Brætspil: Lykken er at samarbejde

Brætspil, hvor man samarbejder mod et fælles mål i stedet for at bekæmpe hinanden, bliver mere og mere populære og udbredt i disse år. Vi kigger på seks af de bedre, nyere spil til børn, til familier og til voksne. Thomas Conradsen er medlem af juryen af »Guldbrikken«, der hvert år vælger årets bedste brætspil.

Thomas Conradsen og hans brætspilsgruppe dyrker ofte samarbejdsspillene. Her sidder de med det helt ny og originale »Dead of Winter«. Grundet dets popularitet er det i restordre verden over. De resterende spil på disse sider kan blandt andet købes hos Games i Jorcks Passage eller hjemmesiden www.gamesweb.dk. Fold sammen
Læs mere

Voksenspil

 

Der skal mindst to til at dræbe en zombiehær
Titel: Zombicide
Spillere: 1-6 spillere fra 15 år
Anslået spilletid: 30 – 180 minutter
Udgivet: 2012
Karakter:
★★★★✩✩

Forslåede, blødende, døende står ­de tre mennesker sammen i den forladte politistations inderste rum. På lokummet faktisk. Uden for døren kommer deres dødsdom slæbende. Hæren af zombier vokser ustandseligt. Dræber man to, kommer der fire næste gang. Nu vandrer 16-20 stykker rundt på gangen udenfor. Enkelte af dem er ekstra store, ekstra farlige, ekstra svære at dræbe. Det er tid til at kæmpe det sidste slag. Overleverne må satse alt på at pløkke/hakke/flå flertallet af disse levende døde i stumper og stykker, sprinte forbi de resterende og nå ud til flugtbilen. Mislykkes det – mister blot ét af menneskene livet – er spillet tabt.

Zombicide er hverken for børn eller sarte sjæle. Men for den store teenager eller voksne brætspiller er det som en helvedestur til himlen. I starten vælger hver deltager en figur, der alle har forskellige egenskaber og udseende. Derefter bygger man banen med de mange detaljerde landsskabs- og bygningsbrikker. Til hver enkelt scenarie hører en lille historie og nogle missioner, man skal gennemføre. Det kan være at finde noget mad eller befri nogle indespærrede allierede. Det meste af spillet går dog med, at deltagerne gennemsøger spillepladen for våben eller slet og ret dræber zombier.

Zombicide er ekstremt amerikansk og indeholder masser af blod, spænding, terningkast og en gennemført B-films-stemning. Måden, zombierne styres på, er simpel, automatisk og genial. Eksempelvis går de i retning mod de spillere, der »larmer« mest. Højdepunkterne er, når uventet heltemod eller sønderrivende uenighed opstår i gruppen. Desværre trækker det ned, at Zombicide tager en halv time at stille op, og at selve spiltiden også kan trække unødigt ud. Desuden kunne de (engelske) regler godt være bedre skrevet.

 

Stå sammen mod sygdommene
Titel: Pandemic
Spillere: 2-4 spillere fra ti år
Anslået spilletid: 30 – 60 minutter
Udgivet: 2013 (anden udgave)
Karakter: 
★★★★★★

Epidemier breder sig i Afrika, USA og Asien. Sygdomme truer med at udrydde menneskeracen, hvis ikke et superteam af forskere, læger og førstehjælpere formår at bremse dem. Superteamet består af de to til fire deltagende spillere, der arbejder sammen.

I starten af »Pandemic« trækker hver spiller en rolle, der giver én nogle særlige egenskaber. Måske kan den ene flyve ekstra hurtigt rundt på brættet og hjælpe de syge (et verdenskort), mens den anden er mere effektiv til at forske sig frem til en kur. Før hver runde er det essentielt for gruppen af spillere at få arbejdsfordelingen på plads, hvis de vil have en chance mod de voldsomt aggressive sygdomme.

En fantastisk ting ved »Pandemic« er, at spiloplevelsen er enormt dynamisk. Epidemierne spreder sig vildt, og skiftevis forsøger man at »lappe huller« ved at symptombehandle eller på overlegen vis at lege Gud ved at kurere sygdommene. Når »Pandemic« er bedst, forenes gruppen til en samlet enhed med fælles vision og puls, mens man arbejder frem sig frem mod menneskehedens overlevelse. Ellers dets endeligt.

En sidste glimrende ting ved »Pandemic« er, at man kan beslutte sig for en sværhedsgrad – altså justere på sygdommenes aggressivitet – inden man spiller. Det betyder, at man altid finder en passende udfordring til både nybegyndere og garvede spillere. På Berlingske har vi beskrevet spillet på disse sider for år tilbage – men nu er genreklassikeren fra 2008 altså kommet i en helt ny udgave, der indeholder to ekstra roller og et mere overskueligt spilbræt. Det spiller ind, når Pandemic nu hopper en stjerne op og får topkarakter. Pandemic har bevist, at det på alle måder har vist sig at være et tidløst spil – perfekt til både nybegyndere og viderekomne.

Familiespil

Indiana Jones i lyntempo

Titel: Escape: The Curse of the Temple
Antal spillere: 1-5 spillere fra 8 år
Anslået spilletid: 10 minutter
Udgivet: 2012
Karakter:
★★★★✩✩

Den norske spiludvikler Kristian Amundsen Østby begik lidt af en originalitet, da han forrige år introducerede brætspillere for Escape: The Curse of the Temple. Og nu er spillet begyndt at dukke op på hylderne rundt omkring.

Spillerne arbejder sammen om at få en række skatte ud af et mystisk, forhekset tempel. Det foregår først og fremmest ved en lang række terningkast i toptempo, hvor man hele tiden kan »låne« terningslag ud til hinanden og dermed skal tale sammen og lægge overordnede strategier. Hvis man altså har tid.

For tempoet i dette spil er noget nær det højeste, jeg nogensinde er stødt på i et brætspil. En runde varer præcis ti minutter, og der medfølger en cd, man skal spille imens (man kan også streame fra spillets hjemmeside). På lydsporet er der stressende, dramatisk musik og stemningsopbygning, indtil man hører lyden af en port, der smækkes i. Før det sker, gælder det om at slippe ud – ellers bliver man spærret inde for evigt.

Spillets realtids-form er inspireret af det væsentligt mere avancerede Space Alert, hvor man sammen skal forsøge at guide et rumskib gennem en række angreb, og et lydspor ligeledes udgør en vigtig del af oplevelsen. Escape: The Curse of the Temple er både sjovt, udfordrende og dejligt kort. Desværre er det min oplevelse, at man efter små ti gennemspilninger savner variation og efterhånden mister lysten.

Men så kan man jo passende »opgradere« sin samarbejdsoplevelse med det vanvittige Space Alert.

Der er altid tid til at lægge en telepatisk kabale

Titel: Hanabi
Antal spillere: 2-5 spillere fra 8 år.
Anslået spilletid: 30 minutter
Udgivet: 2014
Karakter:
★★★★★✩

Anbefalet af Guldbrikken Jury i 2014 som et særligt spændende spil.

Endelig er det fantatiske Hanabi udkommet i en luksusversion med danske regler. Det betyder, at det originale kortspil kan få et langt større publikum herhjemme. Spillet er noget så sjældent som et kortspil, hvor man holder sin hånd synlig for medspillere og usynlig for sig selv. Man skal stadig spille egne kort, men for at gøre det effektivt, skal man høre efter de små hints og hentydninger, som medspillerne giver, når det er deres tur. Når man af og til ikke kan deducere sig frem til det korrekte kort at spille, må man gøre brug af mere flyvske begreber som intuition, mimikaflæsning, held og telepatiske evner.

Spillet består af kort i fem forskellige farver med værdier fra et til fem. Det gælder om, at spillerne samarbejder om at få placeret alle kort i talmæssig rækkefølge i samtlige farver. Som en simpel kabale, nærmest. Problemet er, at intet er simpelt, når man, bortset fra medspillernes indirekte og kryptiske hjælpesætninger om farverne og rækkefølgen på ens kort, spiller i blinde.

Hanabi er på kort tid blevet en moderne klassiker blandt brætspillere og har modtaget fornemme priser over hele verden. At der er tale om en dansk udgave hæver spillet i forhold til den engelske mini-version af spillet, vi tidligere har omtalt på disse sider.

Byg sammen, mod hinanden
Titel: La Boca
Antal spillere: 3-6 spillere fra 8 år
Anslået spilletid: 40 minutter
Udgivet: 2013
Karakter:
★★★★★✩

Nomineret til
årets familiespil i
Guldbrikken 2013

Fokus i denne omgang af brætspiltests er samarbejde – at spillerne kæmper sammen mod et fælles mål. I den sammenhæng er det måske lidt snyd at tage La Boca, for i det spil spiller man både sammen og mod hinanden. Er man fire spillere, skiftes man til at være på hold, to og to. Det giver en helt særlig nerve i løbet af spillets runder i forhold til de spil, hvor man er på de samme hold hele tiden. Man bliver simpelthen nødt til at lære hinandens styrker og svagheder at kende.

Selve La Boca er et klodsbygningsspil, hvor man skaber små tårne og huse, der er inspireret af den farverige argentinske bydel i Buenos Aires af samme navn. De to, der spiller sammen, kan se byggeriet fra hver sin side – og så skal de forsøge at arbejde sig frem mod den rigtige placering af samtlige, farverige klodser.

Det skægge er, at begge spillere skal tænke tredimensionalt og sågar være i stand til placere sine klodser uden, at det spolererer byggeriet for medspilleren på den anden side. Jo hurtigere, det lykkes et hold at blive færdig, jo flere point får de.

La Boca tager blot fem minutter at lære, men bliver ved med at være sjovt selv efter utallige gennemspilninger. Netop dét kendetegner et godt familiespil.

Der er byggekort af to forskellige sværhedsgrader, og spillet fungerer fremragende både i familier med skarpe børn og som voksenunderholdning. La Boca er originalt, simpelt spil og langtidsholdbart.

Børnespil

Kan du høre, hvad jeg miaver?
Titel: Cacophony
Antal spillere: 2-4 spillere mellem 4-8 år
Anslået spilletid: 5 minutter
Udgivet: 2013
Karakter:
★★★✩✩✩

Idéen bag Cacophony er lige så sød, som den er simpel. I hver runde får en af deltagerne bind for øjnene, mens de andre ved hjælp af dyrelyde skal forsøge at guide den »blinde« spiller sikkert gennem banen. Ud for hver af de fire sider på brættet placeres et dyr. En bi, en løve, en abe og så videre. Det er dem, der fortæller de øvrige spillere, hvilken lyd, de bør sige, for at den blinde ikke vælter de forkerte ting på brættet. Men inden du tænker, at det lyder nemt, så husk på, at spilleren med bind for øjnene skal huske hvilket dyr, der sidder ud for hvilken retning.

I og for sig fungerer det fint og små ned til fire år kan sagtens forstå reglerne og spille med. Problemet er, at spillet for hurtigt bliver ensformigt, og at det er klart sjovest at »være den«. Men at det på en tilgængelig og hyggelig måde træner selv mindre børn i koordination og til at arbejde sammen, er bestemt prisværdigt.

Tidligere anmeldelser: