Arkitekturanmelder: Bispeengbuen er det mest fantastiske stykke vej i København – nu forsvinder den

Selv om vi skal tænke på klimaet, og selv om vi sikkert er meget tæt på en fremtid med små selvkørende elbiler overalt, og selv om mange af de lokale beboere (og en hel stribe ejendomsudviklere) uden tvivl bliver glade, så vil i hvert fald ét øje hos denne anmelder græde, når Bispeengbuen forsvinder.

1
Bispeengbuen er et levn fra de store planers tid. Fra dengang i de eksploderende 60ere, da fremtiden var et sus og derfor blev planlagt efter susets love. Hastighed og effektivitet var alt, og biler ville der kun komme flere og flere af – og derfor skulle de have så meget plads som muligt. Nu skal buen rives ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Med finansminister Kristian Jensens erklæring af regeringens velvillighed til at medfinansiere en nedrivning af Bispeengbuen, ser det ud til, at dette levende fossil af et stykke by- og trafikarkitektur er endeligt dødsdømt. Bispeengbuen, der som navnet siger, slynger sig over det, der engang var et engstrøg mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner, fører i tredjesalshøjde dagligt 50.000 biler til og fra byens centrum.

Buen er et levn fra de store planers tid. Fra dengang i de eksploderende 60ere, da fremtiden var et sus og derfor blev planlagt efter susets love. Hastighed og effektivitet var alt, og biler ville der kun komme flere og flere af – og derfor skulle de have så meget plads som muligt. Det var de samme ideer, der fostrede tankerne om Søringen – en motorvej oven på Søerne, der kunne føre trafikken fra Lyngbyvej helt ind til centrum. Søringen blev stoppet af de strenge tider, der kom efter 60ernes fest, men Bispeengbuen blev bygget – om end under protester.

Demonstration mod Søringen – et storstilet vejprojekt, som blev udarbejdet i slutningen af 50erne og begyndelsen af 60erne. I projektet var der planer om en stor motorvej ved Søerne i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Holmberg.

Allerede i sin samtid var mange københavnere og Frederiksberg-borgere stærkt imod byggeriet. Da buen blev indviet 31. august 1972, flagede bydelens borgere med sorte flag i protest. En enkelt bombetrussel blev det også til, før de seks spor kunne åbnes for metropolens trafikanter.

Bilisterne var naturligvis glade, mens de beboere, der pludselig havde en motorvej uden for deres vinduer på tredje sal var knap så lykkelige. Der har derfor lige siden 1972 været diskussioner om, hvad man kunne gøre. Kunne man skabe mere liv under broens buer? Kunne man skærme for den værste støj? Det sidste blev gjort, mens det har vist sig stort set umuligt at få andet end lyssky aktiviteter til at foregå under den sekssporede motorvej, der suser af sted oven på broen.

I de senere år har klimaet meldt sig på scenen som det alttrumfende argument, og en lokal folkebevægelse har efterhånden samlet sig for at få fjernet buen og få fritlagt Ladegårdsåen, så bydelen kunne få både klimasikring og rekreative grønne områder. En analyse fra 2016 viste, at det ville koste på den dyre side af 10 milliarder kroner at lægge hele vejstrækningen ind til Søerne i rør, så den idé blev opgivet. Nu ser det imidlertid ud til, at der er politisk opbakning til at gennemføre første del af planen – at fjerne buen.

»Når man kommer til byen ad Hillerødmotorvejen, er turen op over den hævede bue som en tur i Tivoli – en kraftig, næsten fremmedartet flod af vildtmyldrende trafik.«


Trafikalt er Bispeengbuen ikke så katastrofalt et indgreb i byen som for eksempel Thomas B. Thriges Gade i Odense. Fordi der altid har været en å her, og fordi den har dannet grænsen mellem Frederiksberg og København, er der ikke nogen vejforbindelse, der er blevet skåret over af buen. Modviljen går udelukkende på, at den er stor og grim – og støjende.

Imidlertid er Bispeengbuen også det mest fantastiske stykke vej i København. Når man kommer til byen ad Hillerødmotorvejen, er turen op over den hævede bue som en tur i Tivoli – en kraftig, næsten fremmedartet flod af vildtmyldrende trafik. Opturen forlænges af en superurban metropolagtig fornemmelse, når man fra buens toppunkt kigger længere ind mod byen og med de voldsomme 70 km/t., man må køre her, dykker ned og ind mod hele landets hovedstad. Intet andet sted i København føles byen på samme måde som en storby.

Så selv om vi skal tænke på klimaet, og selv om vi sikkert er meget tæt på en fremtid med små selvkørende elbiler overalt, og selv om mange af de lokale beboere (og en hel stribe ejendomsudviklere) uden tvivl bliver glade, så vil i hvert fald ét øje hos denne anmelder græde, når Bispeengbuen forsvinder.