Black Lives Matter, #metoo og Greta Thunberg høster markant større støtte blandt unge: »Det er hos ungdommen, vi finder idealismen, inden den med alderen eroderes af hverdagen og systemets betingelser«

#Metoo, Black Lives Matter og Greta Thunberg møder alle størst forståelse blandt unge – og betydeligt mindre blandt ældre generationer. Det viser en Kantar Gallup-undersøgelse. Hvorfor tøver danskerne over 35 år med at råbe med på lyden af 2021-aktivisme – og hvad er de tre store bevægelser egentlig for en størrelse?

Flere unge lægger samfundsengagementet uden for stemmeboksen, mens ældre medborgere i højere grad holder sig til stemmeboksen og er tøvende i forhold til at slutte sig til aktivismens bevægelser. Graver den forskel en generationskløft, eller gøder den en dialog? Der kan findes eksempler på begge dele, forklarer en CBS-forsker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er #metoo, der skyllede ind over landet som en bølge, da tv-værten Sofie Linde i 2020 berørte sexisme i sin monolog ved »Zulu Comedy Galla«. Der er Black Lives Matter, der opnåede opmærksomhed overalt i verden, efter politidrabet på George Floyd samme år. Og så er der Greta Thunberg, der med sin skolestrejke satte klimaaktivisme på skemaet for unge på hele kloden i årene forinden.

De tre sociale bevægelser har en del tilfælles: De har alle udløst demonstrationer, skabt opmærksomhed og en glødende debat. Debat, fordi ikke alle er enige i de grundlag, bevægelserne hviler på.

En ny Kantar Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske tegner et mønster af netop dette. Den viser, at cirka hver tredje af de adspurgte 18- til 35-årige er enige med bevægelserne. Derimod gælder det blot i nærheden af hver tiende adspurgte i aldersgrupperne 36 til 59 år og 60+-år.

Dog nærmer generationerne sig mere hinanden, når man ser på, hvem der er overvejende enige i bevægelsernes grundlag. Her svarer eksempelvis over 40 procent af de 36-60+-årige ja til, at de overvejende enige i #metoo-bevægelsens værdigrundlag. Ligesom lidt over 30 procent i samme aldersgruppe svarer ja til, at de overvejende enige i Greta Thunbergs værdigrundlag.

Ikke radikale, men reformistiske

Måske tallene ikke kommer bag på dig. Lektor ved CBS Julie Uldam, der forsker i blandt andet civilt engagement og politisk aktivisme, er ikke overrasket – resultatet af målingen bekræfter i hendes øjne en større tendens: Unge lægger samfundsengagementet udenfor stemmeboksen, for inde i boksen føler de sig ikke hørt.

»Unge føler sig politisk desillusionerede. Man kunne tro, at det ville gøre dem apatiske og uengagerede, men i stedet ser man unge engagere sig uden for parlamentet – i sociale bevægelser. Her føler de sig repræsenteret,« forklarer Julie Uldam.

#metoo, Black Lives Matter og Greta Thunberg er alle bevægelser, der taler direkte til tidsånden i 2021 – og det på rigtig mange måder, mener Julie Uldam.

»De sender et budskab til politikerne om, at der her er noget systemisk, som de ikke gør godt nok«, siger forskeren og opremser:

»Black Lives Matter kalder på reformer inden for systemets rammer. Det samme gør sig gældende for #metoo, der kalder på reformer og på en kulturændring. Greta Thunberg og Fridays for Future kalder også på reformer – omfattende reformer – men ikke på en måde, hvor systemet skal ændres fuldstændig. Det er kritik, som godt kan imødekommes indenfor systemets rammer. På den måde er bevægelserne ikke radikale, de er reformistiske.«

Når alderen stiger, daler idealismen

Et samfund uden sexisme eller racisme. En planet, der ikke står i flammer. De færreste vil frabede sig et samfund med disse forhold, men hvorfor erklærer færre ældre sig enige i værdigrundlagene for bevægelserne, der er i aktivistisk kamp for netop disse budskaber?

For de fleste vil det ikke være budskaberne, der er noget i vejen med, siger Julie Uldam.

»Når vi bliver ældre, bliver vi mere pragmatiske og lægger noget af idealismen bort – så bliver vores engagement indskrænket til at gælde stemmeboksen. Dette står i kontrast til unge, der føler sig desillusionerede i forhold til netop stemmeboksen. Med den pragmatiske tilgang følger, at vi bliver mere konforme – så ser vi gerne mindre reformer frem for nogen, der er mere omfattende.«

Den tøvende tilslutning fra dem over 35 år handler også om noget andet, mener Julie Uldam.

At bevægelsernes kommunikation i høj grad rammer unge.

»Hvis vi eksempelvis tager gadedemonstrationer, kan dette godt skræmme ældre, og de er langtfra måden, de selv engagerer sig på. Og så møder de ældre aldersgrupper bevægelserne i højere grad gennem dagspressen, hvor unge møder dem mere direkte og på sociale medier. Det gør, at unge ikke kun præsenteres for det spektakulære ved bevægelserne, men ser flere sider, som resonerer med dem.«

Aktivismen er ikke en grøftegravende skovl

At det er unge, der helliger sig aktivismens bevægelser, er ikke unikt for den tid, vi lever i nu, tilføjer lektoren.

»Vi har i et par årtier set, at unge lægger indsatsen langt fra parlamentet. Det er hos ungdommen, vi finder idealismen, inden den med alderen eroderes af hverdagen og systemets betingelser. Så det er ikke en 2021-ting, men det bliver mere og mere tydeligt.«

Det kunne lyde som en anledning til bekymring – hvis unge efterlyser reformer, men har mistillid til stemmeboksen, og ældre har det modsat?

»Jeg tænker, at man skal tage det alvorligt. Nogle af dem er fremtidens vælgere, nogle af dem er nutidens vælgere, og man kan ikke have en virkelig stor gruppe borgere, der ikke føler sig repræsenteret. Ganske enkelt fordi det er udemokratisk. Og der kan selvfølgelig være en risiko for, at de vil fortsætte med at føle sig desillusioneret, og en af konsekvenserne kan blive, at vi får lave stemmeprocenter og endnu mindre legitimitet.«

Selvom undersøgelsen og de tendenser, den er et billede på, skal tages alvorligt, er dette ikke nødvendigvis et klokkeklart eksempel på en polariserende generationskløft, mener Julie Uldam. Det er ikke altid sådan, at unge med idealismens sammenbidte tænder kæmper for noget, der aldrig vil blive lyttet til af borgere ældre end dem selv:

»Vi så det i valget i 2019 – det blev et klimavalg, men det var ungdommen, der gav det fokus, og så tog de ældre generationer det til sig. På den måde kan der sagtens vokse en forståelse op fra de yngre til de ældre.«

Denne artikel er opdateret d. 6. juli med oplysningerne fra målingen om dem, der har svaret, at de er overvejende enige.