Satire er under pres i disse tider. Krænkelsesfanatikere vil have forbudt enhver form for satire, der krænker dem, og diktaturer – som det kinesiske – vil satiren til livs. Derfor er det særdeles aktuelt at se på tidligere tilfælde, hvor satire udfordrede moral eller diktaturer, og fremhæve de tegnere, der havde mod til at stå imod presset og tegne videre. En af de modige tegnere var Anton Hansen (1891-1960), som Arbejdermuseet viser en udstilling af netop nu.

Anton Hansen mødte op på sin avis, Social-Demokraten, dagen efter efter besættelsen 9. april 1940. På det tidspunkt havde han skabt sig et navn som satirisk tegner. Han tegnede ofte til Social-Demokraten og var medlem af Socialdemokratiet. Stor var hans overraskelse, ved vi fra hans egen beskrivelse, da han fik at vide, at Social-Demokraten ikke længere ville bruge ham som tegner. Forklaringen var, at han havde været kritisk og satirisk i sine tegninger af Hitler og Mussolini op gennem 1930erne. Avisens chefredaktør, Peder Tabor, havde ganske vist en mildere erindring om forløbet, men Anton Hansen forlod forbitret sin gamle avis og vendte aldrig tilbage.

Efter fyringen fra Social-Demokraten kom en svær tid for ham, for han tjente ingen penge, men tegnede til illegale blade. I sidste ende måtte han gå under jorden af frygt for besættelsesmagten. Han brugte sin skitseblok til at fastholde scener fra besættelsen, og efter krigen blev han knyttet til det tidligere modstandsblad Information, og han fik i løbet af sommeren 1945 trykt erindringstegninger fra besættelsestiden, som han baserede på sine skitser.

Det er disse tegninger, Arbejdermuseet nu viser under titlen »Stemninger fra besættelsestiden«. Der er ingen tvivl om, at Anton Hansen havde talent, og at hans tegninger i sort og hvidt gengiver besættelsestiden, som en vred dansker huskede den. I alt blev det til 56 tegninger i Information, bragt under overskriften »Husker De?« Arbejdermuseet viser 51 af dem.

Tegningerne viser tyske soldater, der virker skræmmende. Danskere, der bliver visiteret. Kvinder i kø efter mad. Razzia på en gade. Man tvivler ikke på Anton Hansens autenticitet, selv om han giver sine tegninger et satirisk vrid. Nogle af tegningerne giver et gys, som tegningen af en lille dreng med oprakte arme og en Gestapo-mand samt to tyske soldater, der har fået titlen »Hvor er min far?«. De fleste tyskere er truende og bevæbnede, men en enkelt tegning giver et andet billede af besættelsesmagtens soldater. To unge drenge i tyske soldateruniformer står og kigger henført ind på legetøjet i en legetøjsbutik. Man føler et øjeblik med dem.

Anton Hansen er en væsentlig stemme fra det 20. århundrede, og det er fint, at Arbejdermuseet har hevet ham ud af glemslen, men han havde fortjent en større udstilling og en fyldigere omtale, end museet har givet ham her, hvor der kun er korte tekster til tegningerne og ingen indføring i hans liv og aktiviteter i øvrigt. Der er heller ikke et katalog til udstillingen. Det ville have været oplagt at vise Anton Hansens modige kamp dengang, da satiren også var underlagt censur og selvcensur, men vi får for lidt fortalt i denne udstilling. Men gå alligevel ind og se denne for lille udstilling, for Anton Hansen var dygtig.

Anton Hansen – Stemninger fra besættelsestiden

Arbejdermuseet, Rømersgade. Udstillingen varer indtil september.