Bamses venner

Det amerikanske bamse-fænomen Build-A-Bear har ramt præcist ned i køen af kreative individualist-børn i den globale oplevelsesøkonomi. Her vælger man sin ny bedste ven og fylder den med fnuller og kærlighed.

Tiårige Frank Jørgensen og hans lillebror Simon på syv fra Køge. Drengene fik som trøst to selvbyggerbamser af deres mor og farmor, fordi farmand er taget en måned til USA for at blive pilot. Drengeværelsernes to nye beboere er døbt Jonas og Tom. Foto: Linda Henriksen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Til højre for Tivoli ligger et tempel. Et af tidens mest besøgte: Build-A-Bear Workshop.

Her fylder man selv sin bamse med fnuller og kærlighed og klæder den på. Populære, bløde puttedyr er ikke det eneste inde i butikken. Her venter et amerikansk lavteknologisk koncept undfanget af en barnløs og succesrig forretningskvinde i St. Louis, USA, for otte år siden. En oplevelse i detailhandelen udtænkt efter alle oplevelsesøkonomiens principper.

Den tre timer lange jule-kø i Bruuns Galleri i Århus, der strakte sig helt ud i banegårdshallen og fik granvoksne fædre og bedstemødre til at bide smerten i sig, var blot et af mange beviser på, at lav-din-egen-bamse idéen har indtaget Danmark.

Det er derfor Axel på otte og Esther på ni står udenfor glasdøren iført overtøj huer og vanter. Den ene har været der før, den anden har bare hørt om det. Moderen korser sig.

Børnene drages ind i butikken af en rødklædt butiksassistent på den anden side af døren. Hun leger marionetdukke med en bamse, som hun fører op og ned og frem og tilbage. Børnene trækkes umærkeligt tættere og tættere på døren.

Så er de inde. Ritualet kan starte med moderen i kølvandet. Hun må modstræbende acceptere den, efter danske forhold, store imødekommenhed fra de ansatte. Alle ekspedienter er skolede til den specielle Build-A-Bear facon. Glæde, jubel og fantasi i børnehøjde. Musikken i butikken er specialsyet pop sendt fra hovedkvarteret i St. Louis til alle butikkerne fra Sydkorea til Danmark.

»Oh, what a happy day at the Build-A-Bear workshop...«

En entré starter altid med et: »Velkommen. Hvad hedder I? Har I været her før? Nu skal jeg viser jer.« Det samme overalt på kloden. I Korea, Sverige eller Holland. Hen og vælge en bamse i kasserne. Der er over 30 at vælge imellem. Esther vælger en hund. Så gør Axel det også. De kan også få lyde i, men de fleste lyde er udsolgt. Også den på 12 sekunder, man selv kan indtale. Bagved mumler en forsømt far:

»Jeg vil også have en lyd, der siger: Jeg elsker dig.«

Så til fyldmaskinen. »Er I klar til at fylde?« »Jaa«, svarer børnene. »Træd på pedalen og tryk på knapperne.« »Gooodt, Axel. Skal den være hård eller blød?« På knapperne står der kærlighed og venskab. Børnene trykker og trykker og trykker på de hjerteformede knapper på den store maskine. Fyldet flyver rundt bag glasset. Så strømmer hvidt fnuller og kærlighed og venskab ud gennem en slange og ind i bamserne. Det ligner en omvendt fedtsugning. På væggen bagved kasserne står bamseløftet:Min bamse er speciel.

Jeg bragte den til live.

Jeg valgte den.

Jeg fyldte den.

Og nu tager jeg den med hjem.

Min Bamse er min bedste ven.

Bedste venner holder sammen hele livetDa Maxine Clark i 1997 havde finpudset sin forretningsidé og i løbet af fem år åbnet 100 Build-A-Bear Workshops i USA og fået en regn af priser for nytænkning i detailhandelen, var det en naturlig videreførsel af f.eks. Xavier Robert's Cabbage Patch Kids fra 1976. Kålhoveddukkerne købte man sammen med adoptionspapirer og forsikringer om, at dukken blev meget glad for endelig at få et hjem.

Design a Dolly Hospital (ToyShow) er også en kæde, der med 20 år på bagen giver børn mulighed for at få indflydelse på udformningen af deres dukke. Build-A-Bear har blot finpudset gør-det-selv konceptet og bamseficeret det, så at sige. Maxine Clark har allerede åbnet seks nye Friends 2B made-butikker, med næsten samme koncept som Build-A-Bear, blot med dukker.

Hvis man kan abstrahere fra de ansattes forsøg på at tale i børnehøjde, er det ikke svært at se, at Build-A-Bear Workshop kildrer børnenes lyst til at være både kreative og til at se, hvad der egentlig foregår »behind the lines« i bamsebyggerens værksted. Det personlige forhold, de får til bamsen, er, efter nogle timer i butikken, øjensynligt det pureste guld værd.

De sidste ti år er der i USA dukket flere selvbestaltede bamsemagere op i shoppingcentre, på torve og pladser med bamsefyldmaskiner med tilhørende »tomme« bamser. At lave sin egen bamse er blevet en sjov og anderledes ting, selv for voksne. Annoncer i amerikanske aviser reklamerer også med, at man kan leje fyldmaskiner til børnefødselsdage og gøre dagen »very special« med selvlavede bamser til børnene.BØRNENE FÅR HVER et lille rødt hjerte fra en kasse, der bugner af hjerter. To andre drenge, Simon Jørgensen på syv og hans storebror Frank på ti, får at vide, at de med bamsehjerterne i hånden skal løbe frem og tilbage til den anden enden af butikken lige så mange gange som deres alder. Esther og hendes lillebror skal hoppe. Forpustede føler børnene sig specielle.

Som den ansatte, Jonas, siger:

»Man kan få børn til at gøre alt herinde. Det er de voksne, der er generte.«

Inger Jørgensen, Simon og Franks farmor, kommer til at tænke på McDonald's, siger hun.

»Det er et smart koncept. Godt, at Fætter BR og Toys R'us får konkurrence,« siger hun.

»Det er cool business, men en god idé.«

Drengenes far er netop taget til USA en måned for at blive pilot, »og så skulle der jo kompenseres,« siger drengens mor.

»For at få noget af jeres personlighed ind i bamsen, skal I gnide det mod jeres kinder, sådan her, og jeres øjne, hår og næse.« Børnene gør nøjagtig, som der bliver sagt. Også da de skal lukke øjnene, og med hjertet i hånden, ønske sig noget uden at sige det. Simons ønske varer i 20 sekunder. Den ansatte taler pædagogisk fra sin taburet. »Kys så hjertet,« siger han, lægger det ind i bamsen sammen med en stregkode og strammer snorene i ryggen. Børnene får overrakt bamserne og bliver beordret til at give dem et bad og en tur med en børste.

De er tabt for omverdenen i koncentration. Begejstrede, også selv om badet blot er to store luftblæsere over noget, der er forsøgt udformet som et badekar.

»Jeg glæder mig til at give den tøj på,« siger Frank. Bag på hans jakke står der: Free Style Cool Zone. Men hva'. Den slags har konceptet også taget højde for. En bamse kan sagtens være sej iført karatetøj eller kamuflage. Spørg på diverse efterskoler og man vil ikke høre et ord om at blive drillet, fordi man har en bamse på værelset. Den er jo klædt ud som punker.

Esther taber sin bamse på gulvet. En ansat griber situationen med det samme:

»Nøøøj, hvor var det synd.«

Pigen griner og samler den op. Nu skal der vælges tøj.BUTIKSASSISTENT JONAS på 19 år har tidligere arbejdet i Netto. Han står og fortæller i sin røde Build-A-Bear fleece. Han er »helt oppe at køre,« som han siger, og »her kan jeg bruge min indre barndom.«

Jonas kan mange historier om kunderne:

Der var ham, der indtalte to beskeder til sin forlovede i bamsen. Hede kærlighedsærklæringer i den ene arm. Og når hun trykkede på den anden arm, kom pointen: Vil du gifte dig med mig? Der er pigen, som siden Build-A-Bear åbnede i Danmark, har købt samtlige bamser på hylderne, så hun i dag har omkring 40-50 stykker. Pris per styk: 99 kr. uden tøj - til ca. 500 kr. med det hele. Der var faderen og drengen, der skulle »løbe rundt« for at give drengens bamse »gode vibrationer«. De kom til at løbe hele vejen rundt om Tivoli. Ekspedienten havde bare ment rundt i butikken.

Der er også den voksne mand, der køber de selvfyldte bamser og sender dem til de børn i Sydamerika, som han sponsorerer. De glade ansatte er også ude for, at skulle vie bamserne ved fyldmaskinen.

SET MED LEGETØJSFORSKER, Jørn Martin Steenholds briller er der ikke noget at sige til, at Barbie, Diddl, Brats, actionmen og andre kramme-dukke-putte dyr har fået konkurrence i fodenden af pigers og drenges senge.

»Den er et tydeligt resultat af oplevelsesøkonomien. Nu har vi alle de forbrugsgoder, vi kan ønske os. Så nu handler det om oplevelse og individualisme. Vinderne på legetøjsmarkedet er dem, der giver børnene det bedste legetøj og de bedste oplevelser. Det er ligesom med skrædderen, der ved at komme tilbage. Tøjet skal være individuelt, og Feng Shui konsulenter hjælper os med individuelle farver og indretning i hjemmet.«

Bamse-værkstedet er børnenes svar på Nikes hjemmeside, hvor man selv kan konstruere sine sko. Og diverse mobiltelefoner, som man selv har lavet farver, lyde og en del af indholdet på. Hos Build-A-Bear er personalet også rettet ind efter målgruppen.

Søren Nielsen, der er en af de fem franchise-tagere i Skandinavien, der sammen driver butikkerne i Danmark, Norge og Sverige, fik pillet lidt ved »opdragelsen« af personalet, da han fik eneret på konceptet.

»I USA er de ansatte mere aggressive. De kan finde på at gå ud af butikken med en bamse og hen til et barn, der går med sin mor i hånden og spørge: »Synes du ikke, din mor skulle tage at give dig sådan én?« eller vise børnene forskellige varer. I Danmark får folk selv lov at beslutte, hvad de vil købe.«

SÅ ER DET TØJET. Der skal vælges tøj, som befandt man sig i en Hennes & Mauritz. Outfits til brudgom, karate, fodbold, ishockey, baseball, street cool og meget andet. Sortimentet skifter alt efter, hvad der sker i børnenes verden. Og selvfølgelig kommer der noget VM-fodbold-relevant til bamserne på hylderne til sommer.

Simons skal være karate-bamse. Esther vil have kondisko med lys, der blinker (80 kr.), en trøje med Love på og en nederdel. Hun kan også få trusser, hvis hun vil. Bamserne kan få mobiltelefoner, skateboards, kasketter, fodboldstøvler og kuglepenne. Hvad vil man ikke give »Your new best friend.« Mor betaler.

Martin, der er ansat, fortæller, at han selv har tre bamser derhjemme.

»Man kan også kalde dem børn,« siger han.

Ved en computer skal bamserne have navne. En stregkode mage til den, der er syet ind i ryggen, trækkes igennem en scanner, og så er det bare at udfylde. De mest brugte navne er Molli, Mille, Miaw og Vov og storesøsters navn. Esther vælger Molli, Simon vælger Tom, Frank kalder sin Jonas og Axel mindes sit afdøde marsvin og skriver med mors hjælp Møffe. Skulle det forfærdelige ske, at en bamse bliver væk et sted på kloden, kan finderen altid gå ind i en Build-A-Bear Workshop og, via Find-A-Bear ID tracking system, få dem til at søge efter ejermanden.

Pludselig ringer en klokke i hele butikken. Alle de rødklædte ansatte samler sig hurtigt ved kasserne. En af dem råber ud i lokalet: »Kan jeg lige få jeres opmærksomhed et øjeblik?« En pige, der hedder Melissa, har åbenbart niårs fødselsdag i dag. Alle klapper, og de ansatte bryder ud i en sang, de har lært udenad. »Du er så bamsesej,« lyder det og så et: »Tillykøøøøøøøø« og store klapsalver igen.

Simon, Frank, deres mor og farmor har brugt 55 minutter på at få deres bamser. Axel og Esther og deres mor 40 minutter. Ved kassen får de deres bamsedåbsattest. Axel konstaterer:

»Se, mor, den kan allerede stå på benene, selv om den lige er blevet født.«

Børnene bliver bedt om at puste på den store bamseæske, mens en glad ansat ved kassen holder den. Pling! Den folder sig ud. Børnene gør store øjne. Simons og Franks mor betaler 1.018 kr. for drengenes to bamser. På den store æske står der: »I'm going home«. På vej ud konstaterer farmor Inger, så drengene ikke kan høre det:

»Det er ligesom et happy meal.«