»Ægteskabet er ikke for sjov, men gør man sig umage, bliver det sjovt at leve i det«

Skuespilleren Ellen Hillingsø har giftet sig med sit livs første kærlighed, men inden da skulle hjertet briste og ungdomsforelskelsen rase. Det bedste, hun har lært om kærligheden, har hun læst hos Tove Ditlevsen og i Bibelen, og den største kærlighed, hun har oplevet, er den, der ikke kræver ord.

Ellen Hillingsøe, skuespiller. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl

Hvem var din første store kærlighed?

»Ham så jeg, da jeg var 15 år og havde min konfirmationskjole på til et fint middagsselskab. Ind ad døren kom en herlig mand, der var nydeligt overrislet. Han sagde tre ord til min bordherre, og så gik han i haven og faldt i søvn under et træ. Det var love at first sight. 15 år senere blev vi gift, og det har været dagligt arbejde siden. Ægteskabet er ikke for sjov, men gør man sig umage, bliver det sjovt at leve i det.«

Hvornår blev dit hjerte knust mest voldsomt?

»I gymnasiet af min ungdomskæreste. Man skal jo igennem det. Men der var jeg virkelig broken hearted. Jeg var jo så dybt forelsket. Det kunne man jo være i årevis på det tidspunkt. Forelskelsen lå altid i dig som en drøm og en mulighed, og nogle gange blev man kæreste med ham, man var forelsket i, men det var ikke det, der var det mest afgørende. Det afgørende var længslen og drømmen og så følelsen af ulykke, hvis hjertet bristede. Heldigvis blev det jo altid sommer igen, og man blev forelsket på ny. Der skulle helst være én, der rumsterede i ens bevidsthed hele tiden.«

Hvordan reparerer man et knust hjerte?

»Tiden er den væsentligste faktor. Man må hele tiden minde sig selv om, at det går over. Der kommer en anden. Det er også det, vi skal tale med vores børn om. Der er nogle, der vil knuse deres hjerter, men de vil også knuse andres hjerter. Særligt nu er det så vigtigt at tage ansvaret for andres hjerter alvorligt, hvis de i deres forelskelse har delt billeder af sig selv. Den skrøbelige balance, de skal være bevidste om, er den moderne version af et Tove Ditlevsen-digt.«

Hvilket?

»Så tag mit hjerte i dine hænder/ men tag det varsomt og tag det blidt/det røde hjerte, ah, nu er det dit./Det slår så roligt, det slår så dæmpet,/ for det har elsket og det har lidt,/nu er det stille, ah, nu er det dit./ Og det kan såres, og det kan segne, og det kan glemme og glemme tit,/ men glemmer aldrig/ah, at det er dit.« Jeg læste så meget Tove Ditlevsen, da jeg var ung. Der havde hun absolut ikke fået sin revival. Jeg blev student i 85, og der var hun jo bare kikset, fordi hun rimede. Det var Strunge, man skulle dyrke. Og han var da også fantastisk, men det var kun Tove Ditlevsen, der så helt fuldstændigt kunne spejle, hvad der foregik i mit hjerte.«

Hvem er din seneste store kærlighed?

»Når du får børn, kommer den betingelsesløse kærlighed, der ikke kan gengældes. Kærlighedsgerningen består i, at du skal opdrage og løfte dem og give dem alt, hvad du kan, samtidig med at du ved, at de forlader dig. Det er brutalt, men det er sådan, det skal være. Du kan aldrig forlange gengældelse. Så det eneste, du kan gøre, er at gøre dem til elskelige væsener, der har lært at sige farvel, ikke lader solen gå ned over et skænderi og husker at sige »sov godt.« I den relation skal man som voksen altid huske, at det er det, man er. Den voksne. Børnene kan smække med døren og være umulige. Du sætter grænserne og siger fortsat »jeg elsker dig.« På det mere prosaiske niveau er jeg nyforelsket i min Kindle. Jeg skal bruge det engelske sprog så meget i mit arbejde, og pludselig kan jeg have alle de her vidunderlige bøger med i min lomme og i min taske – alle vegne. Jeg er besat af den og sluger den ene bog efter den anden.«

Hvilken smertelig kærlighedserfaring er du mest taknemmelig for?

»Det er erfaringen af, at jeg ved, at det går over. Især når man taler om den kødelige kærlighed, besættelsen og forelskelsen. Den går over. Kærligheden til dem, man mister, lever videre i én selv. Jeg mistede min elskede svigerfar for nylig, og ham savner jeg. Men de døde, du savner, kan du tale med, når du taler til dig selv.«

Hvad ville du gerne være forskånet for?

»Kan man overhovedet ønske sig det at blive forskånet? Det indeholder jo sin egen modsætning. Hvis du bliver forskånet for smerten, så har du aldrig elsket. Ingen vil forlades, men det skal vi jo. For så opdager vi jo, at vi kravler op af hullet igen og kan elske på ny. Præmissen for kærlighed er at tage alle slagene, rejse sig, springe op på hesten og elske videre. Det gælder for så vidt også i et ægteskab. Modgangen er en del af medgangen.«

Hvad har været din mest ultimative kærlighedsgerning?

»De største kærlighedsgerninger er vi ikke selv bevidste om. De folder sig intuitivt ud. Det er lidt det samme, når du er skuespiller. Hvis du står på scenen og synes, du er for fed, så er fokus forkert, og så bliver det aldrig godt. Du skal fortabe dig i rollen, ikke kigge på dig selv med et beundrende blik. Tilsvarende er de bedste gerninger dem, du ikke er bevidst om.«

Hvornår har du følt dig mest elsket?

»I et kærligt fællesskab. Det er, når vi sidder sammen som familie og helt uden ord mærker den kollektive kærlighed. Jeg er så taknemmelig for at være del af sådan et fællesskab, hvor vi taler om stort og småt – mere stort end småt – og kan være uforbeholdne og helt os selv. Den samme type fællesskab kan jeg føle med mine nærmeste venner. Jeg er meget kræsen, når det kommer til de nære cirkler. Mine venner skal kunne holde kæft og holde tæt. Vi skal kunne dele tanker, der ikke forlader rummet, og ikke bliver delt – ikke engang med ægtefællen.«

Så kærlighed rimer på ærlighed?

»Præcis. En af de mest kærlige gerninger, jeg selv har oplevet, var, da jeg blev gravid med mit første barn, og min gode veninde satte sig ned og var helt nøgtern og ærlig. »Det er ikke romantisk at få et barn, det er benhårdt. Og nej, de sover ikke igennem efter det første år. Hvis du er heldig, sover de igennem i 1. klasse, men regn hellere med, at du først får din nattesøvn, når de rammer 3. klasse.« Den ærlighed befriede mig for mange skuffelser.«

Hvad er vigtigst at vide om kærlighed?

»At klicheerne passer, og at alt, hvad du skal vide om den sag, står i Paulus’ Første Brev til Korintherne kapitel 13. »Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.« Kærligheden rummer alt. Den er større end dig, og du kan læne dig ind i den og gøre det uden forbehold. For så er du i kontakt med det største i livet. Du er i kontakt med skabelsen selv.«

Hvad er det klogeste råd, du har modtaget om kærlighed?

»Uden tvivl noget, min mor har sagt, som jeg har glemt igen.«

Hvad forventer du dig af foråret og sommeren – flirt eller gamle flammer der skal tændes?

»Der skal jeg da tænde op under min mand. Jeg håber så inderligt, at vi får lov til at være fulde og råbe i det offentlige rum og have en fest sammen. Og jeg håber, at min søn, der bliver student, kan komme ud at køre i vogn og feste, og at vi må fejre bedriften sammen med ham.«