Anders Krab-Johansen elsker orden. Nu er der igen rod i hans butik

Den redaktionelle frihed er fundamentet under alle medier i Berlingske Media. Af samme grund har det vakt opsigt, at koncernledelsen har fået udarbejdet en rapport, hvis konklusioner udfordrer samme størrelse. Chefredaktører og medarbejdere er utilfredse med, at rapporten overhovedet blev lavet. Berlingske Medias øverste chef beklager rapporten, men afviser at lade sig interviewe.

Anders Krab-Johansen har været ceo for Berlingske Media siden december 2017. Det seneste halve år har han ad to omgange været genstand for kritisk pressedækning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En sjælden gang imellem skrives ting så smukt, klogt og præcist, at det kan blive stående generationer frem og vedblive at være påtrængende relevant.

Sådan er det med Berlingskes redaktørerklæring.

I 1948, i kølvandet på Anden Verdenskrig, nedfældede daværende chefredaktør på Berlingske, Terkel M. Terkelsen, erklæringen, som siden har været helt central i selvforståelsen hos medierne i Pilestræde 34.

Blandt andet – og mest relevant i denne ombæring – hedder det:

»Redaktionen er i enhver henseende frit stillet…«

I praksis sikrer erklæringen, at de enkelte medier – Berlingske, B.T., Weekendavisen og Euroinvestor – frit kan dække enhver sag og enhver person kritisk, som man skønner det bedst, og at det til hver en tid er det enkelte medies ansvarshavende chefredaktør, der har det sidste og afgørende ord.

Desto mere opsigtsvækkende er det, at Anders Krab-Johansen, ceo og udgiver hos Berlingske Media, i december 2021 fik udarbejdet en rapport, hvis konklusioner og indhold lægger op til at udfordre den redaktionelle frihed, redaktørerklæringen knæsætter.

Anders Krab-Johansen har trods gentagne forespørgsler ikke ønsket at stille op til interview med Berlingske eller svare på de skriftlige spørgsmål, som er fremsendt.

Ville blive klogere efter Dyrby-forløb

Rapporten, hvis eksistens kom for dagen i en længere artikel i onlinemediet Frihedsbrevet for en uge siden, er udarbejdet af pr-bureauet Ulobby og blev bestilt i forlængelse af Michael Dyrbys exit som chefredaktør på B.T. tilbage i december.

Chefredaktøren fratrådte sin stilling 10. december 2021 som følge af dokumentaren »Metoo: Sexisme bag skærmen«, der satte et kritisk lys på kulturen hos TV 2s nyhedsafdeling i de år, da Michael Dyrby var nyhedsdirektør.

Forud for opsigelsen var gået et tumultarisk forløb hen over næsten to uger, hvor Michael Dyrby indledningsvist gik i flyverskjul, inden han i et længere interview med Berlingske brød tavsheden og erkendte at have krænket kvinder og have haft upassende forhold i sin tid som chef tv-stationen.

Forløbet satte også Anders Krab-Johansen i et kritisk lys: Den 55-årige topchef, berygtet for sin pertentlighed og ordenssans, har siden erkendt, at han ikke var godt nok forberedt på dokumentaren, og at håndteringen efterfølgende havde været med til at skade Berlingske Media.

Det var i det lys, at Anders Krab-Johansen i december bestilte en rapport hos Ulobby, der skulle hjælpe ham selv og koncernledelsen til at »blive klogere«, som han har udtrykt det til enkelte medier i den forgangne uge.

Én stemme

Når Ulobbys rapport har vakt opsigt, har det flere årsager:

Først og fremmest var rapportens konklusioner opsigtsvækkende,

Ulobby slog eksempelvis fast, at det havde været en fordel, om huset havde talt med »én stemme« under forløbet med Michael Dyrby.

Det er her værd at bemærke, at Weekendavisen på lederplads eksempelvis opfordrede Michael Dyrby til at trække sig, mens enkelte debattører på tværs af medierne havde opfordret til samme. Endelig havde både B.T. og Berlingske undervejs afdækket sagen kritisk.

Videre konkluderes der i rapporten, at Tom Jensen og Mette Østergaard, de to chefredaktører på Berlingske, med deres »tilvalg og fravalg« under forløbet i december var med til at forstærke krisen for Michael Dyrby og Berlingske Media.

Endelig blev navnene på en række medarbejdere, chefer og debattører fra Berlingske Media såvel som andre stemmer udenfor huset udleveret til Ulobby i et forsøg på at kortlægge, hvordan de pågældende havde ageret under forløbet med Michael Dyrby og dækningen af #metoo i det hele taget. Vel at mærke uden at medarbejderne eller deres nærmeste chefer blev orienteret.

Det er af hensyn til gdpr-reglerne ikke muligt at læse rapporten i sin helhed, forklarede Anders Krab-Johansen mandag, da han stillede sig til rådighed for spørgsmål på medarbejdermøder på B.T., Berlingske og Weekendavisen.

Dele af rapporten blev her læst op. Anders Krab-Johansen tog samtidig afstand fra rapportens konklusioner og understregede, at han ikke var enig i, at huset skulle tale med én stemme.

Kritik fra medarbejdere og chefredaktører

Sammenfattet har rapporten vakt behørig kritik internt. Medarbejderforeningerne hos Berlingske, B.T. og Weekendavisen forfattede tidligere på ugen et fælles brev til Anders Krab-Johansen, hvor de tog afstand fra rapporten og forløbet.

»Uanset hvad intentionerne har været, så finder vi det uacceptabelt at sætte en undersøgelse af den karakter i værk uden de pågældendes viden, og det kan næppe undgå at skabe mistillid til direktionens ageren i forhold til de redaktionelle medarbejdere,« hedder det blandt andet i brevet.

Her opfordres der samtidig til, at rapporten i sin helhed offentliggøres for medarbejderne.

Også chefredaktørerne har udtrykt kritik af forløbet.

»Jeg synes ikke, det var nogen god idé at få lavet den rapport. Det burde man have undladt, og man burde i særdeleshed ikke have gjort det i hemmelighed,« siger Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske.

Han kalder – på lige fod med sin chefredaktørkollega fra Weekendavisen, Martin Krasnik – rapportens konklusioner »helt hen i vejret«.

»Det er heldigvis en vurdering, jeg kan konstatere, at Anders Krab-Johansen deler, hvilket han også flere gange har understreget over for både mig – og senest over for medarbejderne,« siger Tom Jensen.

»Det betrygger mig i, at jeg kan have fuld tillid til, at vi på Berlingske har, altid har haft og fortsat vil have fuld redaktionel frihed til at dække alle sager. Også svære historier som Dyrby-sagen, der til dels foregik i vores eget hus.

Anders Krab-Johansen beklagede tidligere på ugen forløbet og rapportens tilblivelse.

»Jeg har beklaget forløbet overfor medarbejderforeningerne. Kritikken er berettiget, og det er mit ansvar. I et mediehus må der ikke være noget, som kan give anledning til at tro, at der foregår overvågning. Vi er her alle for at styrke det frie ord, og det er afgørende, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved dette,« skrev han til Mediawatch.

Berlingske har sendt flere opfølgende spørgsmål til Anders Krab-Johansen om forløbet, som han altså ikke har ønsket at svare på.