Ædru Thomas Wivel debuterer som digter

Dansk standups grand old man er blevet ædru og debuterer som digter med digtsamlingen »Sange fra bugspytkirtlen«.

Komiker Thomas Wivel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Du er standupper – hvorfor nu pludselig en digtsamling?

»Da jeg holdt op med at drikke for snart to år siden, satte det tanker i gang. Jeg var nødt til at prøve at forstå, hvad jeg havde haft gang i gennem 20 år. Jeg fortalte jokes og historier om drukture i standuppen, men havde behov for at komme helt ned i materien, det smertelige.«

Digte og medvirken i »Vild med dans« – handler det om at prøve nye ting?

»Jeg stoppede med at drikke 27.10 2013, og i maj ’14 fik jeg tilbud om at være med i »Vild med dans«. Jeg kan godt lide at forestille mig, at det hænger sammen, at jeg har haft en andet lys omkring mig som ædru, som har bevirket, at jeg har kastet mig ud i nye eventyr. Det er i hvert fald spændende at udforske nye udtryksformer og også en nødvendighed. Jeg er jo blevet en ældre standupper, og jeg er nødt til at forny mig hele tiden.«

Hvilket karaktertræk hos dig selv er du gladest for?

»Jeg har en rimelig ubesværet tilgang til inspirationerne, og jeg holder meget af at sidde og arbejde og skrive. Jeg kan forsvinde helt ind i det – om det så er positivt, når man har et ansvar og er far, ved jeg ikke, men det er befordrende for mig som kunstner. Og så holder jeg meget af at optræde live.«

Hvilket karaktertræk hos dig selv er du ikke så glad for?

»Det overrasker mig ofte, hvor lidt tålmodighed jeg har med f.eks. teknik. Hvis jeg har glemt at sætte nyt batteri i, eller hvis min iPhone ikke fungerer, mister jeg fuldstændig besindelsen. Og så er jeg fodgænger – jeg har kørekort, men kan ikke lide at køre – så hvis nogen svinger til højre uden at se sig for, råber jeg op. Men det skal man også passe på med, for man risikerer jo, at folk stiger ud af bilen... Det har jeg oplevet et par gange…«

Hvis du kunne ændre noget ved dig selv, hvad skulle det så være?

»Jeg vil gerne lære at være mere til stede i nuet, påskønne nuet mere. Men mine tanker farer af sted. Hvis folk siger noget interessant, tænker jeg over det og associerer i mit hoved. Det er ikke så smart, når man er sammen med folk, for det kan jo virke, som om man keder sig – det kan også være – men ofte er det, fordi jeg tænker videre over noget, vedkommende har sagt. Og hvis jeg oplever noget glædeligt, kan jeg som regel kun føle glæde ved det ret kort. Jeg finder straks ulemper ved det, noget der ikke er i orden. Eller jeg tror, at nogen prøver at narre mig.«

Har du en helt?

»Jeg synes, Woody Allen er vidunderlig, han har formået at få intelligens ind i humoren. Og så har jeg altid beundret Povl Erik Carstensen, hans underspillethed, hans begavelse og hans evne til at være plat på en ret sofistikeret måde. Vi har kendt hinanden i snart 25 år, for jeg blev hurtigt fascineret af ham, da han startede som standupper i 1991. Han var en interessant fusion af Jørgen Ryg og den amerikanske komiker Steven Wright og føjede en lyrisk filosoferende dimension til standuppen samtidig med, at det var så jordnært.«

Hvad betragter du som din største succes?

»Jeg er stolt af at have været med til at indføre standup i Danmark. Jeg fornemmer også, at jeg har inspireret nogle af de senere generationer.«

Og den største fiasko?

»At jeg ikke holdt op med at drikke noget før. Det har ført mange sjove ting med sig, men det har også lagt en skygge hen over dagene i mange år af mit liv. Det er bl.a. for at bearbejde det, at jeg har skrevet en digtsamling, for det fylder mig med daglig ærgrelse. Men måske er det også i orden, at der skal være en periode med ærgrelse og fortrydelse.«

Hvis ikke du var blevet komiker og nu digter, hvad ville du så have været?

»Jeg ville gerne have været gymnasielærer. Jeg studerede jo nordisk filologi, men så blev jeg fanget af de skrå brædder. Jeg kan godt lide unge mennesker og deres åbenhed over for verden. Deres lyst til at eksperimentere med livet, synes jeg, er spændende.«

Hvad betragter du som den mest utiltalende tendens i tiden?

»Der er en tendens til at betragte høflighed som en svaghed. Hvis man holder døren for nogen eller undskylder, når man maser sig ind på fjerde række i biografen, efter filmen er gået i gang, bliver det betragtet som underdanighed i stedet for et udtryk for den venlighed, som det i virkeligheden er, og som er meget befordrende for dynamikken i en storby.«

Har du et motto?

»Jeg har lige læst et citat fra 1700-tallet af den tyske digter Novalis: »Enhver sygdom er et musikalsk problem.« Det kan jeg godt lide. Hvis man som kunstner oplever en konflikt, synes jeg, man skal forsøge at løse det kunstnerisk eller musikalsk.«

Hvornår føler du dig mest sexet?

»Når jeg danser. Nu ved jeg godt, at jeg røg ud af »Vild med dans« som den første, og det ærgrer mig også, men jeg har det rigtig godt med at danse. Når dansen rigtig kører, føler jeg mig meget sexet, og det synes jeg også den, jeg danser med, er. Det er måske ikke så kønt at se på, men den der sanselighed i at overgive sig til musikken er meget sexet.«

Hvad er det bedste, en person har sagt til dig?

»Jeg kan godt lide, når jeg får at vide, at jeg er god til at lytte. Det vil jeg gerne være. Det indebærer, at man lytter aktivt, at man formår at forstå dybderne i det, der bliver sagt, og i sit modsvar kommenterer videre på det i stedet for bare at køre sig selv i stilling. Samtale er et stykke musik, som man skal komponere videre på.«