Ali Aminali: Efter ti minutter opgav jeg »Borgen« – heldigvis var der netop kommet et nyt afsnit af »The Bachelor«

Mit kulturliv: På baggrund af en række faste spørgsmål koger vi en kulturel Maggi-terning på nogle af landets mest markante kulturprofilers holdninger og på deres kulturforbrug. Denne gang er det debattør, radiovært, forfatter, socialrådgiver og tidligere folketingskandidat og europaparlamentskandidat for Det Konservative Folkeparti Ali Aminali.

»Hvis jeg var kulturminister, ville jeg give alle folkeskoler gratis adgang til alle kulturinstitutioner, biografer, teatre og så videre. Den nye generation skal udsættes for alle former for kunst og kultur,« siger Ali Aminali. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er dansk kultur for dig?

»Når man er vokset op i Ålsgårde i Nordsjælland, og ens barndomsvenner er skuespillerbørn, bankdirektørens sønner og Jørgen Utzons barnebarn, så vil man tro, at besøg på Det Kongelige Teater eller det at læse Berlingske under Arne Jacobsen-lampens skær var en selvfølgelighed.«

»Men jeg vokset op i et 'folkeligt' miljø. For selvom min barndom var præget af rigmandsdøtre og -sønner og rosé, så var limen i vores lokalsamfund det folkelige. Vores fælles danske kulturoplevelser skete på fodboldbanen, inde i hallen, i fritidsklubben, på skaterbanen, hvor vi hørte Dizzy Mizz Lizzy på fuld drøn, eller når vi mødtes og spiste en ribbenstegssandwich på Miss Piggy.«

»Mange af de kulturradikale typer gør grin med det folkelige. Men det ændrer ikke på, at den lim, der binder os sammen, sjældent udgøres af oplevelser fra Louisiana, eller om man har læst Marcel Proust. Det, som binder os sammen, er en god shawarma, en solid kradser lørdag nat på vej hjem fra byen, når man tager på Industrimuseet for at se en Puch Maxi-udstilling, når man hejser Dannebrog i kolonihaven, og når Anders Christensen smasker bolden i det russiske mål. Dansk kultur er det folkelige, det pølsevognsagtige, det simple, og det vi alle sammen holder af. Ligegyldigt om vi vil indrømme det eller ej.«

Ved Danmarks EM-kamp mod Finland 12. juni blev seere og publikum vidner til det chokerende syn af Christian Eriksen, der kollapsede på banen. Det sammenhold, der viste sig i Danmark efterfølgende, har efterladt et håb og en tro hos Ali Aminali. Fold sammen
Læs mere
Foto: Stuart Franklin/EPA/Ritzau Scanpix.

Hvad er den bedste kulturoplevelse, du har haft for nylig?

»Hvis jeg skal være ærlig, så har det sammenhold, danskerne har vist i forbindelse med den tragiske hændelse med Christian Eriksen, som udmundede i en massiv støtte til Christian og landsholdet, givet mig et håb og en tro på, at vores fælles kulturforståelse og næstekærligheden stadigvæk eksisterer. For en stund lagde vi vores mobiltelefoner fra os, krammede hinanden og viste fællesskab, på trods af politiske skel eller etnicitet. Vi var og er alle danskere. Et folk under et flag.«

… og hvad er den værste kulturoplevelse, du har haft?

»Det lyder plat, men jeg har ikke haft en decideret forfærdelig kulturoplevelse. Hvorfor? Jo, fordi jeg gør alt, jeg kan, for at undgå det. Livet er for kort til dårlige kulturoplevelser. Derfor prøver jeg også som regel altid at undgå at læse Politiken.«

Er du nogensinde gået i pausen i forbindelse med en film eller forestilling, eller læst slutningen på en bog først?

»Jeg har aldrig set »Borgen«. Jeg prøvede faktisk at se »Borgen« for nylig, fordi mange journalister i min omgangskreds taler om den. Jeg mistede koncentrationen efter ti minutter. Heldigvis var der netop kommet et nyt afsnit af »The Bachelor«, så det så jeg i stedet for.«

Astrid Lindgrens fortælling om Jonatan og Karl Løvehjerte har sat sine spor hos Ali Aminali. Fold sammen
Læs mere
Foto: Gyldendal.

Fortæl om et værk, der har dannet dig som menneske.

»Den er nem. Da jeg var lille, så jeg tit »Brødrene Løvehjerte«. Jonatan og Karls oplevelser i Nangijala og deres kamp mod den tyranniske hersker og den grusomme drage fascinerede mig. Især hele ideen om, hvad der sker efter døden, fangede mig. Den samme fascination fik mig senere til at forelske mig i japansk litteratur og særligt bogen »Hagakure«, der er skrevet af den japanske samurai og munk Yamamoto Tsunetomo. Bogen handler om etik, filosofi, moral, og døden som en naturlig del af livet. Det er en bog, jeg læser igen og igen. Jeg er på nuværende tidspunkt oppe på fjerde eksemplar, fordi jeg har slidt de foregående eksemplarer op.«

Synes du, at danskerne mangler kulturforståelse og måske endda dannelse?

»Jeg vil ikke sige, at danskerne mangler kulturforståelse. Måske vil kulturradikale mene, at danskerne ikke ved nok om ballet, scenekunst eller progressiv kunst. Men danskerne er et kulturbevidst folk. Deres definition af, hvad kultur er, er bredere end kulturelitens. Da jeg fandt ud af, at jeg skulle komme med mine input i forhold til kulturen, så spurgte jeg et par af mine gode venner om, hvad kultur er for dem. En af dem sagde: 'sjove museumsoplevelser med børnene', en anden sagde: 'en pissegod film på Netflix eller i biografen', og den sidste sagde: 'når jeg er på stadion'.«

»Ville jeg ønske, at vi danskere kom mere i teatret eller tog ind og så progressiv kunst? Ja da, selvfølgelig vil jeg det. Jeg ville da ønske, at kulturpolitikken var første prioritet, og at man havde større fokus på at styrke kunsten og kulturen, så danskerne havde et alternativ til Netflix. Men ideen om, at danskerne ikke er kulturbevidste, fordi de ikke bruger to timer af deres liv på at gå på ARoS og se en udstilling, hvor der ligger murbrokker i et hjørne, er en fejlslutning. Hvis det er kultur, så vil jeg hellere spare de penge og tage på genbrugspladsen i weekenden. Der er masser af murbrokker at se på.«

Kan du pege på en kulturdebat, der har ændret noget?

»​Ærlig talt – nej overhovedet ikke – og det er det største problem. Politikerne, og her tænker jeg især på de borgerlige, er hamrende ligeglade, når det kommer til stykket.«

Er der en særlig kunstart, der siger dig absolut ingenting?

»Progressiv, mærkværdigt kunst, hvor man ærlig talt ikke ved, om man er på genbrugspladsen eller på et museum, siger mig intet.«

Nu afdøde Yahya Hassan er ifølge Ali Aminali den mest undervurderede kunstner. Den unge digter brød igennem i 2013 med digtsamlingen »Yahya Hassan« og blev almindeligt kendt i Danmark. Særligt da debuten blev fulgt op af optrædener i medierne, hvor han gav udtryk for kontroversielle synspunkter, herunder en kritik af sin egen kulturbaggrund og dens opdragelsesformer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix.

Hvem er den mest undervurderede kunstner?

»Yahya Hassan. Selvom han fylder meget på visse tidspunkter, så vil jeg stadigvæk mene, at han er undervurderet. Han satte en bølge i gang i minoritetsmiljøet, som i sidste ende resulterede i en hel generation af nye minoritetsstemmer.«

…. og det mest overvurderede værk?

»Alt, hvad Kristian von Hornsleth har lavet.«

Færdiggør sætningen: Hvis jeg var kulturminister, ville jeg …

»Jeg vil give alle folkeskoler gratis adgang til ALLE kulturinstitutioner, biografer, teatre og så videre. Den nye generation skal udsættes for alle former for kunst og kultur. Og så vil jeg 'make bibliotekerne great again'.«

Hvad er den største myte eller løgn, vi fortæller andre om vores kulturliv?

»At vi ikke kan lide det folkelige. Men i virkeligheden elsker vi at høre »Absolut Music«, se reality-tv og drikke en kold øl på en sommerdag … i stedet for at drikke naturvin og læse Voltaire. Mit håb er, at folket får lov til at fortælle mere om deres kulturforbrug. Også i aviser som Berlingske. For så kan det være, at vi én gang for alle stolt tør sige, at det folkelige er ikke så ringe endda.«