Asger Aamund: Det er et brag af en bog, som alle politisk og historisk interesserede bør læse. Hvis de tør

De store bøger: Vi har spurgt en række forfattere, bogorme og læseheste om deres livs bog eller bøger og bringer svarene i de kommende uger – i dag er det erhversmanden Asger Aamund, der gennem et langt læseliv har flere bøger, der for ham står som noget helt særligt.

Som soldat i det daværende infanteri i Flyvevåbnet havde jeg altid Aarestrups digte med på stroppeturene som balsam mod officerernes eder og forbandelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Som skoledreng tabte jeg hurtigt følingen med talbehandling og ligninger. Matematik, regning og geometri stod for mig som uløselige labyrintiske gåder, hvis løsning passerede milevidt hen over min lille kyllingehjerne.

Da jeg mange år senere skulle i gang med økonomistudierne, måtte jeg gennem en lang og smertefuld manuduktion, før jeg var nogenlunde på højde med mine studiekammerater.

»Sacks kan sin bibel og sin koran og lægger elegant det hellige drab i graven.«


Til gengæld kunne jeg læse flydende som syvårig og kastede mig hungrende ind i drengebøgernes dramatiske univers. Jeg slugte som en sulten ulv alt, hvad jeg kunne få fingre i: »Robinson Crusoe«, »Skatteøen«, »Den sidste mohikaner«, »De tre musketerer«, »Børnene i Nyskoven«, »Robin Hood«, »Ivanhoe«, »Den røde Pimpernel«. Jeg ikke bare læste bøgerne. Jeg skiftede personlighed og identitet til de fiktive helte og gennemlevede med smerte og fryd både deres nederlag og triumfer. De unge års litterære erobringstogt lagde fundamentet til den eventyrlyst og det frihedsbehov, der på godt og ondt har præget mit senere liv.

De Elendige

Et stort vendepunkt indtraf som 13-årig, da jeg gav mig i kast med Victor Hugo’s murstensroman »De elendige«. Jeg var dybt opslugt af dette prægtige drama og var herefter klar til den voksne litteratur. Hele mit liv har jeg været en galopperende læsehest, en altædende bogorm, der kaster sig over alt af kvalitet: romaner, biografier, historiske og politiske værker, poesi og tegneserier.

Et stort vendepunkt indtraf som 13-årig, da jeg gav mig i kast med Victor Hugo’s murstensroman De Elendige. Jeg var dybt opslugt af dette prægtige drama og var herefter klar til den voksne litteratur, siger Asger Aamund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Som soldat i det daværende infanteri i Flyvevåbnet havde jeg altid Emil Aarestrups digte med på stroppeturene som balsam mod officerernes eder og forbandelser. Jeg vælger min litteratur med omhu. Jeg vil have det bedste. Jeg læser anmeldelser, studerer bestsellerlister og vurderer anbefalinger. Jeg kan ikke forestille mig noget værre end at sidde med otte timers flyvetid foran mig og så opdage, at min medbragte bog er et fornærmende makværk.

Der er naturligvis enkelte bøger, der har præget mig, hvad angår både følelser og erkendelser. Blandt romanerne vil jeg fremhæve D. M. Thomas’ »The White Hotel«, som er et fabulerende drømmespil, der fører læseren fra hovedpersonen, fru Anna G. fra dr. Freuds konsultation, til nazisternes jødemassakre i Babi Jar-slugten. Lyrikeren D. M. Thomas’ intense sprogbilleder går lige i hjertet og kommer aldrig ud igen.

Bibelen har bestemt præget mine holdninger og livssyn. Ikke fordi jeg er særlig hellig, men fordi Bibelen er et prægtigt stykke morallitteratur, der i eksempler og fortællinger viser os, hvordan vi bør opføre os som anstændige mennesker.

Fryd og skræk

Churchill-skikkelsen har altid fascineret mig. Han var statsmand, sørøver, poseur, orator og forfatter rullet sammen til én person, til fryd og skræk for dem, der var så heldige at være tæt på ham. Jeg har læst William Manchesters store Churchill-biografi, også tyske Thomas Kielingers »Den sene helt« og Boris Johnsons festlige »The Churchill Factor«. Jeg kan også anbefale John Farrel´s meget roste »Richard Nixon – The Life«, som giver et mere afbalanceret og retvisende billede af Nixon, der i dag kun omtales som en politisk Al Capone. Han var meget andet end det og skal også huskes for en række reformer på sundhedsområdet, for miljøbeskyttelse og for sorte amerikaneres borgerrettigheder.

Den kendte religionsforsker, moralist og rabbiner dr. Jonathan Sacks har med bogen »Not in God’s Name« taget et radikalt oprør med vrangforestillingen om, at drab kan være retfærdigt, hvis det sker i Guds navn. Sacks kan sin bibel og sin koran og lægger elegant det hellige drab i graven. Moderne islamforskning har påvist, at islams tre hellige bøger, Koranen, Hadith og Sira, først er skrevet flere hundrede år efter Muhammeds død i 632, men ingen har givet en mere lysende klar fremstilling af islams tidlige historie end  britiske Tom Holland i sit gennembrudsværk, »In the Shadow of the Sword«. Det er et brag af en bog, som alle politisk og historisk interesserede bør læse. Hvis de tør.

Den israelske spionchef

Til sommerferie og rejsebrug er jeg stor fan af Lee Child’s romaner om actionhelten Jack Reacher, ligesom jeg er vild med Daniel Silvas serie om den israelske spionchef Gabriel Allons farefulde liv og bedrifter.

Endelig er der to romaner, som jeg læser igen og igen med nogle års mellemrum. Den ene er Gabriel Chevaliers »Clochemerle«, eller »Forargelsens hus«, som den hedder på dansk i Karen Nyrop Christensens mesterlige oversættelse. Den anden er Jaroslav Haseks »Den gode soldat Svejks eventyr«. Begge fortællinger handler om tragiske begivenheder, men er fortalt med en så befriende og underfundig humor, at man efter endt læsning ( igen-igen ) må erkende, at livet selv under barske omstændigheder alligevel ikke er det værste, man har.