Billie Eilishs kometkarriere bliver sat i perspektiv i en tårevædet scene: Det er nu, hun skal træffe afgørende valg

»Billie Eilish: The World’s A Little Blurry« er en traditionelt fortalt historie om den amerikanske teenage-popstjernes rejse mod toppen af hitlisterne, men særligt en scene brænder sig fast i seerens erindring.

»Den er ikke banebrydende, men tilføjer nuancer til fortællingen om den selverklærede outsider,« skriver Rasmus Junge om den nye dokumentar om Billie Eilish. Fold sammen
Læs mere
Foto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix

Teenageårene kan være fucking hårde. Følelserne uden på trøjen, hjertet helt oppe i halsen, kroppens pludselige omstyrtninger og usikkerhed kradsende lige under huden.

Forestil dig så at skulle køre en international popstjernekarriere samtidig, og du har en fornemmelse af, hvordan det amerikanske musikfænomen Billie Eilish har det.

Billie Eilish Pirate Baird O’Connell, som hendes fulde navn lyder, er de seneste års nok mest succesfulde og hyldede popstjerne. Hendes største hits – »Bad Guy«, »Lovely« og »When the Party’s Over« – har alle over en milliard streaminger, hun har millioner af hengivne følgere på sociale medier (især Instagram og TikTok), og i 2020 forlod hun Grammy-showet med favnen fuld af rekordmange priser for debutalbummet »When We All Fall Asleep, Where Do We Go?«.

Billie Eilish med favnen fuld af Grammyer 26. januar 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: FREDERIC J. BROWN/Ritzau Scanpix/AFP.

Men hun er også teenager, født 8. december 2001, og slås med usikkerhed, kærlighedskvaler og angst. Det præger hendes sange, der er dunkle og catchy, følelsesmæssigt blottede, kontrære og galgenhumoristiske. Som hvis de engelske mørkerockromantikerne i The Cure jammede med Britney Spears over et moderne, minimalistisk hiphop-beat. På samme måde er hendes persona både kulørt, legende performativ og autentisk appellerende.

Disse dobbelttydigheder er udgangspunktet for den over to timer lange dokumentarfilm om hende, »Billie Eilish: The World’s A Little Blurry«. Den er ikke banebrydende, men tilføjer nuancer til fortællingen om den selverklærede outsider, som formidler en ung generations angst, rastløshed og klimabekymring, iklædt neonfarvet frisure, oversize hiphop-T-shirt, tunge sølvsmykker, mærkevaretaske og gotisk makeup.

Filmen er i høj grad båret af håndholdte fluen på væggen-optagelser og klinisk renset for voice over og forklarende tekst, ud over stedsangivelser. Sagt på en anden måde: Nybegyndere må selv google sig til baggrund og mellemregninger.

Eilish er hjemmeskolet af sine musikglade forældre, der i dag er en essentiel og opofrende del af holdet bag hende, og optagelserne fra det beskedne etplanshus i en Los Angeles-forstad – inklusive indspilningerne af debutalbummet med storebroren Finneas som producer i hans nærklaustrofobiske værelse – er kuriøse. Visuelt er det dog så som så med stimuleringen.

Her kan du se filmens trailer:

Fascinerende og skræmmende

Til gengæld stiger intensiteten i takt med, at hendes popularitet katapulterer hende øverst i det internationale hitlistehierarki, og opmærksomheden omkring den introverte veganer, der undervejs slås med Tourettes-tics, gamle danseskader, kærestekvaler, depression og selvskade, eksploderer.

Som frontberetning fra det kommercielle overdrev, hvor folk med egne dagsordener konstant hiver i en, så snart man stiger ud af limousinen eller ned fra scenen, er den lige dele fascinerende og skræmmende. Især når facaden smuldrer, og den mutte og pressede teenager titter frem.

Det hele bliver sat på spidsen, da hun i 2019 er på den toneangivende amerikanske festival Coachella for at give koncert.

Billie Eilish på scenen til Coachella 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: ETIENNE LAURENT/Ritzau Scanpix.

I en kort ordløs nøglescene står Eilish pludselig over for Justin Bieber. Tårevædet krammer den 16-årige opkomling den på det tidspunkt 25-årige superstjerne, som hun blot få år tidligere var så besat af, at hendes mor omtaler datterens dyrkelse af ham som »lovesick«.

De få minutter indkapsler, på hvor kort tid Eilish har bevæget sig fra lyshåret middelklasse-tween til toppen af poppen. Og at det netop er Bieber, der sætter Eilishs situation i perspektiv: Han brød ligeledes igennem som 16-årig og har flere gange været helt nede at vende på grund omverdenens sensationslystne overvågning og alkohol- og stofmisbrug.

Berømmelse er et monster, i hvis fangarme man kan miste sig selv og ultimativt gå til bunds. Det er nu, hun skal træffe afgørende valg i en ekstraordinær ung alder. Det ved de begge, og det ved man som seer. Og det gør scenen genuint gribende.

Så meget desto mere lettet er man, når Billie Eilish i slutningen af filmen smilende gør status, mens hun med nyerhvervet kørekort i baglommen drøner afsted mod teenageårenes afkørsel i sin sorte Dodge Challenger:

»Jeg er nomineret til seks Grammyer, jeg har min drømmebil. (…) Jeg fik doughnuts i aftes. Jeg er ikke i et forhold, gud ske tak og lov. Mit forhold til min familie er godt. Jeg er smuk, på en måde. Jeg er berømt as fuck. Livet er godt.«

Og som hun tilføjer, da hun er hjemme igen, og nomineringerne bliver interimistisk fejret med stjernekastere i familiens frimærke af en græsplæne bag huset:

»Vi er stadig i den samme dumme lille baghave!«

»Billie Eilish: The World’s A Little Blurry« kan streames på Apple TV+.