg måtte knibe mig i armen for at overbevise mig selv om, at det ikke var en drøm.

Do vil giftes igen. Det vil jeg også. Det er fantastisk at blive gift med den, man elsker, og for dumt ikke at gøre det igen. Og igen.«

Anekdoten
»Da vi sad i baren på The Plaza (vi sidder altid i baren) og spiste østers og drak champagne, blev en køn kvinde ved med at stirre betaget på mig. Det varede i over en time, og jeg tænkte: »Du er alligevel en flot mand, Morten!« Da hun så rejste sig og gik, kom hun over til mig og spurgte meget benovet: »Undskyld, men er du ikke skuespilleren Kelsey Grammer?« Jeg anede ikke, hvem manden var, men Do skreg af grin. »Det er ham fra tv-serien Frazier!« sagde hun, da kvinden var gået. »Hvordan ser han ud?« spurgte jeg. »Han ligner dig. Han har heller ikke noget hår på hovedet,« svarede hun.«

Bryllupsdagen
»Hvert år fejrer vi vores bryllupsdag ved at Do, når vi vågner, siger: »Ved du, hvad dag det er i dag?« Først siger jeg, hvilken dag i ugen det er, så spørger jeg, om det er hendes fødselsdag, og når jeg ikke har flere skud, siger hun: »Jeg gider ikke sige det!« Så køber jeg blomster og champagne og når hun kommer hjem fra arbejde, kysser jeg hende og siger: »Tillykke med bryllupsdagen!«