Anne Hjernøe: »Jeg bestemmer for meget«

Kogebogsforfatteren Anne Hjernøe, der netop har udgivet sin nye kogebog »Sunde grønne retter«, er kontant og beslutter sig hurtigt. Nogle gange til andres irritation.

Anne Hjernøe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg vil gerne læse

Klaus Rifbjergs nye bog »Besat«, fordi jeg enormt godt kan lide hans forfatterskab. Selv om han er død, kommer der stadigvæk bøger af ham, hvilket jeg synes er ret sjovt. Han skriver vedkommende og er en fantastisk dygtig forfatter.

Jeg træner

norsk sekvenstræning i et fitnesscenter i Århus et par gange om ugen. Det er almindelig træning, men de har fysioterapeuter ansat, som sørger for, at man træner ordentligt. Jeg startede med at træne der, fordi jeg kørte galt med min bil, og det er meget godt, at der er nogen, der kan fortælle mig, hvilke øvelser jeg skal lave. Jeg kan sagtens lave noget, der gør tingene endnu værre.

Min bedste madoplevelse

var, da jeg var på besøg i en by i Spanien sammen med min mand, hvor jeg fik serveret grillede løg på en lille lokal restaurant. Løgene ligner lidt forårsløg og gror ude i bjergene. De bliver grillet til uigenkendelighed, så det yderste lag er helt brændt, og så serverer man dem i teglsten. Dernæst får du udleveret plastikhandsker for at skrælle det yderste lag af og dyppe løget i en form for sovs. Det er ekstremt simpelt, men noget af det mest velsmagende, jeg nogensinde har smagt.

Det menneske, der har gjort størst indtryk på mig

har nok været Klaus Rifbjerg, som jeg nåede at kende de sidste 17-18 år af hans liv. Hans glæde ved livet, hans generøsitet og hans rapmundede ærlighed, har virkelig sat sine spor hos mig. Han var altid vanvittig godt selskab og utrolig stimulerede at være sammen med.

Jeg gider ikke

forholde mig til alt det politiske ævl, der er i aviserne lige for tiden. Hver gang jeg åbner en avis, kan jeg mærke, at der er en valgkamp i gang. Allerede nu er der så meget selvpromovering i det, og der er jo ikke engang udskrevet valg endnu. Politikerne prøver at høste billige point ved at tale hinanden ned. Hold kæft, hvor bliver jeg træt! Før havde jeg en naiv ide om, at der fandtes politikere, der var her for at gøre verden til et bedre sted, men i bund og grund handler det om magt.

Jeg vil gerne rejse

til New Zealand. Det er på grund af naturen, at jeg tror New Zealand er fuldstændig fantastisk. Jeg har kun været i Australien, men jeg vil enormt gerne tage det næste skridt og komme en tand videre.

Min største last

er, at jeg bestemmer for meget, og jeg er et dominerende menneske. Jeg kan godt lide at tage beslutninger rimelig hurtigt, og hvis jeg får stillet en opgave eller et spørgsmål, er jeg kontant og hurtig. Derfor kan jeg godt blive opfattet som en, der gerne vil bestemme. Nogle gange burde jeg læne mig tilbage og lade andre tage styringen.

Det bedste råd

jeg har fået, er, at der er en grund til, at tingene sker på den måde, de sker. Første gang jeg søgte ind på Journalisthøjskolen, kom jeg ikke ind, og jeg blev handlingslammet. Men Kirsten Lehfeldt sagde til mig, at ting sker af en årsag, og det var lige, hvad jeg havde brug for at høre på det tidspunkt.

Jeg slapper bedst af med

at lave mad, fordi det giver en ro at stå i et køkken med en hel masse smukke råvarer og trylle dem om til noget spiseligt. Jeg har en barnlig fornemmelse af, at madlavning er en form for magi. Det er dejligt meditativt.

Min kæreste ejendel

er mit pas, fordi det giver mig mulighed for at komme ud i verden. Jeg rejser utrolig meget, fordi jeg også rejser med arbejde, og det er fantastisk. Rejser er så stor en del af mit liv, at jeg ville føle mig amputeret, hvis jeg ikke havde mit pas.