Asger Aamund: »Jeg ville ikke leve ret længe, hvis jeg skulle se mig selv som pensionist«

Han stopper som bestyrelsesformand i biotekfirmaet Bavarian Nordic i april efter 20 år på pinden – endda med overskud på bundlinjen. Hør Asger Aamund fortælle, om det er nu, pensionisttilværelsen kalder.

Foto: Bax Lindhardt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor stopper du som bestyrelsesformand i Bavarian Nordic, nu når det går så godt?

»Jeg synes, det er meget naturligt efter 20 år. Så har man gennemlevet en lang cyklus, og det var et naturligt rundt år at afslutte på, specielt fordi jeg også afleverer Bavarian Nordic i flot stand, så det synes jeg er en harmonisk måde at gøre det på. De ligger i en flot position til en flot fremtid.«

Hvad vil du sige, at du har været allermest stolt af at være en del af?

»Det er at bygge en organisation op fra nul. Jeg ejede jo Bavarian Nordic 100 procent i de første måneder, hvor der ikke var nogen ansat i firmaet andet end en halvdags–direktør, og så se, hvad det er endt med i dag, det synes jeg har været en stor tilfredsstillelse.«

Hvad så nu, er det pensionisttilværelsen, eller er der andre projekter, du skal i gang med?

»Jeg ville ikke leve ret længe, hvis jeg skulle se mig selv som pensionist. Jeg har mange jern i ilden, dels er jeg formand flere andre steder, blandt andet for et meget dynamisk IT-firma, Rehfeld. Jeg er formand for Alzheimer-Forskningsfonden, og har også engang imellem nogle rådgivervirksomheder, hvor jeg får en del kontakt fra folk, som gerne vil have nogle råd til at organisere virksomheder. Så skriver jeg jo blandt andet for Berlingske og er temmelig meget med i den offentlige debat og holder også nogle foredrag rundt omkring. Så jeg har nok at tage mig til.

«Hvilke karaktertræk er du gladest for ved dig selv?

»Nu hvor jeg er tvunget til at sige noget, så er det, at jeg har en vis indre ro og balance, som er medfødt, og som blandt andet gør, at jeg kan klare 25 års ægteskab med en meget temperamentsfuld kvinde. Det er nok det, jeg vil sætte en streg under, hvis det er.«

§ Hvad ser du som din største succes?

»Der er vel egentlig to. Det er dels, hvis vi går lidt tilbage, da jeg blev administrerende direktør for Ferrosan-koncernen. At få vendt den fra at være et underskudsforetagende til at være et af de bedste egenkapitalforrentede virksomheder i Danmark. Og dels, at jeg har fået Bavarian Nordic så flot op at stå fra ingenting til det selskab, det er i dag. Det er noget, jeg vil betegne som en succes.«

Hvad er så din største fiasko?

»Det, der ærgrer mig mest i mit livsforløb, har nok været, at det i de 20 år, jeg var formand for Neurosearch, som jeg også var med til at stifte, ikke lykkedes os at få et produkt på markedet. Det synes jeg er trist.«

Har du et motto?

»Ja, det har jeg sådan set. Et latinsk et, som hedder »Nihil timeo omnia spero«, som betyder »jeg frygter intet og håber alt«. Det havde min far som valgsprog, så det har jeg arvet. Det er noget, der er en del af mit genom, sådan er jeg bare. Jeg er et meget optimistisk menneske og prøver hele tiden at vende det negative til noget positivt. Så det lever jeg faktisk efter. Det er ikke en planlagt handling, det kommer helt naturligt og ligger i knoglerne på mig.«

Hvad er det bedste, et andet menneske har sagt til dig?

»Det er nok »tillykke«. Der tænker jeg specielt på den dag, hvor jeg fik mit eksamensbevis på Handelshøjskolen. Det var en stor dag, da professoren kom ud og sagde tillykke. Det var en dag, hvor man føler, at alle døre åbner sig for en og verden ligger for dine fødder, og man har enorme frihedsgrader. Så det var en rigtig gennembrudsdag. Så det tillykke hæfter jeg mig meget ved, det betød meget for mig.«

Hvem er din største helt i den fiktive verden?

»Det kan være en type som Greven af Monte Cristo. Som barn og ungt menneske syntes jeg, at det var den mest fantastiske historie i verdenslitteraturen – og det synes jeg stadigvæk. Den har altid fascineret mig – en mand, der må gå så uendelig meget grusomt igennem, men kommer ud på den anden side, oven i købet som et godt menneske. Det synes jeg er meget flot.«

Hvad så i den virkelige verden?

»Jeg hører til de mange, der ser en mand som Winston Churchill som lidt af et forbillede, fordi han nok havde mange fejl, men også rigtig mange gode sider. Han havde humoristisk sans og selvironi, og kunne også godt lide det gode liv. Og det lykkedes ham at få det hele bundet sammen i en spændende tilværelse med mange op- og nedture, men dog sluttende med en flot triumf som Englands statschef under Anden Verdenskrig og blev jo også et ikon for mange. Jeg kan godt lide en mand, der ikke tager sig selv alt for højtideligt, men præsterer noget på mange felter samtidig med at kunne træde et skridt tilbage og se på sig selv med humor og selvironi. Det er nogle gode egenskaber at have.«

Hvis du kunne ændre en ting ved dig selv, hvad skulle det så være?

»Det skulle nok være min kampvægt. Jeg skal lige fem kilo ned inden, jeg er klar til at genvinde mit spillermesterskab i tennis. Så det arbejder vi på.«

Hvornår føler du dig mest sexet?

»Det har altid været, når flere kvinder slås om mig. Det er altid spændende, synes jeg. Så det er nok det, der er højdepunktet.«