Anden verdenskrig kaster stadig lange skygger. Selv om krigen sluttede, fortsatte lidelserne

To nye film af danske børnebørn til holocaustofre beretter om deres familier og om, hvordan Holocaust påvirkede ikke blot deres bedsteforældre, men også dem selv. Begge kan streames på dr.dk.

Auschwitz-Birkenau: En fangebarak kort efter befrielsen.   Fold sammen
Læs mere
Foto: YAD VASHEM ARCHIVES

Anden Verdenskrig førte til millioner af døde og tragedier i næsten alle europæiske familier. Særlig hårdt blev Europas jøder ramt. De seks millioner jøder, der blev myrdet, mindes 27. januar, der er årsdagen for befrielsen af Auschwitz. Men med krigens afslutning var det ikke slut med lidelserne, for mange af de overlevende blev ramt af traumer, der satte sig spor i familierne. Mange ofre levede med minderne om rædslerne fra kz-lejre, og der var kun sjældent hjælp at hente fra omgivelserne. De fleste valgte tavsheden.

Oplevelserne fra krigen påvirkede ofte børnene, og man taler internationalt om Den anden generation, der ikke selv havde gennemlevet rædslerne, men som blev påvirket af forældrenes traumer og tavshed, og som ikke kun omfattede jøder. Krigen kaster lange skygger. Også børnebørnene er påvirkede af krigen, sådan  som to nye dokumentarer, som DR2 netop har vist, vidner om.

I Benjamin Fischermanns »Krigen der splittede min familie« beretter han, som barnebarn til holocaustoverlevende, om familiens hårde skæbne. Hans oldefar og en onkel druknede på vej til Sverige, og resten af familien, en oldemor og fire børn, blev deporteret fra Danmark til kz-lejren Theresienstadt. Blandt disse børn var også hans egen farfar, Mogens Fischermann. Efter krigen gik familien i opløsning, og filmen skildrer de konflikter, familien blev udsat for, og som betød, at Mogens ikke ville se sine søskende. Dokumentaren bringer interview med Robert, Salle, Fanny og Mogens Fischermann, der fortæller hver sin version af krigens ulykke og dens smertelige konsekvenser for familien.

Susanne Kovács har skrevet og instrueret filmen »De skygger vi arver«, som DR også netop har vist på DR2. Også Susanne Kovács er barnebarn af jødiske holocaust-overlevende. Familien var ungarske jøder, der kom til Danmark efter 1956-oprøret i Ungarn. Hendes bedsteforældre havde overlevet kz-lejrene, og filmen skildrer hendes farmor og hendes far, Peter, og den dysfunktionelle familie, der muligvis var et resultat af oplevelserne med nazismen. Som barnebarn var Susanne på weekendophold hos sine bedsteforældre, og der blev hun udsat for bedsteforældrenes misforståede forsøg på at forklare det lille barn, hvad ondskab er. Hendes far blev udsat for sin egen fars vrede og vold, som han nu beretter om. Han sætter spørgsmålstegn ved, om man kan forklare hans fars behandling af ham udelukkende som konsekvens af nazismens dæmoni, eller om kimen til farens voldelige adfærd over for ham allerede lå i det patrialske Ungarn før krigen.

Ligesom Benjamin Fischermanns film går Susanne Kovács dokumentar uforfærdet ind i de mest betændte familiehemmeligheder, og det kan de sikkert kun gøre, fordi de er børnebørn af holocaustoverlevende – og dermed følelsesmæssigt på afstand af tragedien.

Begge film er dybt bevægende og viser, at Holocaust stadig påvirker mennesker, også børnebørn. Det er fint, at DR har givet plads til disse fine film, der begge kan ses på DRTV.

»Begge film er dybt bevægende«