Britney Spears viser nøgenfotos og vækker sine fans' bekymring

Nye nøgenbilleder rejser diskussion om sangerens mentale tilstand og den generelle trend blandt berømte kvinder med at posere nøgen.

Britney Spears fotograferet i 2016 ved MTV Video Music Awards i New York. Fold sammen
Læs mere
Foto: Eduardo Munoz/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En stribe nøgenfotos, som popstjernen Britney Spears har lagt på Instagram, har udløst debat på sociale medier om hendes mentale helbred. Det skriver Newsweek og en stribe andre medier.

Den 40-årige popstjerne, som netop er blevet forlovet med sin partner Sam Asghari, delte mandag billeder af sig selv i »Eva-kostume« på Instagram, der senere blev delt på Twitter, men siden slettet. På flere af billederne er hun tilsyneladende i helt bar figur, men dækket af diverse emojis.

Det er ikke første gang, at Spears deler nøgenfotos, men denne gang har billederne vakt debat. Flere kæder det sammen med sangerens nylige brud med sin fars management og kontrol og skriver, at dem, der før havde kontrol over Spears, måske burde have beholdt kontrollen.

Flere, heriblandt makeupartisten Matt Bernstein, har i kommentarer forsvaret hendes billeder og siger, at kritikken kommer fra personer, der »hader selvstændige kvinder – men udtrykker det som bekymring«.

»Folk glemmer, at Britney i de sidste 13 år har siddet i sit fars hjemmedesignede fængsel…(.) … lad hende være.«

En Twitter-bruger påpegede, at reaktionen ikke var nær den samme, da Kim Kardashian i 2014 poserede nøgen for magasinet Paper:

»Så Kim Kardashian kan gøre dette, men Britney Spears kan ikke? Og I vil alle gerne kalde hende skør, når hun gør det samme, som alle de andre piger gør?«

Andre har påpeget, at andre berømte kvinder – såsom Rihanna, Lizzo, Bella Hadid, Christina Aguilera og Julia Fox – alle har poseret nøgne, men at det kun er Britney Spears, der bliver påduttet etiketten »skør«, når hun gør det.

I marts forklarede Britney Spears om sine bevæggrunde angående nøgenbilleder, og kædede det da sammen med sin nylige status som uafhængig af sin fars kontrol.

Hun skrev i et Instagram-opslag: »Okayyyy da folkens … viser min krop i Fransk Polynesien som en oprører og fri KVINDE !!!!!«

I januar blev Spears forsvaret af en række fans for tidligere nøgne Instagram-opslag, hvor mange bemærkede, at hun fejrede at være fri for begrænsningerne af sin fars kontroversielle værgemål, der varede næsten 14 år, og som blev afsluttet ved en domsafgørelse i november 2021.

Værgemålet, som blev indført i 2008, betød, at popstjernen blev frataget muligheden for at træffe personlige og økonomiske beslutninger.