Anmeldelse: Film om unges stofafhængighed er så smuk, at den ligner en rejsereklame for San Fransisco

»Beautiful Boy« skildrer en ung dreng, der mister sig selv til narko - og hans far, der mister sin søn. Men de smukke billeder og det gode skuespil gør næsten den grimme historie alt for smuk, mener avisens anmelder

17BKUBEAUTIFUL-BOY-140352-0.jpg
Timothée Chalamet som Nic Sheff i filmen »Beautiful Boy«. Den er baseret på to erindringer. Bogen af samme navn, som journalist og forfatter David Scheff skrev, da sønnen Nic havde taget stoffer i 10 år, og de erindringer, som Nic skrev. Foto: Fra filmen Fold sammen
Læs mere

Kan man gøre alt det rigtige og alligevel gå skævt? Ja. Man kan elske et barn højere end alle ordene i hele verden, højere end alting, og alligevel se til, når det barn mister grebet om sig selv og virkeligheden, så ingen ord rækker længere. Og man kan lave en virkelig smuk film med dygtige skuespillere om noget meget vigtigt, der i sidste ende ikke bliver helt så dyb, som den gerne ville være.

Filmen »Beautiful Boy« er baseret på to erindringer. Bogen af samme navn, som journalist og forfatter David Sheff skrev, da sønnen Nic havde taget stoffer i 10 år, og de erindringer, som Nic skrev. Bøgerne er rå, men kærlige. Et opråb om at tage unge misbrugere alvorligt og aldrig give op. Og de er langt barskere end filmen.

Den belgiske instruktør Felix Van Groeningen (»The Broken Circle Breakdown«) skildrer en teenagers vej til hårde stoffer i en film, der er skudt så smukt, at det ligner en rejsereklame for San Fransisco. Vi er langt fra film som »Christiane F.« eller »Requiem For A Dream«.

Timothée Chalamet fik det store gennembrud med sidste års »Call me by your name«. Hans nyeste rolle i  »Beautiful Boy« bør kun gøre hypen større, mener vores anmelder Fold sammen
Læs mere
Foto: DANNY MOLOSHOK.

Steve Carrell og Timothée Chalamet som far og søn gør deres bedste for at publikum skal føle alle de mange ord, som filmen er fyldt med. Men de gode intentioner kan mærkes, og intensiteten modarbejdes noget af glatheden i kameraarbejdet og den gode musik, der svøber sig om næsten samtlige scener.

Nic ses udefra. Bare en helt almindelig og fin fyr, der bliver omklamret og hyldet af en blød far, der nok helst vil være hans ven. Og som ikke forstår sin søns misbrug.

Oscar-buzz

Chalamet kom på radaren i sidste års »Call Me By Your Name«, og rollen som den smukke, men bristefærdige dreng, bør sikre det brede gennembrud. Han spiller Nic Sheff med et sitrende nærvær, men man forstår ikke, hvor al den smerte, som figuren er fyldt med, stammer fra.

Midt i opvæksten i et kærligt og kunstnerisk hjem i smukke og næsten altid solbeskinnede Californien stikker misbruget ud som et postulat. Hvis ikke historien var sand, ville man finde det påklistret. En anelse klæg er også Carrells evigt knævrende far, der elsker sin søn, men kommer til kort. Han raser over sønnens manglende evne til at holde sig fra crystal meth og virker hysterisk. Han stirrer bekymret frem for sig, katatonisk. Masser af ord med ord på. I solplettede grønne haver, i grå venteværelser, i biler i evig fart. Alle vegne.

Men filmens biroller og springene i tiden fungerer godt. Lyd og billede glider fra et punkt i historien til et andet. Det får filmen til at føles som en lang bevidsthedsstrøm, en cyklisk drøm, der går over i mareridt og til håb og tilbage igen. Ikke den klassiske helterejse, og gudskelov for det. Ingen i familien undslipper følgerne, der er som et spøgelse, der aldrig forlader rummet for alvor.

»Beautiful Boy« har allerede fået en del Oscar-buzz og vil alt det rigtige. Men den behøvede slet ikke glasuren og skønheden, for at vi ville spise den med hud og hår.

»Beautiful Boy«, Film. Instruktør: Felix Van Groeningen. Medvirkende: Steve Carell, Timothée Chalamet, Amy Ryan, Maura Tierney