Birgitte Borup: Derfor blev Kjeld ugens helt

I dette nonbinære, kravfokuserede, evigt nyhedstikkende overflødighedshorn af en tidsalder er vejen banet for heltestatus til en fyr, der kan flytte et fyr, skriver Birgitte Borup.

Birgitte Borup, redaktør for international kultur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

De er ikke vant til den slags hype oppe i Vendsyssel. Faktisk lød ordet en smule fremmed i munden på den lokale borgmester, da han i ugens løb erklærede, at de gerne flytter Rubjerg Knude Fyr igen om nogle år, hvis det kan gøre fyret endnu mere hypet.

»Projektet lignede noget fra et Anders And-blad i al sin simple genialitet «


Men ellers var det småt med de glossy, internationale udtryk, da Danmarks nordvestligste hjørne bjergtog nationen. Projektet lignede noget fra et Anders And-blad i al sin simple genialitet. Det gamle fyr ved Lønstrup, der ligger på en af de smukkeste pletter, vort fædreland kan møstre, skulle flyttes ind i landet for at undvige sin naturgivne skæbne: Det brusende Vesterhav, der æder skrænten bid for bid og er bedøvende ligeglad med, hvor mange luksussommerhuse og fyrtårne, der forsvinder i skumtoppene.

Dronefoto af den spektakulære flytning af Rubjerg Knude Fyr. Fyret var tæt på at ryge i havet, der gravist æder sig ind på kysten, og lokale kræfter flyttede det 70 meter på et sindrigt skinnesystem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hans Ravn/Ritzau Scanpix.

Hvad gjorde man så ved det? Man fik den lokale murer, der elsker Rubjerg Knude Fyr så højt, at han har bygget et tårn hjemme i sin have for at have udsigt til det, til at udtænke en Georg Gearløs-lignende plan. Den involverede blandt andet et sæt skinner, nogle hjul og sætningen »så ruller vi«.

Murer-Kjeld, som han naturligvis kaldes, kunne ikke være castet bedre af et produktionsselskab på jagt efter realitydeltagere. Mens han havde flere TV-kameraers linser hvilende på sig end et abdicerende statsoverhoved, svingede han sig op til konstateringen, »det er bare kanont« (med t), da det gamle fyrtårn rullede væk fra kysten. Derudover var han et studie i nordjysk underspillethed.

Netop derfor endte Kjeld Pedersen med at blive båret i guldstol gennem medielandskabet. Manden, der fandt på at klodse Lønstrups gamle vartegn op på et par overdimensionerede rulleskøjter og bringe det i sikkerhed for det frådende hav, er noget særligt, fordi han insisterer på ikke at være det.

I en verden, hvor selv det mest basale er blevet kompliceret, er der intet, der kan skabe lidt perspektiv som folk, der afkomplicerer det svære.

Ugens mand i skysovs. Kjeld Pedersen, murermester fra Lønstrup, klarede både flytningen af fyret og en massiv opmærksomhed fra både danske og udenlandske medier. Her fejrer kollegerne ham efter en veludført dåd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hans Ravn/Ritzau Scanpix.

Vi lever i en tid, hvor selv et halvkedeligt job i Landbrugsstyrelsen kræver »agile« evner, og hvor vi bekender os til kurser og apps for at mestre det, der engang var selvfølgeligheder – at sove om natten, dyrke motion, menstruere, opdrage vores børn, håndtere små og store livskriser og ikke mindst definere vores egen, enormt spændende persona.

I dette nonbinære, kravfokuserede, evigt nyhedstikkende overflødighedshorn af en tidsalder, er vejen banet for heltestatus til en fyr, der kan flytte et fyr. I virkeligheden har han formentlig bare tænkt »det fyr ka' vi da hurtigt jawe te' å flyt'. Og så har han gjort det, nordjyderne altid har gjort: Taget opgaven på sig, smøget ærmerne op og fået tingene til at ske i vished om, at der ikke kommer andre og gør det.

Måske var det derfor, at hele Danmark (og udlandet) fulgte fascineret med i det besynderligt udramatiske drama. Tusindvis af mennesker tog endda i løbet af dagen opstilling på Rubjerg Knudes sandbanker, og nogle var kommet kørende helt nede fra »Fyn a'« og havde overnattet i deres Opel Vectra på den nærliggende parkeringsplads. Andre havde taget campingvognen med, hvor de sad og fortærede den ene skive toastbrød efter den anden, mens de ventede på den rullende forløsning.

»Flytningen af Rubjerg Knude Fyr var en opvisning i ukomplicerethed.«


De var kommet for at bivåne det konkretes sejr. En begivenhed uden overordnede strategier, managementvås eller svulmende retorik. Her var et forbløffende fravær af dikkedarer, blot et fællesskab der tog fat, samlet i viljen til at redde et gammelt fyr, der giver identitetsfølelse til en forblæst egn.

Kjeld Pedersen (og i Vendsyssel udtales Pedersen med blødt d) blev selv et fyrtårn ved at minde os om, at det ikke kræver en karriere som tech-iværksætter eller en bunke millioner på kontoen at realisere sig selv. Meningen findes i glæden ved det, der omgiver én, og i indsatsen for at beholde det. Hvad enten det er et gammelt fyrtårn eller en skøn kone, der hedder Ulla.

Enhver god historie begynder som en kærlighedshistorie. Hvis ingen havde elsket det fyr, havde det mistet sin plads i den danmarkshistorie, hvor det har tronet på skrænten i mere end et århundrede. Lønstrup fik lov at beholde sit fyr. Vi andre fik en lille pause fra en verden, hvor alle har deres eget Vesterhav at kæmpe imod.

Flytningen af Rubjerg Knude Fyr var en opvisning i ukomplicerethed. Det var Kjeld Pedersens belønning også: En »melma« med roastbeef indtaget dagen derpå. Lad os håbe, han har frådset lidt med remouladen.