Bertel Haarder: Min værste tale

Venstre-politikeren hev engang den forkerte tale op af lommen, da han som minister skulle tale til en større forsamling.

Bertel Haarder tog talen op af lommen og foldede den ud på podiet foran sig. Som politiker – og ikke mindst undervisningsminister gennem fire år – var han vant til at tale for større forsamlinger, og han leverede rutineret og drevent talens indledende pointer. Men da han nåede halvvejs gennem den første side, tav han. Noget var galt. Helt galt. Det var en gammel tale, han havde hevet op af lommen. Det var den forkerte tale.

»Jeg spruttede simpelthen af grin over min fejl, og det gjorde forsamlingen også, da jeg fortalte dem, hvad der var sket. Men det positive var, at tilhørerne for en gangs skyld fik en overraskende tale fra en politiker,« fortæller Bertel Haarder om den fem år gamle episode.

Som minister var Bertel Haarder ellers enhver embedsmands værste mareridt, siger han. Den 70-årige politiker fulgte for det meste aldrig manuskripter og oversatte alt til sit eget »sprog«. I Undervisningsministeriet kreerede en af hans taleskrivere ofte fire linjer lange, smukt formulerede sætninger. Det var med både »guirlander og elegance,« siger Haarder.

»Men det var jeg ganske enkelt ikke i stand til at udtale, hvilket han var meget sørgmodig over. Jeg trøstede ham dog med, at jeg altid læste hans skriv igennem tre-fire gange før talen, så jeg havde noget at falde tilbage på,« siger Bertel Haarder om sin teknik.

Generelt mener Haarder, at vi har en frygteligt dårlig talekultur i Danmark. Man må jo nærmest ikke sige noget, mener han.

»Ånden flyver alt for lavt, når vi holder taler. Hvis man skruer sig lidt for højt op, risikerer man at blive latterliggjort. Det højstemte ligger desværre ikke til os, hvilket vi kan takke Janteloven for.«