Et stort internationalt studie viser for første gang en effekt af probiotika (kosttilskud af sunde bakterier) på børns risiko for at udvikle type 1-diabetes.

I studiet har forskerne screenet 424.000 spædbørn fra USA og Europa for risikoen for at udvikle type 1-diabetes. Resultaterne har de sammenholdt med, om forældrene havde givet børnene probiotika eksempelvis gennem modermælkserstatning eller ved at give barnet yoghurt i barnets første leveår.

Spædbørn, som havde fået probiotika inden for de første 27 levedage, havde ifølge det nye studie en lavere risiko for at udvikle type 1-diabetes end ellers, mens børn i en særlig højrisikogruppe fik reduceret risikoen med 60 procent.

Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne bag det nye studie har svært ved at få armene ned:

»Det er meget interessante og opmuntrende resultater. Det ser ud til, at vi med probiotika tidligt i livet kan reducere risikoen for, at immunforsvaret angriber kroppens insulinproducerende celler, hvilket ellers kan lede til udvikling af type 1-diabetes,« fortæller hovedkvinden bag det nye studie, Ulla Uusitalo, der er lektor på Health Informatics Institute ved Cornell University i USA, i en mail til Videnskab.dk.

Det nye studie er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift JAMA Pediatrics.

Læs også hos Videnskab.dk: Opdagelse: Genfejl giver type 1-diabetes

Den danske tarmforsker Oluf Borbye Pedersen har læst det nye studie og mener, at det inspirerer til videre og mere dybdegående studier.

Blandt andet hæfter Oluf Borbye Pedersen sig ved, at studiets resultater kan komme til at have betydning for forståelsen af mange flere sygdomme end blot type 1-diabetes.

»Studiet viser, at probiotika reducerer risikoen for, at kroppens immunforsvar udvikler auto-antistoffer, som angriber kroppens eget væv. Det betyder, at probiotika meget tidligt i livet muligvis også kan mindske risikoen for andre autoimmune sygdomme såsom leddegigt, sklerose og tarmsygdommen Crohns sygdom,« siger Oluf Borbye Pedersen, leder af afdelingen for gen- og bakterieforskning på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet og tidligere formand for Diabetesforeningen.

Læs også hos Videnskab.dk: Næsespray med gluten bremser udviklingen af type 1-diabetes

Auto-antistoffer er antistoffer fra immunforsvaret, som angriber kroppens eget væv. For type 1-diabetes gælder det, at auto-antistofferne angriber celler i bugspytkirtlen, de såkaldte Langerhanske øer, som står for insulinproduktionen.

Hvis de Langerhanske øer tager tilstrækkelig skade, producerer bugspytkirtlen ikke længere insulin, og barnet udvikler type 1-diabetes. At immunforsvaret på den måde vender sig mod kroppens eget væv kan have mange forskellige årsager. Nogle af dem er miljøfaktorer, mens andre er genetiske.

Blandt andet er det velkendt, at børn med en såkaldt HLA-DR3/4 genotype er i højrisikozonen for at udvikle sygdommen. DR3/4 øger således risikoen med fire til otte gange i forhold til normalbefolkningen.

Læs også hos Videnskab.dk: Diabetes og astma kan have samme årsag

»I vores studie ønskede vi at finde ud af, om probiotika tidligt i livet reducerede risikoen for, at immunforsvaret producerede disse auto-antistoffer – også blandt børn med HLA-DR3/4,« forklarer Ulla Uusitalo

I undersøgelsen har forskerne screenet 424.000 børn i alderen tre til 48 måneder for tilstedeværelsen af auto-antistoffer i blodet og dermed risikoen for at udvikle type 1-diabetes.

Ud af de 424.000 børn fandt forskerne 7.473 børn, som i blodet havde auto-antistoffer mod de insulinproducerende celler.

Af disse børn havde 1.637 fået probiotika inden for deres første leveår, og 540 havde allerede fået probiotika inden for de første 27 levedage.

Læs også hos Videnskab.dk: Forskere finder fire nye årsager til diabetes

Efterfølgende fulgte forskerne børnene i yderligere et til seks år for at se, hvordan immunforsvarets angreb på bugspytkirtlen ændrede sig over tid.

Resultatet af undersøgelsen viste, at børn, som havde fået probiotika inden for de første 27 levedage, havde 34 procent mindre risiko for angreb på bugspytkirtlen, end børn som ikke havde fået probiotika eller havde fået det efter de første 27 levedage.

For højrisikogruppen med den genetiske mutation DR3/4 var resultatet endnu mere markant. Her reducerede probiotika inden for de første 27 levedage risikoen med 60 procent.

Tilmeld dig Videnskab.dk’s nyhedsbrev her for at få flere spændende artikler om ny forskning.

Artiklen har været bragt i Videnskab.dk