Hvad er dansk kultur for dig?
»Argh, det er svært! Danskheden er jo ofte det, vi opfatter som et raffinement af noget udenlandsk. Én af min fordomme om det danske er åbenheden. Det passer vist ikke helt, men jeg hæger om dén tanke. Kultur er ikke at spejle sig selv – kultur er at gå ind i et meget større rum og se og opleve noget nyt og tænke: Det vil jeg bære videre på.«
Peter Skov-Jakobsen »Folk tror ofte, kunsten er sekundær. Det er den slet ikke.«
Hvad er den bedste kulturoplevelse, du har haft for nylig?
»For nylig så jeg »Un fils« (»En søn«), en marokkansk film. Det er en film med en kompliceret historie – altså ligesom livet – med masser af dilemmaer, kærlighed, etiske valg, livskamp og ikke én kliché, men med et håbefuldt blik ved afslutningen. Dertil de smukkeste billeder og meget lidt replik.«
… og den værste kulturoplevelse?
» … når jeg er stødt på propagandafilm fra autoritære regimer og diktaturer, der taler ned til publikum og skræmmer mennesker med politisk dumhed og total mangel på æstetik! Hvis man da kan kalde dét kultur. Men det er skræmmende, og det sætter sig.«
Har du nogensinde forladt en film eller forestilling i pausen eller læst slutningen på en bog først?
»Det er sket en sjælden gang. Hvis en bog er dårlig, gider jeg ikke bruge tid på den. Der er skrevet for meget godt, så jeg har ikke tid til at botanisere i dårlige bøger eller i dårlige udstillinger eller i dårlig musik. Jeg bruger ikke tankemæssig energi på det, men skynder mig væk. Pyt!«
Kan kulturen lære os noget positivt af covid-19-krisen?
»Vi kan lære, hvor godt det er at opleve ting sammen. Jeg glæder mig til at være på et museum, i en biografsal, i en koncertsal eller i en kirke igen og opleve med de andre. Det er virkelig et stort savn. Det er noget helt særligt også at opleve de andres oplevelse.«
Fortæl om det kunstværk, der har dannet dig mest som menneske!
»Mest – det ved jeg ikke! Men jeg husker, hvordan jeg stod foran et billede af Turner første gang og kun så alle skyerne, og pludselig kom der et skib sejlende ud af tågen. Jeg er ordsmed, og derfor har mange bøger, lige fra Astrid Lindgren til Hannah Arendt, betaget mig; men et andet billede åbnede mine øjne for en stor verden, nemlig Jesper Christiansens »Skyggeflor – Getsemane Have«, som altertavlen hedder i Den Danske Kirke i Paris. Øjne og tanker vandrede rundt i haven, og det var, som om det var en evig verden. Alt efter hvilken rute, man tager i billedet, er der en ny fortælling, men de ligner alle hinanden: Bag ved mørke er der lys.«
Hvor stor en rolle spiller folkekirken i Danmarks kulturliv?
»En større rolle, end mennesker normalt tænker: Kirken har masser af koncerter, foredrag, højskolevirksomhed, samtalegrupper, udflugter og korsang – og så er der al kunsten, lige fra billeder, altertavler og prædikestole til vinduesmosaik. Folk tror ofte, at kunsten er sekundær. Det er den slet ikke. Det er tidsaldres udtryk i mange kunstarter fra billedskærerarbejde til guld- og sølvsmedearbejde.«
Kan du pege på en kulturdebat, der har ændret noget?
»Desværre ikke. Vi taler meget om økonomi. Det kan komme i skema og i tidslinje – kulturen er vist de store mellemrum, hvor livet virkelig er på spil, men det er ikke nemt at gribe i excelark.«
Er der en særlig kunstart, der siger dig absolut ingenting?
»Der er noget rockmusik og noget installationskunst, som jeg ikke kan fange.«
Hvem er den mest undervurderede kunstner?
»Det ved jeg ikke. Men hvis vi løfter vores hoveder og ser efter, er det kunst alle vegne. På husgavle, som skulpturer i bybilledet – og ikke mindst i kirkerne. Stor kunst og primitiv kunst.«
Hvem er den mest overvurderede kunstner?
»Det ved jeg ikke. Jeg mener faktisk, at det må være op til den enkelte at vurdere, hvad der er kunst for ham eller hende. Hvis kunsten vækker en følelse eller en tanke, så har den sin berettigelse.«
Peter Skov-Jakobsen »Jeg oplever kultur som åbnende men kan godt se, at danskhed for nogle fremstår som frygt for alt fremmed«
Færdiggør sætningen: Hvis jeg var kulturminister, ville jeg …
» … tage kulturen, kunsten og kunstnerne alvorligt. Arbejde for et levende og alsidigt kulturliv, fordi kultur beriger vores liv og bringer fællesskab med sig. Jeg ville arbejde for at tage kulturen med ind i nye verdener. Jeg er selv træt af spejle. Jeg gider ikke se mig selv i spejlet hele tiden, hverken i litteratur, religion, poesi eller musik eller på teatret. Jeg har fået nok af at kigge ind i mig selv og været overladt til eget selskab i 2020 – og indtil videre i 2021. Jeg vil med ind i andres liv – jeg vil befries til at opleve de andre, mærke dem og på den måde blive en del af et fælles liv.«
Hvad er den største myte eller løgn, vi fortæller andre om vores kulturliv?
»Måske er det, hvad jeg selv påstår om åbenhed? Jeg oplever kultur som åbnende, men kan godt se, at danskhed for nogle fremstår som frygt for alt fremmed. Jeg forstår ikke, at de sidste mange års debat har været, som den er. Den tager sit udgangspunkt i en truet danskhed. Jeg opfatter hverken mit land, min kultur eller mit sprog som truet. Tværtimod. Min identitet opbygges af den danskhed, der er åben.«
