Adam Price langer ud efter politikerne: Uden kultur ville vi som nation være fanget i en sær drømmeløs søvn

Der er valg 5. juni - men kulturen fylder utroligt lidt i valgkampen – hvorfor? Berlingske har talt med en række af landets førende kulturpersonligheder om, hvad de ville gøre, hvis de var landets kulturminister med et ubegrænset politisk flertal. Læs med de kommende uger i interviewserien »Den kulturminister, du aldrig får«. Denne gang med manuskriptforfatter, dramatiker og restauratør Adam Price

Adam Price er en mand hvis kunsteriske og arbejdsmæssige virke spænder bredt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Adam Price, hvad er det første, du ville gøre, hvis du var kulturminister med et absolut flertal bag dig?

»Så ville jeg tilbagekalde beslutningen om at lukke Radio24syv. Jeg ville prompte redde en udtalt succes. Beslutningen om udflytningen er et bizart produkt af regionalpolitisk pragmatisme, der kun fungerer i nogle lukkede beslutningsrum på Christiansborg. De af os, der arbejder i det felt som Radio24syv også er en del af, ved, hvor svært det er at lave noget, der rent faktisk fungerer. Og når det så lykkes, så skal man bevare det og 'klappe det bag i, så det bliver ved med at løbe.'«

Er den type politiske beslutninger, som bl.a. ramte Radio24syv, en tendens som er tiltagende, eller er det et produkt af, at der altid har været en lidt anstrengt kommunikation mellem kulturen og det politiske?

»Lige med 24syv virker det som om, at vindene blæser meget mod vest. Det virkede som sådan en lidt upræcis måde at tækkes sine vælgere på – med en arbitrær pragmatisme a lá: »Når vi allesammen betaler, så skal institutioner bare vest på, fordi sådan skal det være«. Det er en uheldig tendens.«

Adam Price

»Det mest afgørende ved kulturen er jo, at den stort set aldrig kan betale sig, men det er livsfarligt, hvis vi ikke har den.«


Er ideen om armslængdeprincippet under angreb?

»Ja, og den form for sådan lidt systemisk snusfornuft om, at nu skal vi huske at skubbe en bunke penge og initiativer vest på, fordi det er det eneste saliggørende, er et absurd udtryk for, at man prøver at lave lovgivning, der er generisk. Men det vi laver i kulturlivet er enormt personligt og meget specifikt. Der er noget omkring hele den strukturelle politiske tankegang, som er dybt problematisk, fordi det anvendes på noget som nødvendigvis ikke lade sig putte ind i kasser af samme højde, mængde og bredde. Men jeg tror, det er et evigt problem i relationen mellem politik og kunst.«

Brødrene James Price (t.v) og Adam Price i deres rette element. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIels Ahlmann Olesen.

Man hører, at mange ansatte på hospitalerne og i folkeskolen protesterer over de sejrende offentlige styringssystemer. Det handler om, at man skal kunne gå ind og måle på alting, det skal rapporteres. Er det også det gældende for den måde nutidens politikerne ser kulturen?

»Ja. Konsekvensen af det er typisk, at man nedsætter enten kommisioner, udvalg eller man forsøger sig med forskellige former for måleordninger, der kan måle om noget »kan betale sig«, eller »om noget giver mening«. Men det mest afgørende ved kulturen er jo, at den stort set aldrig kan betale sig, men det er livsfarligt, hvis vi ikke har den, fordi så er det som om, der pludselig ryger en etage af huset. Der forsvinder jo en afgørende del af vores identitet, hvis man forestiller sig, at vi overhovedet ikke prioriterede kulturlivet længere, men samtidig ville det være svært at måle katastrofens omfang.«

Men hvad ville afskaffelsen af statsstøttet kultur give sig udslag i?

»Man kan måle rigtig mange ting realpolitisk. Når vi investerer så og så meget i nyuddannede sygeplejersker, så kan vi se, at vi rent faktisk får løst nogen af de strukturelle problemer indenfor sundhedsvæsnet. Derimod kan man ikke nødvendigvis sige, at folk bliver mere lykkelige af, at vi bruger 150 mio. kr. ekstra på et bestemt kulturområde. Hvis man forestillede sig, at man realiserede et ekstremt liberalt synspunkt om, at alt skulle kunne klare sig uden offentlige tilskud, så tror jeg, at vi som nation pludselig vågnede op, og følte os meget fattigere. Man ville opleve, at ens drømme ville være blevet mere begrænsede. Vi ville som nation opleve en sær drømmeløs søvn. Og så ville man en dag tænke: ‘Hold kæft mand, der var jo en gang, hvor vi mødtes omkring bålet og sang sangene om dem, vi var!’ – og så opdage, at kulturen sgu nok var en del vigtigere, end vi lige gik og troede.«

Adam Price

»Vi skal skynde os at opfinde nye genrer og bryde dem igen, før omverden bliver træt af dem.«


Jeg har lige været på en pressetur, hvor jeg mødte folk fra Belgien, Irland og Sydafrika, som alle talte om dansk tv-drama, både »Broen«, »Borgen«, ja selv »Rita« blev nævnt. Jeg tror godt, at man kan sige, at dansk kultur nok aldrig har stået stærkere. Alligevel virker det ikke som om, at kulturområdet fylder mere i politik og i den almene politiske bevidsthed, end den har gjort tidligere. Hvordan kan det være, at dansk kulturs seneste store sejre ikke smitter af på den hjemlige politik?

»På mit eget kulturområde har vi haft heldet og måske også talentet til at lave nogle store internationale succeser, som fuldstændigt har ændret det professionelle landskab, vi lever i. Det betyder bl.a., at vi pludselig kan finansiere en tv-serie med England, Tyskland og Frankrig, fordi de anerkender, at dette mærkelige lille velfærdsdemokrati kan noget med at fortælle historier enten på det store lærred eller som tv-serier. Det er jo vanvittigt!«

Adam Price stod bag manuskriptet til den særdeles succesrige danske tv-serie »Borgen« (2010). Sidse Babett Knudsen spillede den hårdtprøvede danske statsminister »Birgitte Nyborg«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Esben Salling.

Men hvad kan den succes bruges til i forhold til det politiske?

»Jeg synes da, at denne aktuelle succesfulde kultureksport er noget, man sikkert også kunne få bedre øje på fra politisk side. Lur mig, om vi ikke kunne udnytte det endnu bedre, end vi gør nu. Til stor gavn for alle. Her var jo et sted, politik og kultur kunne indgå i en klog symbiose. Jeg synes, vi er så priviligerede på mit område, at vi ikke kan tillade os at sige: Vi vil have flere penge eller bedre rettigheder, gu vil vi ej, vi har aldrig haft det bedre. Vi skal da være taknemmelige for, hvordan vi har det, og at vi lever i tv-seriens gyldne tidsalder.«

Hvad ville det sige i praksis?

»Det kunne tænkes, at man fra »kultureksport-siden«, erhvervslivet, iværksætteriet, rent faktisk kunne spinde nogle flere guldtråde ud af det her. Både noget der gav flere kroner og øre til Danmark, men også udnyttede det hul, der rent faktisk er blevet slået i væggen. Når man taler med folk i udenrigsministeriet, er det slående, at »Borgen« har været så god en eksportartikel. Serien bliver åbenbart ofte brugt som en gave indenfor diplomatiet: »Her er en lille serie, den handler om det land, vi kommer fra!« Uanset »Borgen« er lidt fortegnet og idealistisk, så handler det jo mere eller mindre om, hvem vi er i Danmark.«

Nu siger du, at man i din branche er meget taknemlig for jeres succes. Men hvem er det egentlig I bør takke for den succes – er det politikerne?

»Nej, men jeg synes, det absolut har haft betydning, at man lavede sådan noget som public service puljen. Det er et klart eksempel på, at man går ind og investerer i TV-serier for at give DR konkurrence på lige vilkår. Navnlig TV 2 har nydt godt af den pulje.

Desuden lavede DR for 25 år siden en målrettet investering i at blive bedre til at lave TV-drama. Det var i princippet et offentligt initiativ. Det var ikke født politisk, men født af dramachef Rumle Hammerich og efterfølgende Ingolf Gabold, men det var ikke desto mindre en rigtig god ide. Initiativet brød væggen ned mellem film og TV-branchen. Det gav en helt anden kvalitet i historiefortællingen, og så investerede man en masse penge i forfattere, manuskripter og tid til at skrive manuskripterne. Pludselig kom der jo så de TV-serier, som er de sejre, vi står på skuldrene af i dag, og som gør det muligt at co-producere med udlandet, og samtidig har skaffet os stor international bevågenhed.«

Dramachef Rumle Hammerich spillede en central rolle i opstarten for den danske TV-series succes, siger Adam Price. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Carlsen.

Mht. til den store succes, som dansk film og TV fejrer lige nu – tror du det fortsætter, kan vi holde momentum? Eller er det blot en gylden æra, som snart lakker mod enden?

»Det virker ikke som om, at den internationale appetit og investeringlyst i TV-serien på nogen måde er slut. Tværtimod. Det virker også som om, at det er blevet et kulturforbruger-fænomen, som på ingen måde har toppet endnu. Det kan vi også statistisk se på streamingtjenester og mængden af abonnementer, som passer godt til det moderne liv med arbejde, unger og hverdag. Hvis vi selv i Danmark kan blive ved med at levere varen, kræver det bare, at vi holder os selv til ilden, og sparker os selv i røven, så vi ikke gentager os selv.«

Hvad mener du med, at vi ‘gentager os selv’?

»At vi skal være opmærksomme på ikke kun at producere Nordic Noir-krimier med mord på unge piger i mørke skove, som i løbet af 10 afsnit altid opklares af ensomme, grænsesøgende, gennemsnitsalkoholiserede politimænd. Nu skal vi også noget andet, og det gør vi så også, synes jeg. Vi må bare ikke lade en succes udleve sig selv, for så begynder folk at tænke: »Nå, det var så det, de nordiske lande kunne. Så har vi vist set nok.« Nej, vi skal skynde os at opfinde nye genrer og bryde dem igen, før omverden bliver træt af dem.«

Hvad bør de danske politkere gøre, hvis de gerne vil hjælpe med at bibeholde og understøtte dansk film og TVs succes?

»Nogle kloge hoveder kunne jo godt kigge på, hvorfor den eksportsucces, vi har haft – især på nogle af de store tv-serier. Det kunne jo godt være, det ville give god mening at se nærmere på, om den succes kunne agere en slags trojansk hest for andre dele af vores kulturliv, eller et »iværksætteri«, vi endnu ikke har set. Vi oplever rent faktisk, at »forbrydelsen« og »Herrens Veje« er blevet solgt til over 100 lande og »Borgen« til 85 lande. Det kan også være, vi kan udnytte det momentum til noget, der giver os en endnu større international bevågenhed.

Adam Price

»Det er lige før, man tænker, at besparelsen på DR var et nidkært 'tak for sidst'?«


Og så vil jeg gerne sige til de danske politikere, at med den aparte behandling af Radio24Syv in mente, at man skal værne om sine succeser. Man skal holde møllen kørende, når man har fået gang i noget enestående og godt. Det skal vi huske også at gøre indenfor TV og film, og derfor ved jeg heller ikke, om det var verdens bedste ide at beskære DR med 20 pct.! Men jeg håber, man vil bevare public service puljen og så måske holde et vågent og iværksætter-orienteret øje med de eksportsucceser, vi rent faktisk har skabt.«

Men tror du ikke, mange politikere og deres vælgere tænker, at hvis kunsten bliver for magelig, så mister den også sulten?

»Jeg tror, at der findes enkelte politikere et godt stykke ude af den borgerlige fløj, som hælder til den lidt pudsige kliche om, at DR stadigvæk eller i mange skelsættende år var ekstremt venstresnoet. Der var for eksempel hele polemikken om serien »Danmarkshistorien«, hvor der i et enkelt program – mente man – blev fokuseret for enøjet på kommunisternes rolle i den danske modstandskamp under 2. verdenskrig. Det var naturligvis en fejl, men det er lige før, man tænker, at besparelsen på DR var et nidkært 'tak for sidst'?«

Men efter den stort anlagte »1864«, var både instruktør Ole Bornedal og daværende dramachef Ingolf Gabold jo ude at sige, at serien bl.a. var et angreb på Dansk Folkeparti, så var der ikke noget om det?

»Jeg ved jo godt, hvad Ingolf mente, men han var måske lige lidt for ‘frisk’ i sin udmelding. Det, han har ment, var, at ingen nogensinde skulle være i tvivl om, hvor han selv stod, men han fik det måske til at lyde som om, at han dirigerede et orkester, og han selv havde skrevet alle stemmerne, og at han selv mere eller mindre havde sat det hele i scene som et politisk initiativ. Der tror jeg, mange af forfatterne følte deres ære gået for nær. De mente jo bestemt ikke, at de havde skrevet med ført hånd, og sådan var det heller ikke.«

DR stod bag den kontroversielle historiske TV-serie »1864«. Fold sammen
Læs mere
Foto: per Arnesen / Frit.

Hvis du kunne vælge mellem levende og døde, hvem skulle så optimalt set være den næste kulturminister?

»Jeg tror i disse tider, at man bør vælge en, der »både går på børsen og i katedralen«. Altså en, der forstår, at kulturlivet kræver, at vi indimellem støtter en digtsamling, som ikke nødvendigvis sælger ligeså meget som Yahya Hassan, og samtidig kræver, at der også indimellem kommer rigtigt mange i teatret. Så jeg ville absolut insistere på, at det var en, som havde en ægte kærlighed til kulturen, en forståelse for dens nødvendighed, og samtidig også forstod, at kulturen skal være anvendelig, og i et vist omfang også skal kunne sælges.«