Anmeldelse: Kan vi stole på historierne om de blodige vikinger?

Vikingerne fascinerer som aldrig før. I tv-serier og bogudgivelser kan vi følge deres blodige spor. Men kan vi stole på historierne om Regnar Lodbrog, Harald Guldskæg og de andre blodtørstige typer? Ny vikingebog giver os heldigvis kildegrundlaget på en letlæst facon.

Illustration af vikinger, som angreb klostret i Angers i Frankrig i 800-tallet. Illustration fra fransk skrift fra 1100-tallet. Fold sammen
Læs mere

Mange fik blod på tanden efter vikingehistorier efter Jeanette Varbergs glimrende bog »Viking. Ran, ild og sværd« fra 2019. Det var en stort anlagt fortælling om de krigeriske nordiske stammer, der hærgede og plyndrede.

Hvis man vil have mere blod og vold, har den norske vikingehistoriker Kim Hjardar skrevet bogen »Vikingernes største slag«. Her gennemgår han kronologisk vikingernes kampe i både Norden, England og blandt andet Frankrig.

Det fine ved bogen er, at Kim Hjardar redegør for kildegrundlaget og diskuterer, hvad vi egentlig kan stole på. Ofte er kildegrundlaget jo temmelig tyndt og umuligt at verificere. De, der således har fulgt Regnar Lodbrogs liv i tv-serien »Vikings«, kan måske få den opfattelse, at skildringen hviler på et solidt kildegrundlag, men i virkeligheden er der tale om en islandsk saga skrevet cirka 500 år efter Regnars død, og vi kan ikke vide, hvor meget der er opdigtet.

Manuskript fra cirka 1130, der viser vikingeinvasionen i 865/866 af England. Fold sammen
Læs mere
Foto: New York Public Library.

I Kim Hjardars bog får vi både kildegrundlaget, citater fra væsentlige kilder og en vurdering af, hvad vi kan stole på, og det gør hans bog væsentlig for vikingefans, for det er gjort overskueligt og levende.

Da vikinger således sejlede med en stor flåde til Frankrig, endte det med et storangreb på Paris i 885-886. En munk ved navn Abbo befandt sig i begivenhedernes centrum og nedskrev som øjenvidne slagenes gang i sit latinske digt »Slaget om Paris« fra 887. Altså en samtidig kilde fra en mand, der selv havde oplevet begivenhederne.

Vi kan derfor fæste lid til beretningen, der fortæller, at den store vikingeflåde lagde til der, hvor Louvre ligger i dag, og vikingerne førte forhandlinger om at få lov til at passere, hvilket blev dem nægtet. Abbo var, skriver Kim Hjardar, sandsynligvis til stede ved forhandlingerne.

Resultatet blev, at vikingernes anfører, Sigurd, beordrede et angreb, der blev modsvaret af pariserne, der hældte kogende olie ud over angriberne. Der kom flere vikinger til, og Abbo beskrev dem som »gale hunde«.

Vi får efterfølgende en blodig og brutal historie refereret af Abbo, hvor det lykkedes vikingerne efter hårde kampe, der varede næsten et år, at få en en fredsaftale. Sigurd lod sig døbe og fik en pose sølv og guld med i købet.

Det gik ham i øvrigt ilde, for da han i 891 sejlede ud af Seinen mod nord, blev han angrebet af en stor flåde og dræbt sammen med 50 af sine nærmeste krigere.

Vikingesmykke formet som et vikingeskib. Fold sammen
Læs mere
Foto: John Lee/Ritzau Scanpix.

Kim Hjardars bog slutter med det sidste vikingetogt i 1098 anført af Magnus, som med 60 skibe og 5.000 mand drog til Orkneyøerne, Shetlandsøerne og Hebriderne. Det var et rent plyndringstogt i »god, gammel vikingestil«, som Kim Hjardar skriver, selvom Magnus var kristen.

Magnus erobrede øen Man og udråbte sig til konge. Magnus blev selv dræbt under et angreb mod Irland i 1103, fordi han var uforsigtig i kamp, men han svarede kritikerne: »Konger skal man have til ære og ikke til et langt liv.«

Kildemæssigt er vi her på nogenlunde sikker grund. Den islandske saga »Magnus Barfods saga« og den anonyme »Norges kongers ættetavle« giver beskrivelser af Magnus' færden. Den islandske skjald Bjørn Krumhånd var endda skjald hos Magnus og sikkert med på togterne, og hans digt »Magnusdràpa« fortæller om Magnus' færd.

Desuden er Magnus' togter refereret i andre kilder som for eksempel den engelske munk Orderic Vitalis »De normanniske hertugers bedrifter« fra cirka 1140.

Efter hver beskrivelse af slag følger Kim Hjardar beskrivelsen op med et afsnit om efterspillet. Det er i disse fiktionale tider dejligt at få kildegrundlaget grundigt opregnet i denne levende bog. Det er dog mærkeligt, at Kim Hjardar i litteraturlisten ikke nævner Jeanette Varbergs bog – men der er sikkert blodig krig mellem danske og norske vikingeforskere.

Forfatter: Kim Hjardar Titel: Vikingernes største slag Sider: 247 Pris: 349,95 kr. Forlag: Turbine