Bank i bordet gør guleroden lækrere

Ritualer omkring spisning, får maden til at smage anderledes, viser ny undersøgelse. Forestillingerne og situationen om smagen er vigtige for vores oplevelse af måltidet, siger eksperter, og derfor er smagssansning langt mere end blot smagsløg.

Ritualerne omkring vinsmagning er af stor betydning for netop vinens smag. Og en ny undersøgelse viser, at smag er meget mere end bare fysiologi, det er også duft, forventning, tekstur og stemning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Gadegaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skal ketchuppen altid på den nederste bolle i din burger, eller skal æblet skrælles og skæres i både, før du putter det i munden halvmåne for halvmåne? Vi har alle et eller andet form for ritual, når det gælder mad, og en ny undersøgelse fra Harvard University og University of Minnesota beviser det, som ritualernes ejermænd længe har påstået. Maden smager bare bedre, når den bliver tilberedt eller spist på den helt rigtige måde.

Undersøgelsen bestod af fire eksperimenter, og blev for nylig udgivet online på Psychological Sciene. En række forsøgspersoner spiste blandt andet snackgulerødder, og nogle skulle så banke i bordet og tage en dyb indånding, inden de måtte indtage den lille rodfrugt. Når den bevægelse blev gentaget, steg nydelsen af maden. Men var det bare en tilfældig bevægelse, gjorde det ingen forskel. Ifølge antropolog Susanne Højlund, lektor ved Aarhus Universitet, siger det noget om, at smag er mere end fysiologi.

»Det er mere end en vares kvalitet, eller noget der sidder på tungen, og det er mere end den typiske fortolkning, at smag er en livsstil. Forstået på den måde at, hvis vi kommer fra et bestemt samfundslag kan vi lide hummer eller drikker vin på en bestemt måde,« siger hun.

»Smag er også noget mentalt. Man er begyndt at smage på maden, allerede inden man putter den i munden, og man har måske nogle forestillinger om, hvordan det smager. Ritualerne kan forstærke de forestillinger. Det er velkendt i for eksempel vinsmagning, hvor der er en række trin, og det smager anderledes, hvis man glemmer et af trinene, synes man.«

Men ritualerne bidrager ikke kun til at forhøje smagsoplevelsen. De bidrager også til en persons identitetsfølelse. For eksempel ved at vise andre, at man ved, hvordan man smager rigtigt på en vin. Så føler man sig som del af et fællesskab, fortæller Susanne Højlund.

»Undersøgelsen styrker den teori, at smag er en måde at praktisere et forhold til verden på. Vi kan fortælle både os selv og andre, hvem vi er, gennem den måde vi smager mad på.«

Se The New York Times' video om madritualer her

Der er dog en begrænsning i undersøgelsen, ifølge Søren Askegaard, leder af forbrugeradfærdsforskningen på Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet. Men det forstærker kun konklusionerne, fortæller han.

»Undersøgelsen er individuel, men ritualer er ikke kun noget, der foregår inden i hovedet. Det er også noget, der er mellem mennesker. Maden smager anderledes, hvis man sidder og skælder ud på sine dumme teenageunger. Spiseoplevelsen er en anden, når der er ritualer og de ting, man mener skal være i orden, er i orden. Et godt selskab, og de ritualer der ligger heri, kan løfte hele oplevelsen.«

Og ritualer kan være mange ting, forklarer Søren Askegaard, som mener, at vi alle er en lille smule overtroiske.

»For eksempel åbningen af en mælkekarton. Hvis man åbner i den forkerte side, så smager det anderledes, og man bliver lidt knotten på sig selv. Objektivt set er det jo noget sludder, der er nok ikke forskel på limen i den ene og den anden side af kartonen,« fortæller han.

»Min mor holdt på, der skulle danskvand i frikadellefarsen. Kulsyren gjorde frikadellerne mere luftige. Jeg tror ikke det gør nogen forskel. Men der var ingen tvivl om, at hvis der en dag ikke var adgang til boblevand, og der kom almindeligt vand, så kunne der komme snak om, at dellerne var lidt tungere eller mere klæge.«

Ritualerne er en stor en del af samfundet, også uden for det gastronomiske felt - målmanden der sparker på stolpen, inden kampen går i gang, og foredragsholderen som skal gøre verden mere tryg, inden han skal optræde offentligt, siger Søren Askegaard.

Og derfor lægger han også vægt på, at det er vigtigt, spisning ikke bare bliver en mekanisk aktivitet, hvor den ene pose chips afløser den anden.

»Når spisning bliver reduceret til noget rent funktionelt, så misser man noget af det allervigtigste. Nemlig ritualerne, der knytter sig til såvel tilberedning som indtagelse. Maden kan ikke bare reduceres til sin blotte funktionalitet.«