Bodil Jørgensen: »Da jeg blev 50, faldt jeg virkelig i hak«

Vi kender hende blandt andet fra »Rytteriet« og »Hvidsten Gruppen«, og nu er Bodil Jørgensen aktuel i stykket »Faderen« på Det Kongelige Teater. Her fortæller hun om sin evne til at vende den anden kind til og afslører en af Søren Pilmarks hemmeligheder.

Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

Hvad er det for en rolle, du spiller i Faderen?

»Jeg er jo moderen i Faderen og mor til hele den her krigsførelse, hvor det er barnet, de slås om. Kønnenes kamp er jo uudgrundelig og evig på en eller anden måde. Vi kan føde børn og så en tvivl hos mændene – er det nu ham, der er far til barnet? Den onde krig med de skjulte våben. Det er hende, jeg spiller.«

Du har for nylig valgt at opsige dit faste engagement på Det Kongelige Teater. Hvorfor?

Jeg længtes efter mindre steder. Men noget, jeg er glad for, det er at få lov til at stå på scenen med Søren (Sætter Lassen, red.) igen.«

I denne sæson af Rytteriet spiller du præst. Er du selv troende?

»Ja, det er jeg. Det er dejligt at spille sådan en rolle, så man kan få øje på, at der er en kirke i det her land. Gøre opmærksom på, at kirken ordner en masse praktiske ting for samfundet, men hvor bliver budskabet af?«

Hvilket karaktertræk er du gladest for hos dig selv?

»Jeg har en evne til at vende den anden kind til. Det har jeg lært af min far. Der ligger noget smukt i at vende den anden kind til, og det virker på dem, man slås med. Jeg har prøvet, at en mand truede mig med en kniv, men så sagde jeg »jeg elsker dig« til ham. Jeg gik helt i den modsatte grøft, fordi det måske egentlig var det, han trængte til at høre. Han blev fuldstændig rolig, og jeg kunne bare tage kniven fra ham. Man kan ikke vide, om det virker, men man kan altid prøve først.«

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad ville det så være?

»Med alderen bliver man egentlig mere og mere tilfreds med sig selv, som man er. Der var mange ting på dagsordenen for tyve år siden. Der ville jeg have glat hår, og jeg ville have rødt hår, jeg ville være en mand - der var nærmest ikke det, der ikke var galt. Men da jeg blev 50, faldt jeg virkelig i hak eller hul. Det skulle da lige være, at jeg gerne ville kunne være flere steder på én gang. Men det kan jeg ikke. Det er jeg ret utilfreds med.«

Hvad har været dit livs længste minutter?

»Det er de tre gange, hvor jeg skulle have et barn. Tiden, før fødslen går i gang. Man er så anspændt og opspændt og stor og bristefærdig. De er lange, fordi det jo er noget, kroppen selv går i gang med, og man kan hverken tænde eller slukke for det.«

Hvem er din største helt i den fiktive verden?

»Pippi. Ja, Langstrømpe! Hendes uforudsigelighed og hendes fuldstændig gakkede tilgang til verden og ikke at ville være voksen. Peter Pan er måske mere for mænd, men Pippi er for mig.«

Og i den virkelige verden?

»Karen Blixen og hendes Afrika-rejser. Det var både vildt og modigt at flytte til en fremmed kultur, at sejle derned i en tid, hvor man kunne falde i vandet, blive dødssyg, blive ædt af en løve. Hun var sej.«

Hvad ser du som din største succes?

»Det er røv-sentimentalt, men min største succes er, når jeg ser mine tre børn gå over på legepladsen med hinanden i hånden. Og den store sørger for, at den lille får en jakke på, når det er koldt. At de passer på hinanden. Så kan alt det andet rende og hoppe.«

Hvad er din største fiasko?

»Det er, når jeg ikke kan leve op til noget, jeg har sagt ja til. Både i livet og på scenen. Det føles meget fiaskoagtigt. Det er en indvendig følelse, jeg ikke deler med så mange.«

Hvad anser du for at være den mest utiltalende tendens i tiden?

»Jargonen i det offentlige rum. Jeg kunne godt tænke mig, at vi tænkte mere over, hvordan vi ter os i verden. Bare det, at man ser dem, man går i møde, og at man smiler, og man hilser og er til stede i verden. Det er jo også, fordi folk går med deres apparater og tjekker deres Facebook i det offentlige rum. Den dér selvoptagethed håber jeg snart forsvinder.«

Hvad er dit motto?

»Det er et motto, som min far også har lært mig. Det er »Frygt ikke, tro kun«.«

Hvad er det bedste en mand har sagt til dig?

»Det var en af mine venner, der sagde »hold kæft, hvor jeg grinede, da du sagde pik, mand!« Det lunede i mange dage. Og så er der jo alle de ting, som jeg ikke fortæller offentligt, som min mand kan finde på at sige. Og det er også dejligt. Han siger jo så meget andet dumt.«

Hvornår føler du dig mest sexet?

»Det er faktisk længe siden, jeg har følt det. Det er også en af udfordringerne ved denne her rolle, jeg spiller nu. Jeg har fået nogle store bryster i kjolen, og børnene har jo ellers suttet dem helt flade. Men det er længe siden, jeg har tænkt på mig selv i de baner. Det er fandme så lang tid siden, at jeg dårligt kan huske det!«

Har du en hemmelighed, du gerne vil dele med os andre?

»Må man afsløre noget om nogle andre? Søren Pilmark sagde engang til mig: »Du må godt sige offentligt, at jeg får bleget mit røvhul«. Du skal bare sprede det rygte! Han får bleget sit røvhul... Og hvad med mig? Jeg har aldrig fået så meget pik, at jeg ikke kunne gå. Det er der nogle, der tror.«