Bent Melchior er manden, der tror dybt og inderligt på dialog. Nu fylder han 90 år

Bent Melchior er tidligere overrabbiner og en humanistisk ildsjæl, skriver Bent Blüdnikow i dette fødselsdagsportræt.

Bent Melchior foran synagogen ved nedlæggelsen af Snublesten 17. juni 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: THOMAS SJØRUP/Ritzau Scanpix

Det jødiske samfund har haft det store held, at mange af dets religiøse ledere har været skarpsindige hoveder og moderate rabbinere, der har formået at føre den jødiske minoritet gennem svære kriser og tillige er blevet dybt respekteret af det omgivende kristne samfund. Bent Melchior er et smukt eksempel på denne tradition, og denne portrætskribent har haft fornøjelsen af at følge Bent Melchior – ikke som blot rabbiner, men også som en humanistisk ildsjæl, der ligesom sin rabbinerfar, Marcus Melchior, har været en vigtig stemme i de sidste mange års samfundsdebatter.

Bent Melchior måtte som 14-årig sammen med sin familie flygte til Sverige under nazisternes jødeforfølgelser i 1943. Få år efter var den jødiske stat truet af udslettelse af angribende arabiske stater, og Bent Melchior meldte sig som frivillig og kæmpede for nationens overlevelse. Han blev uddannet som rabbiner i London og overtog ved Marcus Melchiors død overrabbinerembedet, hvor han fulgte en moderat religiøs linje. De enestående retoriske evner foldede han ud i både prædikener i synagogen og i medier, når Israel blev debatteret, og i alle mulige humanistiske sammenhænge, når han som medlem af Flygtningehjælpens bestyrelse og som rabbiner gav sit besyv med om fremmede og flygtninge. Han var i mange år en drivende kraft i hjælpeindsatsen over for de russiske jøder, der før kommunismens fald blev forfulgt af det kommunistiske regime, men var også aktiv i alle mulige andre sager om fremmede og minoriteter.

Det var ikke uden risiko at være en del af den offentlige debat i disse sager, og fra 1987 til 1989 blev Bent Melchior målet for en palæstinensisk mordgruppe, der forsøgte at myrde ham. Det var den såkaldte Ulla Lyngsby-sag, der var lige ved at medføre alvorlige diplomatiske konfrontationer mellem Israel og Danmark.

I politiske spørgsmål har Bent Melchior altid været klar i sin understregning af palæstinensiske rettigheder, og han har været en fortaler for en tostatsløsning. Hans mange dramatiske oplevelser kan man læse om i hans fine erindringsbog, »Så vælg da livet« (1997). Titlen er velvalgt, for på trods af kampe og hårde opgør – også i det lille jødiske samfund – valgte Bent Melchior altid at se på de lyse sider af livet. Hans oversættelse af Mosebøgerne, »De fem Mosebøger« (1977-1987), til dansk bruges den dag i dag i det jødiske samfund.

Det kan ikke undgås, at en sådan humanistisk frontkæmper også møder den brutale virkelighed, hvor gode intentioner kan have utilsigtede konsekvenser. Således var Melchior med til at formulere det jødiske samfunds udtalelse om, at udviste palæstinensere, der havde besat en kirke på Nørrebro i 1991, skulle have lov til at blive i Danmark, indtil situationen i Beirut var rolig. Aktivister fik gennemført, at palæstinenserne blev i landet, og resultatet blev en problematisk særlov fra 1992, der gav 321 tidligere udviste palæstinensere permanent ophold.

I 2016 var Bent Melchior til kaffemøde med formand og talsmand for Grimhøjmoskéen Oussama El-Saadi. Mødet var udtryk for Melchiors dybe tro på dialog, selv med folk, som man er dybt uenig med. Fra kritisk side blev det derimod fremhævet, at Melchior på den måde gav prestige til en islamist, der siden viste sig ikke at stå ved sine moderate ord ved kaffemødet.

Bent Melchior er gift med Lilian (f. Weisdorff), og parret har fire sønner, hvoraf Michael har spillet en politisk rolle i Israel.