Birgitte Borup: I denne uge blev det officielt: De gamle damers tid er endelig kommet!

Der er trods alt sket en del, siden skuespillerinden Sally Field i 1988 spillede Tom Hanks kæreste i »Rap i replikken« og seks år senere spillede hans mor i »Forrest Gump«. 70erne er de nye 40ere, skriver Birgitte Borup.

Birgitte Borup, redaktør for international kultur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Engang sagde man, at der var en enkelt fordel ved at være en kvinde, der havde passeret 40 år: Man kunne gå ind i en butik og stjæle, hvad man havde lyst til. Ingen ville alligevel lægge mærke til én.

Den tid er heldigvis forbi. Ikke mindst efter denne uge.

Først afleverede Lady Hale, den 74-årige præsident i Storbritanniens højesteret, med rolig autoritet det historiske og meget klare budskab til premierminister Boris Johnson: Det var ulovligt at sende det britiske parlament hjem.

Senere samme dag gik 79-årige Nancy Pelosi, speaker of the House og førstekvinde hos Demokraterne, på talerstolen i USA. Her bebudede hun, at hun nu vil forsøge at rejse en rigsretssag mod præsident Donald Trump.

I en tid, der sender dystre vibrationer dybt ned i en forvejen rystet verdensorden, er det værd at bemærke de to aldrende damers tilstedeværelse i magtens midte. Symbolværdien er til at få øje på. De gamle damers tid er endelig kommet!

Historisk har kvinder båret deres alder som et møllehjul om halsen, især hvis de ønskede en fremtrædende plads på livets store scene. En stor, amerikansk undersøgelse fra National Bureau of Economic Research konkluderer, at arbejdsmarkedet stiller sig langt mere vrangvilligt an over for ældre kvinder end mænd. Uanset vid, bid og slid har der altid været en tendens til, at kvinder, der havde mistet æblekindernes ungdommelige glød, blev opfattet som geriatriske levn, der burde smutte hjem til Menopauseland. Not anymore!

(Klummen fortsætter under billedet)

Præsident for Storbritanniens Højesteret, Lady Brenda Hale, placerede i denne uge sit 74-årige selv i verdensmagtens midte. Fold sammen
Læs mere
Foto: REUTERS TV.

Da den amerikanske nyhedsmastodont CBS News tidligere i år ansatte Susan Zirinsky som øverste chef, var hun ikke bare den første kvindelige CEO i firmaets historie. Hun var med sine 66 år også den ældste. Og da veteran-studieværten Charlie Rose blev fyret på grund af sexchikane, ansatte TV-stationen PBS i stedet den 61-årige Christiane Amanpour som deres ansigt i primetime. For blot et årti siden ville en kvinde i hendes alder blive opfattet som lige så uegnet til skærmen som et brugt Tena bind. Herhjemme har kompetente TV-kvinder som Cecilie Beck og Natasja Crone stadig mange år foran sig, hvor de kan udfolde den tyngde, som årtiers erfaring har givet dem. Den udløbsdato, der engang tvang kvinder væk fra skærmen, er gudskelov endelig udløbet.

Den modne kvinde har definitivt rejst sig fra stramajbroderiet og er igang med en genfødsel, hvis lige næppe er set i historien. En ny britisk undersøgelse viser, at kvinder i 50-65-års-alderen er mere tilfredse med tilværelsen end nogensinde før. Samtidig ser man i USA en stigning i antallet af kvinder, der fortsætter med at arbejde helt op igennem 70erne, og jo højere deres udddannelse og indtjening er, jo længere bliver de ved. Det er altså ikke økonomisk armod, der tvinger dem.

Det aldersmæssige verdensherredømme er under genopbygning, om end det går langsomt. Den 65-årige Angela Merkel er stadig den eneste kvinde på Forbes' top 10 over de mest magtfulde mennesker i verden, og i populærkulturen klager kvindelige skuespillere over 50 stadig over mangel på roller. I Hollywood er fuckability fortsat det mest attraktive punkt på CVet, men der er, trods alt, bevægelse. 72-årige Glenn Close gav sidste års mest omtalte filmpræstation i »The Wife«, og om lidt har 74-årige Helen Mirren premiere i endnu en stor rolle, denne gang som »Catherine The Great« i HBO-serien af samme navn.

Der er trods alt sket lidt, siden skuespilleren Sally Field i 1988 spillede Tom Hanks kæreste i »Rap i Replikken« og seks år blev tildelt rollen som hans mor i »Forrest Gump«, selv om hun kun er 10 år ældre end han.

Hvad kan vi så bruge det til, alle os, der stadig har vores store gennembrud i Hollywood eller i politik til gode? Lad det være en vidunderlig påmindelse om, at livet – for de heldige af os – er langt (den danske kvinde bliver i gennemsnit 82,9 år), og at det sagtens kan smage af noget, selv om det udefra ser lidt gennemtygget ud. Med alderen finder man ud af, at det ikke kun er i DSB-reklamerne, at tiden er din egen. Man finder også ud af, at der sjældent er noget, der er for sent.

Lady Hale, hvis brochesamling i denne uge fik sit eget liv i medierne, blev først britisk højesteretspræsident i en alder af 72. Madeleine Albright, USAs tidligere udenrigsminister, var 45 år, da hun indledte en glorværdig, politisk karriere. Star Wars-skuespillerinden Carrie Fischer formulerede det meget præcist, da en journalist blev ved at spørge til hendes alder: »Det er ikke en bedrift at være ung og smuk!«

Det er til gengæld en bedrift at kende livet. Og i særdeleshed at kende sit eget værd.

Birgitte Borup er Berlingskes redaktør for international kultur