Anne Sophia Hermansen: De er grimme og lyser op i mørket som Saurons Øje. Luk julemarkederne i København

Julemarkeder har ramt København som en kommerciel græshoppesværm. Ja, det er hyggeligt med lyskæder, æbleskiver og gløgg, men spørgsmålet er: Hvorfor skal det hele været så discountagtigt? Hvis forbilledet er Tyskland, så gør dog som i Tyskland, hvor man holder fast i traditionerne og kulturarven og ikke lader det hele degenerere i friture og dårlig smag.

»I stedet for at understrege betydningen af kvalitet og dansk kultur er Københavns juleboder en markedsføring af dårlig smag. Centralt placeret på byens smukkeste pladser har discountkøbmænd fået tilladelse til at opføre et julet horror show, tilsat gøglende lyskæder og svedne grin. Julemarkederne er ikke kun pinlige at se på, men desværre også symptomatiske for en by med lokalpolitikere uden nogen form for kulturel orientering,« mener kulturkommentator Anne Sophia Hermansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da jeg for et par uger siden lagde et billede på de sociale medier af julemarkedet på Kongens Nytorv, fik jeg læst og påskrevet. Jeg havde såmænd bare spurgt, hvorfor julen partout skal ligne de værste fra »Fars fede juleferie«. »Elitær«, »snob«, »nationalist«, »småborgerligt«, lød det fra den samme gruppe af mennesker, som også har det fint med, at indgangen til Strøget ligner en sidegade til Patpong i Bangkok.

Men det har jeg ikke. Jeg forstår ikke, hvorfor dårlig smag skal være en dyd, og hvorfor det er latterligt at insistere på æstetik og kvalitet. Jeg forstår heller ikke, hvordan man på Københavns Rådhus kan være så totalt ligeglade med byens udtryk og udvikling. Eller jo, det forstår jeg i realiteten godt – kultur betyder kun noget for lokalpolitikerne, hvis det relaterer sig til begivenheder som Distortion og Ironman, ligesom skandalebyggerierne på Kalvebod Brygge, Ørestaden og Nordhavn fortæller os, hvad man på Københavns Rådhus forbinder med byudvikling.

»Når vi rejser til Frankrig, er det heller ikke for at gå på McDonalds, ligesom vi ikke besøger et tysk julemarked for at købe tupilakker eller spise paella.«


Tilbage til julemarkederne. Problemet med dem er, at de er grimme og lyser op i vintermørket som Saurons Øje. Hertil kommer, at de intet har med København og Danmark at gøre, selv om man med fordel kunne bruge julemarkederne til at præsentere noget af det, vi rent faktisk kan finde ud af, nemlig design og gastronomi.

Et stykke med dansk kultur

Trods corona er der stadig turister i byen, og de går undrende rundt mellem hapsdogs og tingeltangel i mini-alpebyer af discountboder i plastik og aner ikke, hvor de er i verden. Det kunne ellers være en oplagt anledning til at stikke dem en kvalitetsoplevelse og et stykke med dansk kultur.

Og før kritikerne kommer væltende: Det er rigtigt, at kun få af vores juletraditioner er helt igennem danske. Vi kan bryste os af det flettede julehjerte, et par af julesalmerne og julemærket, mens juletræet er fra Tyskland, stråbukken fra Sverige, misteltenen fra England, og julemanden er formet af mange kulturer. Vi har imidlertid sat netop vores præg på tingene, og jeg kan ærligt talt ikke se, hvorfor det skulle være problematisk at markedsføre over for turisterne.

Når vi rejser til Frankrig, er det heller ikke for at gå på McDonalds, ligesom vi ikke besøger et tysk julemarked for at købe tupilakker eller spise paella.

Tværtimod. Tag for eksempel det klassiske julemarked i Lübeck. Det har eksisteret i mere end 350 år og finder hvert år (i en normal verden) sted i den gamle bydel, Altstadt. Her sælger man ikke hapsdogs mellem middelalderbygningerne, og man lokker heller ikke børnene med vederstyggeligheder som friturestegte churros. Nej, man serverer Mutzen og honningkager og Glühwein af ordentlig kvalitet fra kobberkedler. Samtidig kan man kan købe julepynt og kunsthåndværk, mens man lytter til schlagermusik og går halvstiv rundt i et område, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Lækkert.

Sådan kunne de se ud

Hvis man skulle overføre den samme model til København, ville det for det første betyde, at alpebyen bliver klappet sammen og sendt tilbage til den rumænske fabrik, den kommer fra. I stedet ville vi få boder med kvalitets-æbleskiver og gløgg med rosiner, der har ligget i dvale i cognac. Det er jo også en gammel helsedrik.

I boderne ville man kunne købe flettede julehjerter af kunsthåndværkeren Marianne Eriksen Scott-Hansen, Christiansfeld-stjerner og lysholdere fra Georg Jensen, og naturligvis ville Claus Meyer eller René Redzepi komme med et bud på en anstændig flæskestegssandwich.

Der ville være hjemmelavet chokolade og lakridsboder, og byens bedste bagere ville rykke ind med klejner, vaniljekranse og pebernødder i lange baner.

Uh, er det ikke dyrt og elitært? Nej. I forvejen er julemarkederne håbløst overpriced, og folk risikerer bare at få noget andet end skrald for pengene. Og desuden lærte vi i foråret, at folk villige til at bruge det halve af deres pensionsopsparing på en fastelavnsbolle. Hvorfor så ikke på en æbleskive?

Studerende fra Designskolen kunne også få en bod med julepynt, og det samme kan Royal Copenhagen, ligesom studerende fra Kunstakademiet kan give os et bud på en juleperson i alle køn og farver.

Endelig kunne operasangere fra Det Kongelige Teater gå Lucia og vise, hvordan dét skal gøres.

Men i stedet for at understrege betydningen af kvalitet og dansk kultur, er boderne i dag en markedsføring af dårlig smag. Centralt placeret på byens smukkeste pladser har discountkøbmænd fået tilladelse til at opføre et julet horror show, tilsat gøglende lyskæder og svedne grin.

Julemarkederne er pinlige at se på, men desværre symptomatiske for en by med lokalpolitikere uden nogen form for kulturel orientering.