Der er en seksuel grænseløshed og en krænkelseskultur i arkitektbranchen, der »nok ikke lader forholdene på TV 2 meget tilbage«.

Det skriver Dorte Mandrup og Frants Nielsen, henholdsvis kreativ direktør og administrerende direktør i arkitektfirmaet Dorte Mandrup A/S, i en kommentar i Berlingske.

Indholdet af kommentaren overrasker ikke Lars Autrup, som er direktør i Arkitektforeningen. Han mener, at tallene fra kommentaren taler et klart sprog.

»Vi kan klart genkende, at der er et problem med sexisme i branchen. Udover at tallene taler deres klare sprog, er der blevet lavet flere undersøgelser, som viser konsekvenserne af den skæve magtfordeling. Jeg har også selv oplevet kulturen, siden jeg startede på arkitektskolen i 1987, så jeg ved hvad det for en kultur, Dorte og Frants beskriver. Det er på tide at vi får et opgør med den,« siger Lars Autrup.

Grænsen mellem det feminine og det maskuline bliver mere udvisket

Tallene, som Lars Autrup henviser til, er fra Mandrup og Nielsens debatindlæg.

»Vi har gennemgået cvr-registret for de 40 største arkitektvirksomheder i Danmark. Ti af virksomhederne er ejet af ingeniørvirksomheder eller større amerikanske arkitektvirksomheder. Af de 30 tilbageværende er der kun én, hvor kvinder ejer majoriteten. Kun én. Forhåbentligt kan der ikke herske tvivl om, at ejerskab og magt hænger uløseligt sammen i en ejerdrevet branche,« skriver Mandrup og Nielsen.

Det står i skærende kontrast til, at der ifølge Mandrup og Nielsen er lige mange mænd og kvinder i branchen, og at der de seneste 20 år er dimitteret flere kvinder end mænd fra arkitektskolerne i København og Aarhus.

Ifølge Mandrup og Nielsen er der altså en sammenhæng mellem den sexistiske og krænkende kultur, som starter allerede på arkitektuddannelserne, og det mindre antal kvinder i ejerkredsene i de store danske arkitektvirksomheder.

Nikoline Dyrup er arkitekt og medstifter af arkitektvirksomheden Spacon & X, som blandt andet har stået for indretningen af Nomas burgerrestaurant, Popl.

Hun genkender, at der på Kunstakademiet var tendenser til, at kvinder blev bedømt på andet end deres faglighed.

»Mine projekter blev sammenlignet med min påklædning, når jeg fremlagde, og det gav følelsen af, at min faglighed blev taget mindre seriøst. Så jeg kan klart genkende beskrivelserne. Men jeg oplever også, at der er sket meget, siden jeg selv gik på arkitektskolen (Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering, red.),« siger Nikoline Dyrup, som også underviser på arkitektskolen i København.

Nu oplever hun, at grænserne mellem det feminine og det maskuline er blevet mere udviskede blandt de nuværende studerende og undervisere på arkitektskolen.

»Der er flere, der tør være sig selv, men vi er stadig langt fra mål«, siger Nikoline Dyrup, som selv blev færdig som arkitekt i 2006.

Reagerede desværre ikke på krænkelser

Lars Autrup fra Arkitektforeningen siger også, at han genkender den grænseoverskridende kultur, der er omtalt i debatindlægget, og ser »dybden af de strukturer«, der ifølge ham gør, at det i høj grad er unge mænd, der bliver partnere.

»Den type oplevelser, der er beskrevet i debatindlægget, er min hukommelse fyldt med. Eksempelvis professorer, der havde kvinder med – som de kommenterede på – på samtlige billeder af byggerier, de viste i undervisningen,« siger Lars Autrup og fortsætter:

»Derudover var der forskellige former for krænkelser, som vi desværre ikke reagerede på dengang, men som viste det tydeligt fordrejede og problematiske magtforhold på arkitektskolen i 80erne. Det er heldigvis mit indtryk, at de nuværende studerende har en helt anden opmærksomhed på det nu.«

Lars Autrup, du siger, at du selv har oplevet kulturen gennem 35 år. Kalder det ikke på selvransagelse?

»Jo, det gør det selvfølgelig. Jeg tror, at alle med magt har fået noget at reflektere over. I vores organisation er kønsbalancen mere lige end den tilsyneladende er i resten af branchen. Det er noget, vi arbejder med i Arkitektforeningen.«

Hvordan arbejder Arkitektforeningen konkret med det?

»Sidste forår nedsatte vi en arbejdsgruppe. Den har lavet anbefalinger til vores bestyrelse. Vi har en ambition om at skulle tage nogle diskussioner op om det løbende både i forhold til vores egen praksis og i vores medlemsaktiviteter. I november havde vi for eksempel en livestreamet samtale med Frants Nielsen, der er direktør hos Dorte Mandrup, og Mette Lyng Hansen, der er direktør i Gottlieb Paludan, om emnet. Vi er enige om, at der er brug for at få løftet vidensniveauet og få mere data på de her ting.«

13 mænd og én kvinde

Nikoline Dyrup oplever ofte, at være den eneste kvinde i rummet, når hun mødes med bygherrer, ingeniørfirmaer og andre tegnestuer. For nylig var hun en del af et hold på 14 personer, der skulle præsentere et stort projekt for nogle af Danmarks rigeste familier og fonde. Hun var den eneste kvinde blandt dem, der præsenterede, og dem hun præsenterede for, var også mænd.

»Jeg blev blandt andet valgt til at præsentere, fordi jeg med min kvindelighed kunne præsentere nogle lidt vilde ideer, uden at det udviklede sig til en hanekamp,« siger Nikoline Dyrup.

Selvom hun mener, at det overordnet set er et problem, at der i de øverste lag mangler kvinder, har det altså for Nikoline Dyrup ofte været en fordel at være kvinde, som nemmere kunne skille sig ud fra flokken, mener hun.

»Jeg har oplevet sexisme, og jeg ville ønske, vi kunne komme et sted hen, hvor køn ikke spillede så stor en rolle. Jeg er samtidigt også bevidst om min feminitet, som er en stor del af min personlighed. For mig har det på nogle områder været en fordel – jeg kommer med noget andet, end de mange mænd gør. Men at vinde lydhørhed kræver til gengæld også, at jeg står fast og karakterfuldt, og at jeg ofte må spille mig ind strategisk i mændenes rum,« siger Nikoline Dyrup og slutter:

»Det er bestemt ikke alle, der har samme rejse som mig, hvor mit køn ikke har været begrænsende. Det rum har for mig i det store hele været positivt, men jeg ved samtidig, at det for andre har været en begrænsende faktor. Så det er rigtig godt, at der kommer fokus på området nu.«