Berlingske guider til borgerlige bestsellere: Derfor er nationalisme en god ting

Borgerlige bøger om politik og ideologi har succes. Aldrig er der udgivet så mange bestsellere om borgerlig idépolitik som nu. Den israelske filosof Yoram Hazony scorede en kæmpesucces med bogen »The Virtue of Nationalism«, hvor han slår et slag for nationalisme kontra internationalisme.

I Hazonys øjne er nationalisme helt afgørende for en fri verden, idet nationer giver »frie mennesker den kollektive ret til national selvbestemmelse.«  Her er jødiske immigranter netop landet i Ben Gurion International Airport ved Tel Aviv.  Fold sammen
Læs mere
Foto: JACK GUEZ

Er nationalisme ved at være out i den globaliserede verden, eller kan vi forvente, at patriotisme og nationalisme får en renæssance? Det er emnet for Yoram Hazonys bog »The Virtue of Nationalism« (2019), der har været en bestseller i bl.a. USA. Yoram Hazony er professor i samfundsfilosofi i Israel, men det er ikke mindst i USA, at hans bog er gået som varmt brød.

Det er ikke noget nyt, at nationale stater er underlagt større enheder, som det er tilfældet med EU. I Europas historie var der en lang række imperier, der herskede over folk, fyrstendømmer og lande. Både Det tysk-romerske Rige (grundagt 962) og Pavestaten forsøgte at herske over Europa, og først efter Trediveårskrigen, der sluttede med den Westfalske fred i 1648, dannedes moderne nationalstater, hvor national selvbestemmelse blev kernen.

Yoram Hazony peger på, at på trods af denne århundredgamle tradition, er der en klar tendens til, at de vestlige nationers ledelser i stigende grad accepterer at underordne deres selvstændige nationer under internationale organisationer. Hazonys bog er vendt mod denne tendens og er et opråb til at styrke de frie nationalstater. Hazony argumenterer for, at moderne nationer behøver et politisk grundlag, der begrunder nationalstatens legitimitet og selvstændighed, og at det ikke er nok at tro, at traditionelle liberale og borgerlige værdier som egeninteresse og individualisme er nok som fundament for en legitim nationalisme.

Fra familie til nationalstat

Som modsvar til liberalismens læggen vægt på individualisme fremhæver Hazony, at grupper er af afgørende betydning for at svejse en nation sammen, så den kan bevare sin nationale uafhængighed. I Hazonys verden bør man derfor lægge vægt på at opprioritere familier, klaner og stammer. Han ser udviklingen af nationalstaten som en lang historisk inkluderende proces, hvor familier efterhånden dannede fællesskab med større klaner, som de havde fælles traditioner, sprog og religion med. Disse klaner dannede større stammer, og disse stammer dannede til sidst egentlige nationer. I Hazonys øjne var denne udviklings naturlige slutning nationalstaten i form af frie nationer, som defineres ved, at  stammerne anerkender fælles interesser, bånd og behov.

I Hazonys øjne vil en sådan nation altid være mindre i fare for at blive regeret despotisk end  imperier, der udgøres af mange nationer. Derfor vil det efter hans mening være en fordel, at uafhængige nationer er den styrende ordning i verden, for selv når det går galt i en nation, og styret har en tendens til despoti, vil den dog altid være friere og mindre voldelig end et imperium.

»I Harzonys øjne er det altid imperier og deres tyranner, der er årsagen til de største tragedier«


I vore dages debat er nationalisme ofte forbundet med had og vold. Hazonys forsøger i sin bog at argumentere stik modsat. Han indrømmer, at nationalisme under visse vilkår kan udvikle sig til etnisk vold og brutale krige, men tendensen er, skriver han, at den slags bliver begrænset i en nationalstat, fordi en sådan nation har ringe interesse i at udvide sin autoritet ud over de klaner og stammer, det allerede består af. Kritikere peger på, at  Det Tredje Rige ikke var imod at søge verdensherredømmet. Hazonys modargument er, at Det Tredje Rige mere var at sammenligne med et imperium med stormagtsdrømme end med en nationalstat. Det Tredje Rige forsøgte at etablere et imperium og undertrykke andre nationer, som skulle forenes under den ariske race. Her er Hazony blevet mødt af skarpt kritik af anmeldere, der mener, at han misforstår historien, idet Det Tredje Riges politik efter deres mening netop var udtryk for en nations aggressive adfærd .

Efter Anden Verdenskrig blev alt, hvad der lignede nationalisme, sammenlignet med Det Tredje Riges stormagtsdrømme. Det bragte i den grad nationalismen i miskredit, skriver Yoram Hazony, så op af skuffen hev man den gamle filosof Immanuel Kant (1724-1804), der havde tordnet mod nationalstaterne som primitive og lovløse og  fremhævet globale føderationer af nationer som det bedste grundlag for en verdensorden. Efter Anden Verdenskrig blev den politiske tænkning, at man måtte undgå et nyt tredje rige og nye farlige nationalismer, og EU blev fremhævet som et bolværk mod et sådant nyt farligt Europa.

Holocaust kunne have været undgået

Ifølge Youam Hazony var det den forkerte konklusion at drage af krigen og Det Tredje Rige. En verden af frie og selvstændige nationer vil være et bedre forsvar mod nye ulykker. Det indgår i debatten, at Youram Hazony giver udtryk for, at Holocaust ville være undgået, hvis jøderne havde haft deres eget land i 1930erne og 1940erne. Man skal se hans glæde over nationalstaten i det historiske perspektiv, for jødernes tragedie blev altså, som han ser det, skabt af, at de ikke havde en nation.

I Hazonys øjne er det altid imperier og deres tyranner, der er årsagen til de største tragedier: »Jeg tror, at et imperium, der har det formål at underlægge sig verden, altid er værre end mindre nationale enheder. Imperier har skabt de værste ødelæggere i moderne historie, folk som som Napoleon, Hitler og Stalin. Mine venner vil pege på, at nye internationale imperier eller organisationer vil være anderledes, og at de vil bringe fred og velstand. Vores erfaring siger os imidlertid, at vi aldrig skal tro på den slags, selv om der står godhjertede mennesker mennesker bag. Sandheden er, at de alle er utopister, der brænder af kærlighed til abstrakte teorier. I sidste ende vil de brænde op af universiel had til de små enheder, der ikke vil underkaste sig –  ganske som det i øvrigt er sket i løbet af historien.

I Hazonys øjne er nationalisme helt afgørende for en fri verden, idet nationer giver »frie mennesker den kollektive ret til national selvbestemmelse.« Det er ikke national egoisme, han stræber efter, men en større lykke og sikkerhed for verden:

»Jeg mener ikke, at man skal være patriot og kun stræbe efter sin nations og sine egne interesser. Jeg anlægger et bredere perspektiv, for verden. Hele menneskeheden har fordel af af uafhængige selvbestemmende nationer.«

»Nationer giver frie mennesker den kollektive ret til national selvbestemmelse.«


Foto: Thomas Lekfeldt.

Yoram Hazonys »The Virtue of Nationalism« er udkommet på Basic Books og koster 30 dollars.